Fordele og ulemper ved at være en hurtig læser

Jeg er en hurtig læser. Ingen tvivl om det. Siderne vender nærmest sig selv, når først jeg er begyndt at læse, og det er ikke utænkeligt, at jeg færdiggør en bog samme dag, som jeg påbegynder den. De sidste par år har læst mellem 150-200 bøger, men sommetider ville jeg dog ønske, at jeg ikke fløj igennem bøgerne så hurtigt, så jeg kunne leve lidt længere i dem, inden de sættes tilbage i reolen. Continue reading “Fordele og ulemper ved at være en hurtig læser”

Reklamer

Lyt til en fiktiv verden, imens du læser

Det kræver koncentration at læse – selv når det ikke føles sådan, og siderne nærmest bare vender sig selv og timerne flyver ubemærket afsted. Derfor kan det også være svært både at lytte til musik og læse samtidig. Konkurrencen om mit fokus bliver for stort til at det rigtigt kan fungerer, men jeg har fået det til at fungere ved at lytte til stemningsvideoer på YouTube. Videoerne er perfekte til din læsning, hvis du nogensinde har forestillet dig, hvordan det ville være læse på biblioteket på Hogwarts, være i et Hobbit-bo eller slentre igennem det snedækkede Narnia. Derfor har jeg i løbet af de sidste par uger tilbragt meget tid med at læse i Ravenclaws opholdsstue, Howls levende slot og i Doktorens Tardis. Her får du fem stemningsvideoer fra fiktive verdener, som kan skabe rammerne for din læsning.

  • Hogwarts bibliotek. Læn dig tilbage til lyden af lyden af ilden i kaminen, vinden der ruser udenfor og pergament, der bliver skrevet på og vendt. Der er også en anden bilioteksvideo, som er værd at lytte til.
  • Dit kollegies opholdsstue. Hvad en du hører til i Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin, kan du trække dig tilbage til din opholdsstue og nyde de velkendte lyde af den lette summen fra dine medstuderende, bøger, der bliver læst og bladret i og den optændte pejs. Besøg også Hogsmeade og Hagrids hytte.
  • Lygtepælen i Narnia. Hvis jeg pludselig fandt vej til Narnia, ville jeg ikke tøve et sekund med at træde igennem garderobeskabet og ud i det snedækkede landskab. Her daler sneen langsomt og knitre let under fødderne.
  • The Green Dragon Inn i Lord of the Rings. Træd ind i varmen til lyden af klirrende glas, let musikspil og skramlen fra gæsterne. Du kan også lytte til fuglene og vandfaldet i Rivendell eller besøge Hobbitterne.
  • Howl’s Moving Castle. Howls levende slot tager dig blandt andet med til hattebutikken og den lille by Porthaven med lyde fra klirrede porcelæn, te, der bliver skænket, knirkende gulvbrædder og skiftende vejr.

Hvis du kunne træde ind mellem én bogs sider for at læse, hvilken bog ville du så helst befinde dig i?

Fra klassiker til contemporary: Sådan genfandt jeg kærligheden til YA-litteraturen

Mætningspunkt og genopdaget kærlighed

Da jeg læste på universitet, en sætning, der får mig til at skære ansigt, fordi det får mig til at lyde, som om jeg er tudsegammel, læste jeg hovedsageligt de bøger, har givet genlyd op gennem litteraturhistorien. Jeg læser stadig klassikere, men jeg læser i højere grad young adult, comtempory og fantasy uden helt at være klar over, hvorfor det har ændret sig. Måske skyldes det, at jeg på et tidspunkt nåede et mætningspunkt med det, som ungdomslitteraturen kunne tilbyde mig, hvor den i dag er så meget mere favnende. Jeg genfandt kærligheden til en litteratur, som jeg havde set mig nødsaget til at lægge på hylden uden at vide, om jeg ville vende tilbage til den. Den stod som en uafsluttet bog i mine tanker, som jeg ikke kunne slippe, fordi den efterlod mig med en nagende følelse. Jeg læste ungdomsbøger i en tid, der bar præg af overnaturlige tendenser, vampyrer og varulve, med hovedpersoner, der var genstand for fyrenes evige kærlighed, og hvor kærligheden på alle måder var i centrum, og jeg følte mig ikke til rette i det. Jeg følte, at rigtig mange af de heltinder, som jeg stiftede bekendtskab med sjældent var flerdimensionelle, at de ofte var den kedelige outsider, der slet ikke var klar over deres skønhed, og som aldrig var “som andre piger” hvad det så end skal betyde.

YA-litteraturen er blevet mere favnende

Jeg føler ikke længere, at jeg læser den samme historie igen og igen, for i takt med at diversitet er blevet noget, vi taler om, blomstrede min kærlighed til bøgerne igen. Selvfølgelig har young adult længe handlet om svære tematikker, den store kærlighed og at finde sig selv, og det gør den også den stadig, men dagsordenen er blevet en anden, eller måske er den det på en anden måde. Selvom YA-litteraturen er i forsat udvikling, kan jeg blive frygtelig sentimental ved tanken om, hvor inklusiverende den er blevet — særligt der, hvor den ikke nødvendigvis repræsenterer mig, men de, der længe har måtte nøjes med at læse om kærligheden mellem drenge og piger, hvor hovedpersonens køn er givet på forhånd, eller hvor denne ikke kæmper med indre eller ydre udfordringer som kan virke hæmmende i hverdagen. Det gør mig simpelthen så varm om hjertet at vide, at vi med den slags litteratur er med til at skabe forståelse og repræsentation, og det giver håb om en mere favnende tolerant verden, hvor der er plads til alle. Og derfor læser jeg YA.

Hvad med dig? Har du oplevet at miste kærligheden til en bestemt type bøger, og måske været så heldig at genfinde den? 

Serier som er gået i glemmebogen

Jeg plejede at læse rigtig mange serier. Det gør jeg tildeles stadig. Jeg er i hvert fald god til at påbegynde flere serier ad gangen i sådan en grad, at jeg hurtigt mister overblikket. Det sker, at jeg helt mister interesse for en serie, og at den derfor går i glemmebogen, men andre gange sker det gradvist og næsten ubemærket, fordi nye bøger løbende kommer til og fastholder mit fokus. Selvom jeg prøver at holde lidt igen med serielæsning, så banker mit hjerte stadig for den slags historier, for det er nu noget helt særligt ved at kunne blive i en god historie i længere tid en bare den første bog.

Her er en top fem liste over serier, som jeg er gået i stå med

  • Study-serien af Maria V. Snyder. Den oprindelige trilogi er blandt mine yndlingsfantasybøger, og da forfatteren offentliggjorde, at nye bøger var på vej, kunne jeg dårligt få armene ned. Alligevel har jeg endnu ikke fået læst bøgerne, og selvom jeg gerne vil tager jeg tilløb til at få det gjort. Før eller siden skal det nok lykkes.
  • Fever-serien af Karen Marie Moning. Jeg var ret begejstret for denne serie, og jeg fløj da også igennem de første fire bøger. Siden da er jeg ikke kommet videre med bøgerne. Serien har siden da sneget sig op på ti bøger, og er pludselig blevet et projekt, jeg ikke helt kan overskue, selvom jeg ret godt kan lide de bøger, jeg allerede har læst.
  • Anne of Green Gables-serien af L.M. Montgomery er min helt store litterære skam. Jeg har kun læst de første tre bøger i serien, og det er på trods af, at jeg forguder forfatterens andre bøger. Alligevel står hendes mest kendte serie tilbage som en brændende skam i min bogreol. Måske i også min største litterære skam overhovedet.
  • Green Rider-serien af Kristen Britain. Jeg elskede den første bog i serien, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har genlæst den. De første fem bind står også i min reol, og tre af dem har jeg allerede læst, men nu er det ved at være så længe siden, at jeg føler mig nødsaget til at genlæse dem igen, før jeg læser eventyret til ende, og da bøgerne er på op mod 700 sider lange, er det endnu et projekt, jeg ikke helt kan overskue.
  • Barsoom-serien af Edgar Rice Burroughs. Jeg lyttede til A Princess of Mars for et par år siden, og jeg kunne ret godt lide den, men oplæseren til den efterfølgende bog var så ringe, at jeg ikke har læst bøgerne siden.

Er du også en hardcore serie-læser, og hvis du er, hvordan holder du så styr på dem? Er der nogen serier, hvor du har måtte opgive dem, eller som du har helt har glemt eksisterede?