Dawn O’Porter har ikke blot skrevet en vigtig roman om kvinder, hun har også skrevet en af mine nye yndlingsbøger


Som det er (org. titel The Cows) af Dawn O’Porter fra forlaget Flamingo, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2017).

Tara er TV-producer, singlemor og på jagt efter kærligheden, og da hun ender på en en noget usædvanlig men vellykket date med masser af kemi, vågner hun op dagen efter som en internetsensation, da en video af hende er gået viralt. Cam er en succesfuld livstilsblogger, der kæmper for sin ret til at bestemme over egen krop, og da hun læser om Tara bliver det en mulighed for Tara til at tage tyrene ved hornene og gå imod den fordømmelse, hun møder online. Et andet sted kæmper Stella med sorgen over at have mistet sin tvillingesøster og sit brændende ønske om at blive mord. I forsøget på at opnå sin drøm planlægger hun at forføre sin chef, der dog lige har været på date med en kvinde, der er gået viral. Continue reading “Dawn O’Porter har ikke blot skrevet en vigtig roman om kvinder, hun har også skrevet en af mine nye yndlingsbøger”

3 bøger jeg ville ønske jeg havde haft, da jeg var 15

Det sker, at jeg læser en bog, der efterlader mig så åndeløs, at jeg ville ønske, at jeg kunne give den til mit 15-årige jeg. Enten fordi styrke i den er stor, fordi den handler om noget, som jeg selv har oplevet, eller fordi den har kunne åbne op for debatten om vigtige og relevante emner. Jeg har derfor skimtet mine bogreoler igennem efter den slags bøger, og jeg har fundet tre, som jeg ville ønske, jeg havde haft, da jeg var femten år.

Continue reading “3 bøger jeg ville ønske jeg havde haft, da jeg var 15”

Louise O’Neills debutroman er en feministisk genistreg


Skabt for dig (Only Every Yours) af Louise O’Neill fra forlaget Gyldendal i 2018 (org. udgivet i 2014). Læst på dansk — originalsproget er engelsk.

Langt ude i fremtiden er verden en anden. Her fødes kvinder ikke. De bliver designet, trænet på skoler som evaer og oplært i at opfylde mænds behov. Når de dimitterer, bliver de enten koner, konkubiner eller kyske. Freida og Isabel er begge sikre på, at de vil ende med at blive nogens kone, for de er blandt de mest attraktive piger på skolen. Men på deres afsluttende år sker der noget. Isabel begynder at tage på, udebliver fra undervisningen og forsvinder fra ranglisten. Freida er nødt til at fokuserer på sin fremtid, hvis hun vil vælges som kone, selv hvis det betyder, at hun må kappe båndene til den eneste veninde, hun nogensinde har haft.

Louise O’Neills debutroman er hjerteskærende, upoleret og hårdtslående. Dens dystopiske fremtidssyn rammer ind i nutidige tendenser og debatter, og jeg håber og ønsker for forfatteren, at hendes stemme vil give genklang over hele verden. O’Neill har nemlig skabt en vigtig roman om en ekstrem verdensorden, der begyndte langsomt, indtil det tog fart og blev til virkelighed. I den verden, hvor Freida lever, er er feminisme et skældsord, og der er kalorieregning på skemaet i skolen. Det er let at afskrive historien som ekstrem, men sandheden er, at selvom kalorietælling ikke er en del af nogen uddannelse, så er det hverdag for rigtig mange, og desværre anses feminisme også som et skældsord for mange.

“Tomheden i min krop føles enorm, som et stort åbent rum uden noget at holde fast i.”

Flere gange tog jeg mig selv i tænke, at historien var sat på spidsen, men min næste tanke var også en lang række eksempler, der fuldkommen affejede den første. Når en sanger synger om at være øverst i fødekæden, og at alle kvinder skal tilfredsestille ham seksuelt, imens de vrider dig på gulvet foran ham, afklædte, så er det ikke karikeret, sat på spidsen eller dystopisk fremtidsspekultion. Det er virkelighed på samme måde som alle de, der hver dag tæller kalorier og føler skyld, når lysten til at spise tager til. Alle karaktererne er en mundfuld, fordi ingen af dem er sympatiske eller elskelige. De er derimod selvoptagede, overfladiske og konkurrenceminded i forsøget på at blive den smukkeste, tyndeste og mest populære pige, imens drengene oplever et pres fra omverden om at præstere. Det kan synes enormt endimensionelt, men i virkeligheden ser jeg det som et udtryk for den verdensorden, de lever under.

Undervejs måtte jeg lægge bogen kortvarigt fra mig. Ikke fordi jeg ikke nød at læse den, eller fordi den var svær at komme igennem, men fordi den gjorde så stort indtryk på mig. Den rørte mig fra første side som noget genkendeligt, der gang på gang blev ved med at skylle ind over mig. Forfatteren er ikke kun god til at skrive, hun formår også at skabe små øjebliksbilleder af følelser, der fremkalder gysen og gåsehud, fordi gennemslagskraften er så stor at den udfordrer den fiktive verden. Men O’Neills dystopiske roman er ikke historien om en revolution, og det er også med til at gøre den til en langt stærkere og mere realistisk historie. Skabt for dig er en forfærdelig fantastisk bog, som der slet ikke er blevet talt nok om, og det er en bog, jeg slet ikke kan anbefale nok. Læs den!

 

Naomi Aldermans feministiske roman har potentiale, men ender med eksplodere i en stjerneregn af skuffelse


The Power af Naomi Alderman fra forlaget Penguin i 2017 (org. udgivet i 2016). 

Det begynder med vrede. Da en ung pige opdager, at hun har evnen til at give andre stød ved at røre ved dem i en situation, hvor alt er ved at blive taget fra hende, rejser hun sig fra asken for at tage skæbnen i egen hånd. En efter en lærer hun andre om Kraften, og langsomt begynder kvinder over hele verden at vågne. En revolution er under opsejling. Med flere hundrede års vrede i hjertet har kvinderne endelig muligheden for at skade den mandsdominerede verden. Verdensorden bryder sammen vendes på hovedet og begynder på ny. Den er mørk, vred og kraftfuld.

Naomi Aldermans roman er blevet kaldt mange ting. En af dem er kraftfuld, men jeg så aldrig dens styrke skinne ud gennem siderne. Jeg læste bogen med samme vrede, som kvinderne føler, men min vrede blev aldrig afløst af noget andet, og jeg så aldrig det i bogen, som så mange andre gjorde. I stedet så jeg gnisterne fra alt det, den er blevet udråbt til at være og dens stærke potentiale. Dog er et af bogens mest kraftfulde aspekter der, hvor de unge kvinder lærer de andre generationer om Kraften, og på den måde opdager de deres stemme og styrke til at bruge den.

“One of them says, ‘Why did they do it?’ And the other answers, ‘Because they could.’ That is the only answer there ever is.”

Misforstå mig ikke, for bogens præmis lyder intet mindre end fantastisk. Forestillingen om hvordan kvinder pludselig opdager deres indre styrke, hvordan den tager over og konsekvenserne af den, måden den diskuterer samfundet og samtiden på og dens fremstilling af aktuelle kønsproblematikker tændte noget i mig. Hvad end det var slukkedes det ret hurtigt, for jeg kom aldrig over den tunge start eller ind under huden på nogen af karaktererne. Der er ingen tvivl om, at forfatteren vil noget med sin bog, men der er så mange forhindringer på vejen til, at hendes vision kommer til sin ret.

The Power er en bog, som jeg mere end noget andet ønskede at elske, men sådan skulle det ikke være. Idéen er god, men den er langt fra veludført, på trods af at forfatteren kommer omkring nogle interessante betragtninger. Eksempelvis bliver en mandlig rapporter, der forsøger at kortlægge den historiske udvikling af Kraften, opfordret til at udgive sin beretning under et kvindeligt pseudonym. Alderman tillader også læseren at komme vidt omkring og se historien fra forskellige perspektiver – også kønsmæssigt – men selvom historien er fyldt med stemmer, følte jeg ingen forbindelse til nogen af karaktererne. The Power har potentiale, men ender med eksplodere i en stjerneregn af skuffelse.