Celeste Ngs debutroman er hjerteskærende og rammer lige der, hvor det gør allermest ondt


Everything I Never Told You af Celeste Ng fra forlaget Blackfriars i 2014.

“Lydia is dead. But they don’t know this yet.” Sådan begynder Celeste Ngs debutroman fra 2014 om en familie, der går i stykker, da deres vellidte, ambitiøse og pligtopfyldende datter pludselig forsvinder fra deres liv. Men var Lydia overhovedet den datter, som hendes forældre savner? Som kinesisk-amerikansk familie har Lydias forældre måtte kæmpe mod andres racistiske og fordømmende blikke, da kærligheden mellem dem voksede. Familielivet blev ikke til efter planen, men idyllisk ser det ud udadtil. Illusionen braser dog, da Lydias lig bliver fundet ved den lokale flod, og familiens holdepunkt slipper sig tag og langsomt falder alt fra hinanden

Continue reading “Celeste Ngs debutroman er hjerteskærende og rammer lige der, hvor det gør allermest ondt”

Reklamer

Little Fires Everywhere af Celeste Ng


Little Fires Everywhere af Celeste Ng, udgivet af forlaget Abacus i 2018 (org. udgivet i 2017).

I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene, lige indtil den dag, det hele bryder i brand. Helt bogstaveligt. Elena Richardsons, karrierekvinde og mor, største ambition er at følge reglerne og opretteholde facaden, sættes på prøve, da Mia Warren, der er alenemor og kunstner, ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl. Mias mørke fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i byen truer med at forstyrre roen i det velordnede kvarter. Da begge deres hemmeligheder kommer frem i lyset, får det afgørende konsekvenser for det lille samfund. 

Little Fires Everywhere har været umulig at undgå. Den prisbelønnede og anmelderroste bog har været på alles læber, siden den udkom, og netop på grund af den massive omtale var det også en bog, som jeg tog tilløb til. Det tog mig lidt tid at blive fanget af bogen, da jeg endelig gav mig i kast med den, men det tror jeg mere skyldes mine egne omstændigheder på daværende tidspunkt mere end selve bogen. Celeste Ng har ikke blot skrevet en fængslende roman om et lille lokalsamfund og mødet mellem modsætninger og deres dybeste hemmeligheder, for hendes historie er også fyldt med vigtige og alvorlige betragtninger, der sprænger bogens tidsånd og giver stof til eftertanke.

All her life, she had learned that passion, like fire, was a dangerous thing. It so easily went out of control.

En af de tematikker, som Ng tager op, er de helt tydelige kønsforskelle, der er i Shaker Heights, der i sin etnicitet ellers synes at være omfavnende. Da en afroamerikansk fyr gør en hvid pige gradvis, ser hun roligt og optimistisk på deres fremtid sammen, imens han er nødt til at trække sig på grund af sin etnicitet og den fordømmelse, der vil følge ham som en skygge, når sandheden kommer ud. Et af bogens gennemgående temaer er moderskab, og hvad det vil sige at være forælder. Ng lister en ræke spørgsmål op, som ikke entydig giver svar på. I stedet overlader hun det helt til læseren at dømme, hvem der er den retmæssige forældre til Bebe Chows barn, som hun af nød måtte give fra sig, og som nu adopteres af et par i byen. Det er et etisk dilemma af sådan en karakter, at det er svært helt at vælge side, og alligevel tager Ng aldrig parti, men viser i stedet sagen fra flere sider og nuancerer den.

Ngs beskrivelser er så detaljerede, at hver en afkrog af historien fremstod klart. De sirligt ogsymmetrisk formet veje, husenes afstemte farver og de velholdte haver gav mig en følelse af at have været i Shaker Heights, selvom det ikke er tilfældet. Hendes ord vækker byen til live og får de fiktive karakterer til at fremstå troværdige. Ingen af dem er entydigt gode eller onde, men bærer begge elementer i sig, og det gjorde også, og derfor rev forfatteren ofte min vurdering af en karakter i stykke og erstattede det med et andet. På grund af denne nuancerethed, bliver historien heller aldrig forudsigelig. Af samme grund fandt jeg bogen svær at lægge fra mig, da historien endelig begyndte at tage fart.

Bloggerevent med Celeste Ng — om identifikation, moderskab og farveblindhed

Et blankpoleret samfund på overfladen

Der er lidt som at træde ind i en ny verden, når man møder forfatteren bag en bog, der stjal ens hjerte. Sådan havde jeg det, da forlaget Hr. Ferdinand inviterede til bloggerevent med Celeste Ng (hvis du er i tvivl om, hvordan hendes efternavn skal udtales, henviser jeg til hendes twitter), der lige nu er aktuel med Små påsatte brande. Det er en af den slags prisbelønnede bøger, som jeg har set alle steder i bogverdenen, og som jeg længe måtte tage tilløb til selv at læse af netop samme grund. Bogen endte med at stjæle min nattesøvn. Det er en bog, der kan læses for den umiddelbarhed, som den besidder, men det er også en historie fyldt med dybe lag og svære tematikker, og dem valgte forfatteren at italesætte en regnvåd eftermiddag i København. Små påsatte brande handler om to familier, der er hinandens modsætninger, og som netop tiltrækkes af den grund. Den handler også om et samfund med strenge regler om hvor affald skal opbevares, for at gaderne tager sig bedst ud, og hvor bøder udskrives, hvis græsset bliver for højt. Det er et samfund med en blankpoleret overflade, men som gemmer på dybe hemmeligheder i hver en skygge.

Walk a mile in my shoes

I bøger lærer vi at sætte os i andres sted, og derfor ændrede Ng også syn på sine karakterer undervejs i skriveprocessen. Det var hendes intention fra starten, for ingen mennesker er udelukkende gode eller onde, selvom det ofte er den forestilling vi bliver præsenteret for. Her henviste hun Chimamanda Ngozi Adichies fænomenale Tedtalk om faren ved the single-story. Derfor er det er ikke uden grund, at familien McCullough vil adoptere Bebe Chows datter, og det er heller ikke uden grund, at Bebe var nødt til at opgive hende, eller at Elena Richardson behandler Izzy som hun gør. Alt er enormt velovervejet og virkelig veludført. Ngs oplæg handlede også om det at være mor, for det er også et gennemgående tema i bogen. En række forskellige mødre præsenteres løbende og viser et nuanceret billede af moderskabet på godt og ondt, men hun talte også om hvad moderskab egentlig er. Er det defineret ved blod eller kærlighed, og er det overhovedet det samme? Hun giver ingen svar, men opfordrer læseren til at tage stilling. Ng talte også om det at være farvet i USA, hvordan hendes generation troede, at feminismen var et overstået og vellykket projekt, og hvor lidt, der i virkeligheden har ændret sig. Hun tog afsæt i sin egen opvækst, hvor hendes mor kæmpede for at finde bøger og legetøj, som hun kunne spejle sig. I den forbindelse talte hun også om påtaget farveblindhed og det hvide privilegium, som også er en vigtig del af bogen. Eksempelvis bliver en hvid pige gravid med en afroamerikansk fyr, og hvor hun allerede planlægger deres fremtid, tager han afstand på grund af det syn, der er på hans etnicitet.

En filmatisering med kvinder i fokus

Der er ingen tvivl om, at jeg skal læse mere af Celeste Ng. Hun er en utrolig intelligent og velovervejet kvinde, som jeg sagtens kunne have lyttet til i timevis uden at kede mig. Hendes evne til at observere selv de mindste tendenser i mennesket, og hendes evne til at gennemgive dem nuanceret, detaljeret og realistisk er imponerende. Bogen udspiller sig i Shaker Heights, som er en virkelig by i USA, og selvom jeg aldrig har besøgt byen (og til at begynde med troede, at der var tale om en fiktiv by), formåede Ng at virkeliggøre byen i sådan en grad, at jeg følte, at jeg havde været der. Til sidst gik snakken på den kommende TV-filmatisering af bogen, som Reese Witherspoon instruerer og medvirker i, og af samme grund bliver det en produktion med kvinder i fokus. Indtil da kan jeg varmt anbefale bogen.