Diane Settefields roman er en ønskedrøm fyldt med magi, men med et tempo, som luller læseren i søvn

På en mørk aften går dørene til en ældgammel krop op, og ind træder en såret mand med en druknet pige i armene, som Themsen har taget. Stamgæsterne på kroen er vant til at underholde hinanden med historier, men historien om den druknede pige, der pludselig vågnede overgår alt. Historien får hurtigt ben at gå på og spreder sig som en steppebrand i byerne. Ingen ved, hvem den lille pige er, men da hun mod alle forventninger vågner efter flere livløse timer, er der ikke kun én men flere familier, der mener at være beslægtet med hende. Er der tale om et mirakel, magi eller gemmer der sig en videnskabelig forklaring bag hendes opvågnen? Og vigtigst af alt: Hvem er hun, og hvordan er hun endt i floden? Continue reading “Diane Settefields roman er en ønskedrøm fyldt med magi, men med et tempo, som luller læseren i søvn”

Reklamer

Holly Bourne har skrevet en roman, som jeg ville ønske, jeg havde haft, da jeg var femten


It Only Happens in the Movies af Holly Bourne fra forlaget Usborne, udgivet i 2017. 

Audrey er færdig med kærligheden. Hun har set den gå i stykke gang på gang. Først med sine forældre, hvis skilsmisse har revet familieidyllen itu, og så med sin kæreste, der for længst er kommet videre, imens Audrey hænger fast i det, der skete mellem dem. Derfor nøjes hun med kærligheden på film, men da hun får arbejde i en biograf, støder hun ind i filmfanatikeren Harry. Harry vender op og ned på alt, men kærligheden er ikke let, og den er aldrig helt som på film. Det ved Audrey alt for godt …

Continue reading “Holly Bourne har skrevet en roman, som jeg ville ønske, jeg havde haft, da jeg var femten”

Forfatteren bag den succesfulde Monster er tilbage i topform


Og havet var vores himmel (And the Ocean Was Our Sky) af Patrick Ness fra forlaget CarlsenPuls i 2018.

Tilværelsen vendes på hovedet, når du dukker ned i hvalernes rige. Havet er himlen, og overfladen er bunden. Bølgerne skummer af optræk til krig, for ligesom menneskerne jager hvalerne, jager de menneskerne. Sådan har det været lige så længe alle kan huske, og sådan vil det formentlig blive ved med at være. Men en dag vendes der endnu en gang op og ned på hvalernes tilværelse, da Batseba og hendes flok angriber et af menneskenes skibe og finder en mand, der bærer på den største hemmelighed af alle. De skifter kurs på jagt efter monsteret, myten, djævelen selv …

Continue reading “Forfatteren bag den succesfulde Monster er tilbage i topform”

Gail Honeymans roman Eleanor Oliphant is Compeltely Fine er ikke bare okay men helt fantastisk

Eleanor Oliphant is Compeltely Fine af Gail Honeyman fra forlaget HarperCollins Publishers Ltd i 2018.

Eleanor Oliphant har det helt fint. Det mener hun i hvert fald selv. Hun passer sit kontorjob, spiser sin frokostalene, taler i telefon med sin mor om onsdagen og spiser den amme pastaret til aftensmad. Ingen afvigelser, kun gentagelser. Eleanors skemalagte hverdag begynder dog langsomt at falde fra hinanden, da hun møder Raymond fra IT. Meget mod sin vilje lærer han hende, at hun er nødt til at åbne sit hjerte, hvis hun nogensinde skal blive hel igen, for Eleanor har holdt på en hemmelighed i så mange år, at den truer med at ødelægge hende.

Eleanor Oliphant is Completely Fine er en titel, der fra start afsløre sig selv som en løgn, for Eleanor Oliphant er langt fra okay, men hvorfor det forholder sig sådan udfoldes gangske langsomt, og på en måde, som formår at fastholde læserens opmærksomhed. Eleanor er regelret, simpel og alligevel så kompliceret. Hun går på arbejde, spiser sin frokost alene, løser krydsordene i avisen, køber sin vodka til weekenden og spiser den samme ret til aftensmad. Sådan forløber hendes uge uden at hun fortrækker en mine. Humoren er tør og britisk, og gik rent ind hos mig. Jeg grinede over Eleanors ulogiske slutninger, hendes skæve betragtninger og hendes evige fordømmelse af andre for ikke at være dannede nok. Hun mindede på mange måder om en ældre dame snarere end den tredveårige kvinde, hun i virkeligheden er. Det gav hendes karakter kant, understøtter også den uro, som hviler tungt over siderne.

If someone asks you how you are, you are meant to say FINE. You are not meant to say that you cried yourself to sleep last night because you hadn’t spoken to another person for two consecutive days. FINE is what you say.”

En af bogens styrker er, at Eleanor ikke bliver reddet af en stærk mand, som slår benene væk under hende. Det skal hun selv gøre, og det er hårdt og smertefuldt at dykke ned i hendes erindringer, som hun så længe har forsøgt at fortrænge, men det er også helt grundliggende for historiens udvikling og ikke mindst hendes egen. Gail Honeyman formår virkelig at skabe en velafbalanceret historie, der aldrig går i stå, selvom den i høj grad begrænser sig til den trivielle hverdag. Historien favner også eksistentielle kriser, traumer og bristepunktet, hvor et menneske kan vælge at blive liggende eller rejse sig fra asken, men også ønsket om at opleve på trods og måden, et menneske kan skabe urimelige rammer for sig selv i forsøget på det. Eleanors hverdag ligner ikke de flestes, og alligevel er der på trods af hendes særheder en stor genkendelighed i måden hun gribe r hverdagen an på, som er med til at menneskeliggøre hende.

Eleanor Oliphant is Completely Fine er ikke en lattermild historie om en ung kvindes falden-på-halen oplevelser med kærligheden eller kollegerne, for selvom historien måske starter sådan ud, så bliver det hurtigt tydeligt, at der Eleanor er alt andet end okay. I stedet har Gail Honeyman skabt en bog, der på fineste vis balancerer humor og sorg uden på noget tidspunkt at blive manipulerende. Med Eleanor Oliphant viser hun livet fra sin skrøbeligste side, men også viljen til vriste sig fri af fortiden greb. Eleanor Oliphant har det helt fint, men det var jeg ikke, da jeg havde læst den færdig.