Dewey’s 24 Hour Readathon: Et døgn i læsningens tegn

Stille læsedage er som et åndehul i en travl hverdag. Jeg elsker at læse, og derfor river jeg ofte hele dage ud af kalenderen til at få det gjort. Nu, i specialetiden, mere end nogensinde. På den måde er den kommende lørdag ikke anderledes end så mange andre læsedage, men her deltager jeg dog i Dewey’s 24 Hour Readathon for niende gang, og rammerne for min deltagelse har altid været de samme. Jeg plejer at planlægge min læsestak flere måneder i forvejen, sådan at jeg eventuelt kan købe de bøger hjem til begivenheden, som jeg drømmer om at læse, og jeg betragte min bogreolers brede udvalg og leder efter glemte eller oversete perler, som jeg kan tilføje min stak. Sådan er det ikke i år. Min bogstak er resultatet af talrige overvejelser, gentagne ombytninger, og jeg er endnu ikke sikker på, at jeg er endt med den bogstak, som jeg kommer til at læse. For en gangs skyld vil jeg vælge min bøger i takt med at jeg får dem læst.

Jeg tror dog, at jeg vil begynde med Fangirl af Rainbow Rowell, som jeg længe gerne har ville læse, for dernæst at fortabe mig i Laini Taylors poetiske ord i Strange the Dreamer, som jeg lige har fået ind ad døren. Det samme gælder for andet bind i Neil Gaimans Sandman, hvis karikerede streger jeg vil forsøge at finde tid til. Fordi min hverdag består af specialeskrivning og forlagsarbejde, skatter jeg min weekendfrihed højt, og jeg ved derfor ikke, om jeg kommer til at deltage i alle læsedøgnets timer, og derfor forventer jeg heller ikke at læse mere — eller at færdiggøre Gaimans tegneserier. Skulle jeg dog mod forventning læse mere, vil jeg lade min fjerde bog blive valgt i øjeblikket og efter, hvad jeg har lyst til. Dewey’s Read-a-Thon starter på lørdag klokken 14 og slutter på søndag klokken 14. Det er, som navnet antyder, et læsedøgn med mennesker fra hele verden, og som vidner om det helt særlige bånd, der eksisterer mellem bogelskere. Jeg glæder mig til at følge med hos andre læsere, til at se Twitter og Instagram spilde over med læserglæde under hashtagget #readathon, og dokumentere mine læsefremskridtet løbende. Du kan følge mit læsedøgn på bloggen, Instagram og Twitter, hvor jeg vil dele stemningsbilleder og mine læsefremskridt.

Deltager du også i lørdagens læsemarathon? I så fald, hvor kan jeg følge dig? Har du planlagt din læsestak og de dertilhørende læsesnacks? Og har du planer om at læse hele natten, eller foretrækker du at sikre din nattesøvn undervejs? 

På BogForum med Gyldendal

I traditionens tro blev det årlige BogForum afholdt i weekenden, hvor dørene til Bella Centeret åbnede til årets største bogfest med alverdens forlag, læsere og bogtilbud. Det er anden gang jeg deltager, og anden gang jeg er afsted som forlagspraktikant, men på trods af lignende forhold var min oplevelse i år en helt anden end tidligere. Jeg havde ikke den samme tid til at besøge de stande eller se de forfattere, som jeg ellers ville have set, såfremt jeg havde gæstet messen som blogger, og alligevel føler jeg, at jeg fik set det hele. BogForum er ikke kun en bogfest for læsere, men også for læsere imellem. I løbet af weekenden hilste jeg på gamle kollegaer, bogbloggere og sågar nogle af bloggens læsere, som endda kom fobi Gyldendal og spurgte efter mig. Det var så hjertevarmende, at jeg nogle gange blev nødt til at sætte mig ned i personalerummet med en kop kaffe for virkelig at værdsætte øjeblikkene.

En af mine mange opgaver bestod i afviklingen af et bloggerarrangement sammen med forlagene Carlsen og Høst&Søn, hvor en række inviterede bogbloggere og bookstagrammere fik mulighed for at møde Patrick Ness, Meredith Russo og Ronnie Andersen. Det gav mig også lejlighed til selv at møde forfatterne, hvor jeg brugte hele fredagen på at samle mig mod til at møde en af mine litterære forbilleder, Patrick Ness, der gladeligt signerede alle mine seks bøger. Sammen med Russo talte han om vigtigheden af diversiteten i ungdomslitteraturen, og hvorfor den overhovedet er vigtig, og deres ord ramte mig hårdt. De skriver begge i den genre, fordi de selv manglede den, da de voksede op. Ness pointerede, hvordan mange unges følelser bliver negligeret, undskyldt og bortforklaret som noget “de vokser fra”, og selvom det er muligt, så lever vi ikke i fremtiden. Vi lever nu, og derfor er de følelser vi oplever netop nu vigtige at tale om. Sammen talte de også om konsekvenserne af præsidentvalget, og hvordan det vil påvirke ungdomsgenrens stemme de næste år. Jeg overhørte også alle Ness’ interviews, og jeg blev lige rørt hver gang han talte, fordi ordene så tydeligt kom fra hjertet.

Derudover havde jeg et par arrangementer for børn i den nye udvidelse af BogForum, som giver plads til litteratur for de små i øjenhøjde med børnene, og så fandt jeg også en enorm glæde i at stå til rådighed for interesserede læsere på Gyldendals stand, der nysgerrigt studsede over vores titler og tilbud, imens andre bad om anbefalinger baseret på tidligere læseoplevelser, imens andre spurgte efter bestemte bøgers placeringer. Det kan virke meget lavpraktisk, men jeg nød virkelig at interagere med læserne. Foruden samtlige interviews med Patrick Ness var Sofi Oksanen en af de forfattere, som jeg sukkede efter at møde, og det lykkedes både lørdag og søndag. Til min egen overraskelse købte jeg ikke en eneste bog i løbet af de tre dage, som jeg tilbragt omgivet af bøger, men det føltes alligevel som om jeg kom hjem med nye læseoplevelser, fordi jeg fik elleve bøger signeret. Efter tre dage omgivet af bøger alle vegne, og mine øjenlåg var tunge og mine fødder ømme, glæder jeg mig allerede til næste års bogfest.

Var du også på BogForum i weekenden? I så fald, hvad var det bedste du oplevede i løbet af dagene, og fandt du nogle boglige skatte til sin bogsamling eller fik du særligt betydningsfulde forfattersigneringer i bestemte bøger? 

Forfattermøde i Bella Skybar med BogForum

Det var med et smil op læben at jeg sidste tirsdag begav mig i retning af Bella Sky til et par timer i selskab med tre forfattere, en række bogbloggere og nogle af arrangørerne af årets største bogfest. Bogforum havde nemlig inviteret til bobler og forfattersnak i Bella Skybar. Jeg glædede mig til at hilse på Anne-Cathrine Riebnitzsky, som jeg har interviewet på bloggen, og gense Kenneth Bøgh Andersen, som jeg arbejdede sammen med, da jeg var konsulent for Rosinante & Co. Sarah Blædel kender jeg kun af navn, men hendes favnende personlighed gjorde, at jeg følte, at jeg allerede kendte hende. De tre forfattere fortalte på skift om deres seneste roman, skriveprocessen og fremtidige projekter på en meget personlig måde, der gjorde loungen til det mest komfortable sted at være gæst. BogForums udstillingsleder Andreas Nordkild Poulsen også bød velkommen ved at fortælle om de nye tiltag på årets messen.

Det blev en aften i historiefortællingens tegn; Anne-Cathrine Riebnitzsky fortalte om sin roman “Orkansæsonen og stilheden” og hvordan der har været geografisk forskel på modtagelsen af bogen. Kenneth Bøgh Andersen fortalte om at afslutte en serie og genoptage den mange år senere, og Sarah Blædel fortalte om at lægge en lang krimiserie fra sig, for at skrive en anden type bog, hvis research arbejde sendte hende til en USA. Kenneth hengav sig desuden til en snak om teodicespørgsmålet, imens Sarah Blædel fortalte om den begejstring, som forfatteren også oplever i takt med en historie tager form, hvilket var enormt indsigtsfuldt, fordi jeg tror vi læser glemmer, at forfatteren i lige så høj grad oplever deres historie løbende, sådan som vi gør det, når vi læser den. Særarrangement gav også de inviterede bloggere til at hilse på hinanden og lade bogbegejstringen flyde frit og ubesværet, og jeg var uden tvivl i det bedste selskab. Tiden flyv afsted, og selvom jeg gruede en smule for arrangements varighed. Vi fik alle udleveret en bookie-bag med de tre forfatteres seneste bøger, som vi også fik signeret, og desuden havde forlaget Carlsen forøget posens indhold med Meredith Russos debutroman “Hvis jeg var din pige”. Det var i sandhed en aften, hvor der blev taget forskud på den kommende bogfest senere på måneden. Tusind tak til Bogforum, bloggerne og forfatterne for en hyggelig aften!

Dewey’s Readathon: en minutiøs opdatering #8

img_4469

img_4505

Kl. 12:46 – Klokken nærmer sig langsomt to, og mine øjne kredser om min bogstak. Jeg har tilbragt min morgen i et roligt tempo; jeg har sat en vask over, støvsuget og anrettet mit læsehjørne med bløde tæpper, bogmærker og frisk frugt. Jeg har udvalgt mig et tekrus og fundet min hvide cremete fra Perch’s frem. Både mit Twitter- og Instagram-feed er langsomt ved at blive fyldt med læsebegejstring, og jeg glæder mig sådan til at klokken slår to og læsedøgnet begynder.

Kl. 14:02 – Det regner udenfor og klokken har slået to. God læselyst til alle, der deltager!

Kl. 15:09 – Den første time af læsedøgnet er gået, og jeg er 104 sider inde i min første, “Lydia — the Wild Girl of Pride & Prejudice” af Natasha Farrant, som jeg synkronlæser med Rikke. Bogen er virkelig fin, fjerlet og bittersød.

Kl. 16:25 – Det knitrer i brændeovnen og summer i køkkenet, fordi Emil forbereder aftensmad, noget han gør ved hvert readathon, og som jeg skatter meget højt. Jeg har tændt de første stearinlys og tømt min første kande te. Jeg har også vendt den sidste side i “Lydia” med et smil. Den næste bog har jeg valgt skal være Elle Kennedys “Lagt på is”, men inden jeg når så langt vil jeg følge op på nogle af de andre deltageres læsning på de sociale medier.

Kl. 19:02 – Det er ikke mange sider jeg har fået vendt i “Lagt på is”. I stedet har jeg spist aftensmad med Emil, der lavede virkelig gode burger med portobellosvampe og en hjemmerørt aioli. Med maven fyldt vil jeg vende tilbage til min bog.

Kl. 21:01 – Jeg har netop vendt den sidste side i “Lagt på is” med et stort smil på læben og en varm følelse i mit hjerte. Elle Kennedy ved, hvordan man skriver en god kærlighedshistorie, og selvom mønsteret er en smule gentagende i hendes fortællinger, så nyder jeg dem virkelig. Nu vil jeg varme mig en kop kakao med skumfiduser og finde “The Figure In the Carpet” af Henry James frem, nu hvor mørket har sænket sig.

Kl. 22:34 – Jeg har et anstrengt forhold til Henry James; jeg har svært ved at elske hans litterære værker, og “The Figure In the Carpet” er ingen undtagelse. Den føles mest af alt som en ligegyldighed i sin leg med tolkning af tekster. Sproget er mærkværdigt klodset, og hans budskab forsvinder i rodet. I stedet vil jeg læse den Robert Louis Stevensons gotiske novelle, “Olalla”, som passer perfekt til efterårsmørket.

Kl. 23:09 – Mine øjenlåg føles meget tunge, og jeg har jeg netop vendt den sidste side i Stevensons gotiske novelle. Måske skyldes det min egen træthed, men den korte historie gjorde mig rundttosset med sine mange pludseligheder. Jeg er slet ikke sikker på, hvad jeg skal mene om den. I stedet har jeg fundet min vinterdyne frem og lagt bøgerne væk til fordel for en smule tiltrængt søvn. Forsæt god læselyst til de af jer, der deltager i læsedøgnet!

Kl. 07:01 – Da jeg først faldt i søvn, var jeg slet ikke til at vække igen, men nu er jeg oppe. Jeg har sat vand over til te og fundet “What Katy Did” af Susan Coolidge frem, som jeg længe gerne har ville læse.

Kl. 09:47 – Solen er for alvor stået op, og det samme er jeg. Jeg har trukket persiennerne fra for at varme mig på de første morgenstråler, og vinduet står på klem, så jeg kan høre fuglekvidderet ude i hækken. Jeg har også færdiglæst “What Katy Did”, som var en virkelig skøn børnebogsklassisker fyldt med skøre påfund og barnesindets grænseløse fantasi, selvom den også er meget victoriansk moraliserende. Elkedlen fløjter i køkkenet, så inden jeg giver mig i kast med min næste bog “Lord Arthur Savile’s Crime” af Oscar Wilde, vil jeg lave mig endnu en kop te.

Kl. 10:46 – Med Oscar Wilde går det aldrig galt – og det gjorde det heller ikke med denne lille og absurd komiske novelle. Bogen er fyldt med pludselige vendinger og en grotesk slutning, men det virker upåklageligt. “Lord Arthur Savile’s Crime” var den helt perfekt efterårsbog. Den sidst bog i min planlagte stak af bøger, som jeg også regner med bliver min sidste, er “Gobbolino, the Witch’s Cat” af Ursula Moray Williams.

Kl. 13:39 – Gobbolions histori startede med at knuse mit hjerte, men endte med at efterlade et smil på mine læber – og lige i rette tid for ganske snart når dette læsedøgn sin afslutning.

Kl. 14:04 – Læsedøgnet er slut og magien er brudt. Det har, som altid, været en fornøjelse at læse med så mange andre læsere; at dedikere et helt døgn til læsning og bogsnak. I løbet af de sidste 24 timer har jeg læst 1248 sider fordelt på syv bøger, hvoraf tre af dem er noveller. Readathon er sådan en fin måde at gøre læsningen til noget socialt, og jeg nyder at kunne forene fiktionsverden med virkelighedens. Og det har været en fornøjelse.

img_4634

img_4503

img_4521

img_4478