Det er længe siden jeg har fremvist mine seneste bogindkøb, noget jeg trofast plejler at gøre hver måned i takt med at bøgerne løbende indfinder sig på min bogreol. Grunden til de manglende indlæg skyldes dog ikke, at jeg ikke har købt bøger i løbet af de sidste par måneder, fordi det har jeg, men det skyldes derimod længere tids refleksion over hele book haul-konceptet. Helene og jeg sad en eftermiddag i hendes stue og talte sædvanligvis om bøger i alle dens afskygninger, da samtalen faldt på månedlige bogfremvisninger, de såkaldte book hauls. Vi talte om en tendens på booktube, hvor rigtig mange køber svimlende mange bøger på månedlig basis, dog uden at det virker til, at de nogensinde får dem læst, mange forudbestiller efterfølgere i serier, som de ikke har læst, og som står og samler troligt støv, imens fremvisningensmetoden lang hen ad vejen er den samme. Helene har valgt ikke længere at fører dem på sin kanal, og selv jeg forstår hendes valg, holder jeg dog stadig af book hauls af flere grunde. De kan være en inspirationskilde til kommende læseoplevelser, og det er en god måde at fremvise en bog på alle leder, sådan at de rigtigt kommer til sin ret. Book hauls er også en af dens slags videoer, især på booktube, som statistisk set har flest seer, og jeg forstår det til dels godt, men der er også aspekter af bogfremvisning, som får mig til at rynke på næsen, og som har gjort, at jeg ikke selv har fremvist mine bogindkøb i en periode. Det skyldtes til dels, at jeg havde brug for at gennemtænke konceptet, men også fordi jeg selv havde en tendens til at gøre nogle af de ting, som jeg ikke bryder mig om ved book hauls. En af de ting er at fortælle hvilken bog jeg har købt, efterfulgt af hvor meget jeg glæder mig til den og på den måde nå til bunds i mine indkøbte bøger, i stedet for at fortælle den smule jeg ved om hver bog, selv hvis det begrænser sig til at genfortælle dens bagside tekst, eller knytte en historie til indkøbet af en bog, hvis der er en.
Selvfølgelig kan jeg selv læse op på de bøger, der bliver omtalt begrænset og finde ud af, om det er noget for mig, men når nogen glæder så meget til noget, virker det nærliggende i mine øjne at fortælle hvorfor. Der findes naturligvis mange måder at lave book hauls på, fordi vi alle er forskellige, og jeg tror af samme grund ikke, at der findes nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på. De tendenser jeg taler om er kun tendenser hos nogen, som jeg bestemt ikke forsøger at pege fingre af, fordi jeg på ingen måde selv er hellig. Selv når jeg har forsøgt at sætte fokus på at fortælle en smule om bogens indhold, har min pludselig glæde ved at eje en bog, eller tanken om at skulle læse den på et tidspunkt taget over, så jeg helt har mistet fokus. Derfor vil jeg selv forsøge at gøre det samme for fremtiden. Jeg har alle dage lagt vægt på, at mine bogfremvisninger skulle handle om de bøger, som jeg selv udviddet min samling med, og af samme grund har jeg aldrig og vil heller ikke inkludere anmeldereksemplarer. Det er lidt et bogligt pet peeve jeg har, når anmeldereksemplarer fylder mere eller lige så meget som sine egne bogindkøb. For fremtiden vil jeg derfor lægge større vægt på bogens udtryk og mit kendskab til dens indhold, fordi jeg gerne vil inspire andre til at finde en potentiel læseoplevelse, præcis som jeg selv gerne vil inspireres. Det er for mig meningen med at fremvise sine bogindkøb.
Hvordan har I det med book hauls, og hvilke pet peeves og præferencer har I i forhold til dem?