Ready Player One af Ernest Cline


Ready Player One af Ernest Cline, udgivet af forlaget Broadway Books i 2012 (org. udgivet i 2011). 

Wade Watts lever i 2045, hvor verden er ved at bryde sammen, og derfor søger han, som resten af verden, tilflugt i det globale onlinespil OASIS. OASIS er en verden af muligheder i et grænseløst verdensrum. Da spiludvikleren, James Halliday, går bort, offentliggøres det, at han har gemt en række gåder og udfordringer i spillet, som giver den, der først løser disse adgang til hans formue og kontrollen over spilimperiet. Mange har forsøgt, og alle har fejlet, lige indtil den dag, hvor Wade falder over det, der ligner den første brik i puslespillet, og spillet om OASIS går i gang.

Jeg kom til at elske Ready Player One af omveje. Det var aldrig en del af planen, at jeg skulle læse bogen, for hverken bagsideteksten eller forsiden formåede at holde min opmærksomhed mere end i et splitsekund, og nu hvor jeg har læst den, er den afgjort en af de bedste bøger, jeg har læst i år. Det er en potentiel yndlingsbog, der ramte direkte i mit 80’er nostalgiske hjerte med sine mange film- og spilreferencer. Forfatteren, Ernest Cline, har ikke alene skabt en vedkommende og relevant historie om en nedbrudt verden med opbrugte ressourcer og global energikrise, han fortæller også en kærlighedshistorie til fortidens populærkultur på en måde, som kan få enhver nørds hjerte til at banke.

“That was when I realized, as terrifying and painful as reality can be, it’s also the only place where you can find true happiness. Because reality is real.”

Historien om Wades vilde eventyr er er spændende fra første side. Hans verden er uforudsigelig, fyldt med humor og alvor, som både får læseren til at grine og giver ondt i maven. Med den teknologiske udvikling OASIS har medført, er virkeligheden blevet en mareridtsdrøm inden ønsker at vågne fra, men jo længere tid der bruges på at drømme sig væk fra den, jo tættere er den på at forsvinde helt. I sådan en verden er der fyldt med konflikter og nådesløse hackere, der forsøger at knække spillets gåder for at vende spillet til egen fordel og frarøve resten af verden muligheden for at drømme. Og så er der også helt almindelige hverdagskonflikter som usikkerhed og ensomhed. Wade er muligvis en af de mest morsomme hovedpersoner, jeg endnu har stiftet bekendtskab med. Han er altid bevæbnet med et smart comeback, selvom det oftest roder ham ud i problemer, og så er han gennemført nørd med alt, hvad det indebærer.

Rerady Player One er et overflødighedshorn af henvisninger til 80’erne, gennemarbejdet og så rig på detaljer, at den føles skræmmende virkelig. De mange referencer kammer ikke over eller bliver ligegyldig. I stedet er de nøje udvalgt med et bankende hjerte, der er tydeligt at mærke. Ligesom resten af den fiktive verden i Clines roman, var jeg dybt betaget af den virtuelle verden online, selvom en lille del af mig ønskede at vide mere om, hvordan verden var nået til sit bristepunkt. Bogen er dog ikke forbeholdt de, der kan afkode alle dens mange popkulturelle referencer eller de, der spiller videospil. Bogen er i lige så høj grad til for de, der vil læse en god og gennemarbejdet science fiction-bog med et tempofyldt plot og mindeværdige karakterer, og som er helt umulig at lægge fra sig.

Reklamer

Solen er også en stjerne af Nicola Yoon


Solen er også en stjerne (org. titel The Sun is Also A Star) af Nicola Yoon , udgivet af forlaget Carlsen i 2017.

En gribende historie om at leve livet og turde række ud efter sine drømme. Natasha tror på videnskab og fakta. Ikke på på skæbnen eller drømme, som ikke går i opfyldelse. Men så møder hun Daniel den samme dag, som hun og hendes familie er blevet udvist af landet. Daniel er en drømmer, som tror på skæbnen, og da han møder Natasha midt på gaden i New York, er han overbevist om, at skæbnen har store planer for dem begge. Skiftevis fortæller Natasha og Daniel om den skæbnesvangre dag i New York, da de mødte hinanden og alting ændrede sig.

Solen er også en stjerne er lige præcis den slags kærlighedshistorie, som jeg holder af at læse. Den er tilpas sød, samtidig med at den bringer en række vigtige tematikker på banen på en vedkommende og velafbalanceret måde. Den handler om nemlig ikke kun om kærlighed, men også om immigration. Natasha er illegalt flygtet til landet fra Jamaica, hvilket sætter sine tydelige spor i hendes hverdag, hvor familien forsøger at undgå systemet for enhver pris, indtil det ikke længere er en mulighed. Daniels familie har rejst fra Korea til USA, og det er ikke altid lige let at skulle balancerer mellem de to kulturer og finde sig til rette mellem dem. Samtidig har hans forældre store forventninger til hans uddannelse, som tilsidesætter Daniels egne drømme og lægger et unødvendigt pres på hans skuldre

“Der findes et japansk udtryk, som jeg godt kan lide: Koi no yokan. Det betyder ikke kærlighed ved første blik. Det betyder nærmere kærlighed ved andet blik. Det er den følelse, man får, når man møder nogen, man vil blive forelsket i. Måske elsker man ikke personen med det samme, men det er uundgåeligt, at det sker.”

Natasha og Daniel er to komplette modsætninger, og måske er det derfor, de fungerede så godt sammen. Han er en åbensindet drømmer, der tror på kærlighed, imens hun er langt mere praktisk anlagt i sit verdenssyn og meget selvsikker. På grund af deres forskellige livssyn og filosofier, udfordrer de også hinanden på en måde, som tilføjer en helt særlig dybde til historien. Samtidig med at de begge er minoriteter, er deres stemme og repræsentation vigtig. Natasha og Daniel skiftes til at fortælle deres fælles historie, men afbrydes af et tredje perspektiv, som handler om universet. Her fortælles brudstykker af historier om de mennesker, som omgiver de to hovedpersoner, og hvordan de perifert er forbundet til deres historie. Det er her opholdstilladelsen afvises, og som forsegler deres skæbne. Disse kapitler er en af romanens styrker, fordi det gør den jordnær og undlader de svimlende følelser i at tage overhånd. 

Sidste år til Bogforum anbefalede Adam Silvera mig at læse bogen, og den viste sig at være alt det, han havde sagt den ville være. Den er en hjertevarm kærlighedshistorie med noget på hjerte, som jeg øjeblikkelig havde lyst til at læse igen i det øjeblik jeg færdiggjorde den. Forholdet mellem kærlighed og alvor er perfekt afbalanceret og historien er trods sin letsindighed enormt repræsentativ og vedkommende, og på grund af historiens indhold kom jeg også rundt i hver en afkrog af mit følelsesregister med alt lige fra frustration til forelskelse. Jeg giver derfor anbefalingen videre.

Crooked Kingdom (Six of Crows #2) af Leigh Bardugo


Crooked Kingdom af Leigh Bardugo, udgivet af forlaget Henry Holt and Company i 2016.

Sammen med sin kriminelle bande lister Kaz Brekker lydløst rundt på byens tage og klatre på murer. De manipulerer deres vej igennem Ketterdam i forsøget på at overleve, og da tilbød sig en enestående mulighed. Med livet som indsats begik de kriminelle krager et muligt kup til en svimlende pengesum. Opgaven gik ud på at bryde ind i et af landets mest bevogtede fængsler, hvor de skulle kidnappe en højt beskyttet person og få ham hjem i sikker behold. Intet gik som ventet, og derfra begynder Crooked Kingdom.

Leigh Bardugo er strøget til tops med sine fængslende romaner, og hun er ikke til at stoppe. Ligesom dens forgænger, er Crooked Kingdom fyldt med action fra start til slut. Den bæres i høj grad af kragernes indbyrdes relationer både hvad angår magtforhold, intrigere og kærligheden mellem dem. Gradvist afsløres kragernes fortid, og det bliver helt tydeligt, hvorfor de er endt som skygger i den kriminelle underverden. Jesper er en klassisk gambler, der er endt som kriminel for at kunne betale sin spillegæld. Inej blev kidnappet som teenager og tvunget ud i prostitution, før livet som krage gav hende den frihed, hun søgte. Nina er en Grisha, som blev bortført af Matthias, der nu har forladt den Grisha-jagende hær. Og så er der Kaz, der muligvis er romanens mest interessante person på grund af den mystik, som omgiver ham. Han er den fødte leder og til tider lige så ondskabsfuld, som de mennesker, han bekæmper.

Crows remember human faces. They remember the people who feed them, who are kind to them. And the people who wrong them too. They don’t forget. They tell each other who to look after and who to watch out for.”

Ketterdam er en by omgivet af murer, fyldt med soldater og handel. Den er fyldt med blindgyder, der snor sig igennem hele den som labyrintiske gange, og på mange måder er historien konstrueret på samme måde. Fra første side var den umulig at slippe. De seks krager skyr ingen midler for at opnå deres mål, og nogle gange er den eneste måde at opnå retfærdighed på ved at sagen i egen hånd. De er svære ikke at holde af, selvom de både plyndrer og dræber folk for at overleve. Derfor gruede jeg også for slutningen, fordi jeg ikke var klar til at slippe den enestående verden, som Bardugo har skabt, og selvom den slutter præcist som den skal, knuste den mit hjerte undervejs.

Crooked Kingdom er ikke bare fænomenal læsning, der underholder fra start til slut. Det er også en historie, hvor mange vigtige tematikker bringes i spil, og som giver historien karakter. Historien er en parade af spændende twist, som hele tiden bevæger historien i en ny retning, dog uden at forfatteren mister grebet om sin historie eller overblikket. Den fik mig til at højde vejret i spænding, og først da sidste side blev vendt kunne jeg slappe af. Desuden er Bardugos ord intet mindre en fængslende at læse, og jeg kan slet ikke vente til jeg igen vender tilbage til Ketterdam.

Cinder (The Lunar Chronicles #1) af Marissa Meyer


Cinder af Marissa Meyer, udgivet af forlaget Feiwel and Friends i 2012.

Cinder bor i New Beijing, hvor hun arbejder som en talentfuld mekaniker, men hendes verden er alt andet end magisk. Verdensfreden hænger i en tynd tråd, og samtidig hærger en dødbringende sygdom. Cinder er ikke som andre piger. Faktisk er hun halvt menneske og halv robot, hvilket placerer hende som en af samfundets laveste. Men alt ændres, da hendes omdømme fører Prins Kai til hendes værksted inden det årlige bal, og inden hun får set sig om vikles hun ind i en intergalaktisk konflikt med et bankende hjerte for den charmerende prins.

Med Cinder genfortæller Marissa Meyer det klassiske eventyr om en forældreløs pige, en tabt sko og magiske midnatsslag. Men selvom Meyer tager afsæt i det velkendte eventyr, udgør dette kun rammerne for hendes historie, som hun bryder ved at sætte sit eget og enestående præg på fortællingen. Cinder mister ikke sin sko, hun mister sin kunstige fod, og samtidig overvåger det bedrageriske Lunar-folk konstant jorden fra stjernehimlen. Meyers genfortælling er forfriskende, for selvom Askepot-elementerne gør historien forudsigelig (den charmerende prins, det prægtige bal og den uundgåelige afsløring af hendes identitet), så er vejen dertil markant anderledes, og plottet mister aldrig sit tempo.

“Even in the Future the Story Begins with Once Upon a Time.”

Det er helt tydeligt, at Cinder kun er begyndelsen på en lovende serie af genfortællinger, for den ender med en nådesløs cliffhanger, der varsler flere afsløringer og mere spænding. Selvom jeg nød at læse Meyers genfortælling, er den dog ikke uden fejl. Et af romanens helt store spørgsmål går på, hvorvidt Cinder er i stand til at føle kærlighed, fordi hele hendes indre elektronisk. Det er et spørgsmål, der aldrig rigtig besvares, selvom det er tydeligt, at hun i flere tilfælde er langt mere menneskelig, end end de mennesker der omgiver hende. Desuden kastes læseren direkte ind i forfatterens futuristiske verden uden videre forklaring om dens historie eller betydningen af den intergalaktiske konflikt, som truer med at rive den allerede skrøbelige verdensfred itu.

Forfatterens historie har potentiale, men jeg følte aldrig helt, at det blev opfyldt. I stedet føles Cinder mere som en lovende begyndelse. Meyer navigerer let og elegant uden om de elementer i bogen, som for alvor kunne give historien dybde, og det efterlader den i stedet en smule klichéfyldt og transparent. Det samme gælder for historiens mere problematiske aspekter, der overses som om de aldrig har eksisteret. Alligevel var jeg grebet af bogen fra start til slut. Den er begyndelsen på et storslået eventyr, som jeg håber forfatteren formår at gribe i de efterfølgende bøger.