Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder er en smuk roman om livet på godt og ondt, når man er ung


Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder (org. titel Aristotle and Dante Discover the Secrets of the Universe) af Benjamin Alire Sáenz, udgivet af forlaget CarlsenPuls i 2018 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk — originalsproget er amerikansk.

Aristoteles og Dante er komplette modsætninger. Det gælder ikke kun deres hudfarve, for Dante er en følsom og eftertænksom fyr, der udtrykker sig ved at tegne og læse litteratur. Han er åben og ærlig, imens Aristoteles forsøger at lægge låg på det hele. På trods af deres forskelligheder er Dante måske lige præcis den fyr, som Ari har brug for kunne bryde de mure ned, som omkranser hans hjerte. De er begge udfordret er verden, der samtidig er et stort og forunderligt sted, der sender dem på en vigtig rejse i jagten på, hvad det vil sige at være en mand.

Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder har kun været udgivet siden 2012 og er allerede nu udråbt til at være en nyklassiker i YA-litteraturen. Ari og Dante har også vundet mange læserhjerter, og det gælder også mit. På trods af at handlingen udspiller sig i 80’erne, er drengenes rejse stadig relevant og vedkommende for læsere i dag. Den stiller spørgsmålstegn ved familiedynamikker, italesætter kønsforskelle og racisme, og det at være i tvivl om sin seksualitet. Tidsånden skyller ikke ind over siderne på en forcerende måde, når Benjamin Alire Sáenz bevæger sig ned af memory lane på godt og ondt. Den sætter dog sit tydelig præg på historien på den mest simple og naturlige måde. Det samme gælder for relationen mellem Ari og Dante, som ikke vælter læseren omkuld fra starten, men som gradvist etableres og af den grund virker langt stærkere og på en eller anden måde også mere troværdig.

“Der findes værre ting i verden end en dreng, der kan lide at kysse andre drenge.”

Det mest afgørende i Aristoteles og Dantes historie er bogens tempo. Der er ikke dømt fart over feltet, og man bliver skuffet, hvis man forventer det. I stedet er der skruet helt ned for tempoet til fordel for nærværet og eftertænksomheden, og med det har Sáenz skabt en enormt vedkommende og smuk bog, hvor sproget har poetisk karakter. Selv hans beskrivelser af de mest simple og umiddelbare betragtninger er kraftfulde. Det var også noget af det, der gjorde størst indtryk mig, for der er ikke et eneste ord i bogen, som ikke er der af en årsag. Sáenz’ ord bærer på hele universer, hvis hemmeligheder bare venter på at blive opdaget og udforsket.

Ari kæmper med tavsheden. Ingen i hans familie taler om den ældste bror, og selvom faren er tydeligt påvirket, taler de heller ikke om hans tid i militæret. Der er lagt låg på følelserne, så Ari forsøger at gøre det samme med sine. Det gør ondt at læse hans betragtninger om livet og sin egen placering i denne. Hans ord er smukke, skrøbelige og skarpe, og står i stærk kontrast til Dante, der bærer følelser uden på tøjet. Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder er en læseoplevelse, jeg har svært ved helt at sætte ord på, for selvom skrivestilen til tider kan være en smule over the top, så er det en bog, der efterlod mig med følelsen af, at jeg netop havde været vidne til noget helt særligt.

Reklamer

Little Fires Everywhere af Celeste Ng


Little Fires Everywhere af Celeste Ng, udgivet af forlaget Abacus i 2018 (org. udgivet i 2017).

I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene, lige indtil den dag, det hele bryder i brand. Helt bogstaveligt. Elena Richardsons, karrierekvinde og mor, største ambition er at følge reglerne og opretteholde facaden, sættes på prøve, da Mia Warren, der er alenemor og kunstner, ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl. Mias mørke fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i byen truer med at forstyrre roen i det velordnede kvarter. Da begge deres hemmeligheder kommer frem i lyset, får det afgørende konsekvenser for det lille samfund. 

Little Fires Everywhere har været umulig at undgå. Den prisbelønnede og anmelderroste bog har været på alles læber, siden den udkom, og netop på grund af den massive omtale var det også en bog, som jeg tog tilløb til. Det tog mig lidt tid at blive fanget af bogen, da jeg endelig gav mig i kast med den, men det tror jeg mere skyldes mine egne omstændigheder på daværende tidspunkt mere end selve bogen. Celeste Ng har ikke blot skrevet en fængslende roman om et lille lokalsamfund og mødet mellem modsætninger og deres dybeste hemmeligheder, for hendes historie er også fyldt med vigtige og alvorlige betragtninger, der sprænger bogens tidsånd og giver stof til eftertanke.

All her life, she had learned that passion, like fire, was a dangerous thing. It so easily went out of control.

En af de tematikker, som Ng tager op, er de helt tydelige kønsforskelle, der er i Shaker Heights, der i sin etnicitet ellers synes at være omfavnende. Da en afroamerikansk fyr gør en hvid pige gradvis, ser hun roligt og optimistisk på deres fremtid sammen, imens han er nødt til at trække sig på grund af sin etnicitet og den fordømmelse, der vil følge ham som en skygge, når sandheden kommer ud. Et af bogens gennemgående temaer er moderskab, og hvad det vil sige at være forælder. Ng lister en ræke spørgsmål op, som ikke entydig giver svar på. I stedet overlader hun det helt til læseren at dømme, hvem der er den retmæssige forældre til Bebe Chows barn, som hun af nød måtte give fra sig, og som nu adopteres af et par i byen. Det er et etisk dilemma af sådan en karakter, at det er svært helt at vælge side, og alligevel tager Ng aldrig parti, men viser i stedet sagen fra flere sider og nuancerer den.

Ngs beskrivelser er så detaljerede, at hver en afkrog af historien fremstod klart. De sirligt ogsymmetrisk formet veje, husenes afstemte farver og de velholdte haver gav mig en følelse af at have været i Shaker Heights, selvom det ikke er tilfældet. Hendes ord vækker byen til live og får de fiktive karakterer til at fremstå troværdige. Ingen af dem er entydigt gode eller onde, men bærer begge elementer i sig, og det gjorde også, og derfor rev forfatteren ofte min vurdering af en karakter i stykke og erstattede det med et andet. På grund af denne nuancerethed, bliver historien heller aldrig forudsigelig. Af samme grund fandt jeg bogen svær at lægge fra mig, da historien endelig begyndte at tage fart.

The Astonishing Colour of After by Emily X.R. Pan


The Astonishing Colour of After af Emily X.R. Pan, udgivet af forlaget Orion Children’s Books i 2018.

Dagen hvor Leigh Chen Sanders får sit første kys, bryder hele hendes verden sammen. Imens hun smelter sammen med sin barndomsven, tager hendes mor sit eget liv. Tilbage efterlader hun et stykke papir, hvorpå der står “I want you to remember”. Leigh ved ikke, hvad det betyder, men da hun efter morens død får besøg af en stor rød fugl, er hun ikke i tvivl. Fuglen er hendes mor, og der er noget hun skal huske. Hun er nødt til at huske og opfylde sin mors sidste ønske. Derfor rejser hun til Taiwan for at besøge sin mors familie, som der sjældent blev talt om.

The Astonishing Colour of After efterlod mig åndeløs, grådkvalt og sammenkrøllet. Emily X.R. Pan rev mit hjerte ud gang på gang, hjemsøgte mig i dagevis som Leighs røde fugl, men den fik mig også til at føle mig håbefuld. Med den største ømhed gengiver Pan den magtesløshed, der følger med depression og selvmord. Hun gengiver nænsomt, hvordan den langsomt slår klør i et menneske, og hvordan den til sidst tager over og fylder så meget, at et hvert rum føles klaustrofobisk. Hun italesætter også stilheden, der medfølger. Ingen taler om morens depression, selvom den ikke er til at tage fejl af. Den fylder som en elefant i lokalet, og den forsvinder ikke ved at blive fejet ind under gulvtæppet.

“Once upon a time we were the standard colors of a rainbow, cheery and certain of ourselves. At some point, we all began to stumble into the in-betweens, the murky colors made dark and complicated by resentment and quiet anger. At some point, my mother slid so off track she sank into hues of gray, a world drawn only in shadows.”

Forfatteren er en kunstner med ord. Hun bruger farver til at italesætte følelser, når ord ikke slår til. Det fungerer rigtig godt, selvom det fylder meget, og enkelte beskrivelser dog også falder til jorden, fordi de, på trods af deres smukke lyd, blev for abstrakte eller ikke gav mening. Alligevel formår Pan at beskrive nogle af de følelser, som er forbundet med tabet af en nærtstående og sorgen, der følger efter. Hendes ord gør utroligt ondt at læse, men de er ikke desto mindre vigtig læsning. Bogen er heller ikke kun en vigtig repræsentation af sorg og psykisk sygdom, for historien tager afsæt i kinesisk kultur og Leighs forsøg på at placerer sig mellem den kultur, hun kommer fra, og den hun er vokset op i.

The Astonishing Colour of After en synæstetisk historie om identitet, konsekvenserne af psykisk sygdom som pårørende, og at være biracial. Selvom bogen er en smule for lang til at handlingen kan bære den, og at det ville have været en stærkere historie, hvis ikke romancen var en del af handlingen, rammer forfatteren hovedet på sømmet med sine beskrivelser af sorg. Slutningen var en smule forhastet til min smag, men det ændrer ikke på min samlede læseoplevelse. Pan har skabt en vigtig bog, der gjorde så ondt at læse, at jeg flere gange måtte lægge bogen fra mig, og fordi tårerne trængte sig på. Alligevel samlede jeg den gang på gang op igen, netop fordi den er så vigtig.

Ready Player One af Ernest Cline


Ready Player One af Ernest Cline, udgivet af forlaget Broadway Books i 2012 (org. udgivet i 2011). 

Wade Watts lever i 2045, hvor verden er ved at bryde sammen, og derfor søger han, som resten af verden, tilflugt i det globale onlinespil OASIS. OASIS er en verden af muligheder i et grænseløst verdensrum. Da spiludvikleren, James Halliday, går bort, offentliggøres det, at han har gemt en række gåder og udfordringer i spillet, som giver den, der først løser disse adgang til hans formue og kontrollen over spilimperiet. Mange har forsøgt, og alle har fejlet, lige indtil den dag, hvor Wade falder over det, der ligner den første brik i puslespillet, og spillet om OASIS går i gang.

Jeg kom til at elske Ready Player One af omveje. Det var aldrig en del af planen, at jeg skulle læse bogen, for hverken bagsideteksten eller forsiden formåede at holde min opmærksomhed mere end i et splitsekund, og nu hvor jeg har læst den, er den afgjort en af de bedste bøger, jeg har læst i år. Det er en potentiel yndlingsbog, der ramte direkte i mit 80’er nostalgiske hjerte med sine mange film- og spilreferencer. Forfatteren, Ernest Cline, har ikke alene skabt en vedkommende og relevant historie om en nedbrudt verden med opbrugte ressourcer og global energikrise, han fortæller også en kærlighedshistorie til fortidens populærkultur på en måde, som kan få enhver nørds hjerte til at banke.

“That was when I realized, as terrifying and painful as reality can be, it’s also the only place where you can find true happiness. Because reality is real.”

Historien om Wades vilde eventyr er er spændende fra første side. Hans verden er uforudsigelig, fyldt med humor og alvor, som både får læseren til at grine og giver ondt i maven. Med den teknologiske udvikling OASIS har medført, er virkeligheden blevet en mareridtsdrøm inden ønsker at vågne fra, men jo længere tid der bruges på at drømme sig væk fra den, jo tættere er den på at forsvinde helt. I sådan en verden er der fyldt med konflikter og nådesløse hackere, der forsøger at knække spillets gåder for at vende spillet til egen fordel og frarøve resten af verden muligheden for at drømme. Og så er der også helt almindelige hverdagskonflikter som usikkerhed og ensomhed. Wade er muligvis en af de mest morsomme hovedpersoner, jeg endnu har stiftet bekendtskab med. Han er altid bevæbnet med et smart comeback, selvom det oftest roder ham ud i problemer, og så er han gennemført nørd med alt, hvad det indebærer.

Rerady Player One er et overflødighedshorn af henvisninger til 80’erne, gennemarbejdet og så rig på detaljer, at den føles skræmmende virkelig. De mange referencer kammer ikke over eller bliver ligegyldig. I stedet er de nøje udvalgt med et bankende hjerte, der er tydeligt at mærke. Ligesom resten af den fiktive verden i Clines roman, var jeg dybt betaget af den virtuelle verden online, selvom en lille del af mig ønskede at vide mere om, hvordan verden var nået til sit bristepunkt. Bogen er dog ikke forbeholdt de, der kan afkode alle dens mange popkulturelle referencer eller de, der spiller videospil. Bogen er i lige så høj grad til for de, der vil læse en god og gennemarbejdet science fiction-bog med et tempofyldt plot og mindeværdige karakterer, og som er helt umulig at lægge fra sig.