Tre litterære podcast, der er værd at lytte til

Who run the world? Girls!

Podcast er en forholdvis ny del af min hverdag. Da Serial hittede, var det det eneste venner og kolleger talte om, og jeg prøvede virkelig at blive en del af lyttefænomenet, men det lykkedes aldrig. I stedet opgav jeg hele lytteprojektet, lidt på samme måde som med lydbøger længe, der længe har forsøgt at vinde min gunst uden at det er blevet til meget mere end en uskyldig flirt. Dog har jeg fundet en niche inden for podcasts, der handler om bøger, og som nu er blevet en fast del af min hverdag. Derfor anbefaler jeg tre litterære podcast, der afgjort er værd at lytte til.

  • Reading Women er den seneste tilføjelse til mit podcastbibliotek. Det er en podcast, der inddrager forfattere, læsere og boganmeldere med bøger som Jane Eyre, Homegoing og The Bear and the Nightingale i et forsøg på at gøre op med forestillinger om, at kvindelitteratur ikke har samme værdi, som bøger skrevet af mænd. De har også en gruppe på Goodreads, hvor du kan blande dig i debatten og dele læseoplevelser. Af det jeg har hørt af podcasten, kan jeg især anbefale episode 39, som handler om klassiske kvinder i litteraturen.
  • Banging Book Club læser og diskuterer bøger, der enten er skrevet af kvinder, eller som omhandler kvinder og kønsproblemer. Bøgerne dækker bredt med alt lige fra The Power til The Virgin Suicides, Fifty Shades og Lady Chatterley’s Lover. De har også en gruppe på Goodreads, hvor man kan tilslutte sig debatten. Jeg er især vild med afsnittene om Lolita, Asking For It og The Virgil Suicides, hvor de også har sammenholdt bogen med filmen.
  • Smart Podcast, Trashy Books er muligvis mit favorit bogpodcast, og det er også det, jeg har lyttet til længest. Det fokuserer på kærlighedsbøger på kryds og tværs af genrer, det handler om læseglæde og bringer enhver forestilling om, at romance bare er smudslitteratur til skamme. Jeg kan ikke anbefale det nok, og her kan du læse mere om, hvilke afsnit jeg anbefaler. 

Lytter du til podcasts? Hvis du gør, er der så nogen, jeg bør tilføje til mit bibliotek, og lytter vi mon til nogle af de samme?

Reklamer

Med løftet om en spektakulær fortsættelse er Scarlet dog lidt tung at danse med


Scarlet af Marissa Meyer, udgivet af forlaget Feiwel & Friends i 2013.

Da 18-årige Scarlet Benoits bedstemor forsvinder, og hun beslutter sig for at finde hende, men det går langsomt op for Scarlet, at der er mange ting, hun ikke ved om sin bedstemor, eller den store fare, som har forfulgt hende hele livet gemt i skyggerne. Hvis Scarlet skal gøre sig forhåbninger om at blive genforenet med sin bedstemor, er hun nødt til at alliere sig med slagbroderen Wolf, der måske ligger inde med afgørende informationer. Scarlet er ikke sikker på, at hun kan stole på ham, og kemien mellem dem gør hende ikke mere sikker. Undervejs bliver hun hvirvlet ind i cyborgpigen Cinderes kamp mod den onde dronning Levana, der truer med at knuse den intergalaktiske verdensfred. 

Hvor Cinder tog afsæt i eventyret om Askepot og midnatsballet, tager Scarlet udgangspunkt i eventyret om Rødhætte og ulven. Jeg er beundrer måde, hvorpå Marissa Meyer vælger at bruge eventyrere som rammesæt for sine historier, som tillader hende at sætte sit helt eget præg på et ellers velkendt eventyr. Det betyder, at man som læser har en lille idé om, hvordan historien vil starte ud, men ingen idé om hvilken retning, den vil bevæge sig i. Sådan var det også med Scarlet, der er fyldt med hemmelige orginisationer i en fremtidsfjern verden beboet af mennesker og maskiner, imens verdensrummet er befolket af fjendtlige aliens, og verdensfreden hænger i en tynd tråd. 

“She did not know that the wolf was a wicked sort of animal, and she was not afraid of him.”

Jeg nød at læse Scarlets historie om hendes søgen efter sin forsvundne bedstemor og hendes møde med Wolf, men jeg faldt aldrig helt for den. Hendes historie føltes som en lang vandring, der aldrig nåede sit slutpunkt, og jeg endte derfor med at kede mig undervejs. Desuden fandt jeg handlingen en smule rodet, hvilket heller ikke ligefrem gjorde det lettere at blive fanget af den. Relationen mellem Scarlet og Wolf var også noget af det, der udfordrede min koncentration. Wolf har en mørk fortid, som stadig hjemsøger ham, men hans evige forsøg på at skubbe Scarlet fra sig, fordi han er overbevidst om, at det er farligtfor hende at omgås ham er udvandet. Det udskyder deres historie og intet andet.

Der er en forfriskende lethed over måden forfatteren skriver på, men i Scarlet er der også en hel del mere telling end showing, som gør det svært at skabe sine egne billeder og visualisere den. Historien lider desuden under sin egen forudsigelighed og simplicitet, og jeg ved ikke, om det skyldes eventyret, som udgør rammerne for bogen, eller om det er Meyers genfortælling, som ikke er tilstrækkelig interessant eller gennemført. Derfor følte jeg mig heller aldrig forbundet til historien og dens gang, og alligevel læste jeg den til ende, fordi roserne om Meyers futuristiske eventyrserie forsat giver genlyd hos så mange læsere. Jeg håber, at jeg finder samme glæde for den i de efterfølgende bøger.

En litterarts bekendelser #7: Ernest Hemingway og kvindesyn

Fra et indlæg til mange

Da jeg skrev det første indlæg om min litterære samvittighed, havde jeg ikke troet, at det ville ende med at blive en indlægsserie, for jeg troede ikke, at min samvittighed var så sort. Men det er den. Denne gang handler det om Harry Potter, Hemings kvindesyn og hvad, der får mig til at krumme tæer ved forældede boganbefalinger til teenagere.

  • De fleste har en favorit Harry Potter-bog, men jeg ved ikke, hvilken jeg bedst kan lide. Dog er den af bøgerne, som jeg mindst kan lide Harry Potter and the Order of the Phoenix. Den er lidt for rodet og lidt for lang.
  • Jeg har det ofte sådan med serier, at jeg holder mest af den første bog, fordi det er der, hvor eventyret begynder.
  • Jeg har ingen tolerance for bøger, hvor kvindelige karakterer taler nedladende om andre kvinder, bare fordi de ikke er bedste venner, eller fordi forfatter gerne vil differentiere den gode fra den onde. Nej, bare nej!
  • Det der måske irriterer mig mest ved romance-genren er, at kvinderne ofte beskriver deres orgasme ens, som en eksplosion bag øjenlågene eller noget i den stil.
  • Jeg krummer altid tæer, når nogen efterspørger en bog til sin teenager, og anbefalingerne lyder på ikke tidsvarende bøger som Onkel Toms hytte, Puk-bøgerne eller Oliver Twist, fordi det er bøger, anbefaler selv læste som ung.
  • Jeg kan ret godt lide Ernest Hemingway, men måden han skriver kvinder på er helt forfærdelig.

Har du det på samme måde eller helt modsat med nogle af mine litterære indrømmelser, og hvilke har du selv på sinde?

To read #1: Tre bøger jeg glæder mig til at læse

Jeg kan mærke, at set er blevet efterår. Ikke så meget på grund af vejrskiftet og udskiftningen i min garderobe, der hovedsageligt består af striktrøjer i alverdens afskygninger, men mere på grund af mit læsehumør. Efteråret kalder på store bøger, den tunge af slagsen på over femhundrede sider, som vejer tungt i hænderne. I bogbranchen er efteråret hektisk, så jeg nyder at skrue helt ned for min læsning og blive lidt længe i de litterære universer. Min læselyst spænder nærmest ben for sig selv, for jeg har lyst til at kaste mig over hver og en af bøgerne på en og samme tid.

  • Ravnenes hvisken 3 af Malene Sølvsten. Den har været længe undervejs, og det var først, da jeg fik den i hænderne, at jeg for alvor fik lyst til at aflyse alle mine planer bare for at læse, og det er på trods af, at jeg det lidt blandet med de forrige bøger i serien. Ikke desto mindre ser jeg frem til at få slutningen med på en serie, der virkelig har taget så mange læser med storm.
  • Min kæreste elskling af Gabriel Tallent er en af den slags bøger, som har givet genlyd. Jeg har set den overalt, fået den anbefalet et utal af gange, og hørt den sammenlignet med A Little Life, som et blandt mine absolutte yndlingsbøger. Jeg glæder mig derfor meget til at læse bogen, som endda er signeret. Bagsideteksten får mig til at tænke på Claire Fullers Our Endless Numbered Days, som jeg virkelig nød at læse.
  • Den Tiende Trone af Boris Hansen er jeg netop gået i gang med – dog med blandede følelser, fordi det er den sidste bog i serien om Panteon sagaen. Jeg prøver derfor at få bogen til at række så længe som muligt, men samtidig spidser historien for alvor til, og det er svært ikke at lade sig rive med.

Har du læst nogen af bøgerne på min liste, eller planlægger du at gøre det? Hvilken bog står øverst på din læseliste lige nu?