The Amber Spyglass (His Dark Materials #3) af Philip Pullman


The Amber Spyglass af Philip Pullman, udgivet af forlaget Folio Society i 2008 (org. udgivet i 1996).

Philip Pullman af slutter His Dark Materials-serien på samme høje niveau, som han begyndte den med en hård realitetssans og en kærlighed, der banker på tværs af verdener. Hvad der begyndte som ønsket om et storslået eventyr i The Golden Compass, blev i stedet til en mareridtsagtig virkelighed, og nu står Lyra og Will i The Amber Spyglass på kanten af et uundgåeligt opgør mellem to ideologier. De må rejse igennem flere verdener end hidtil, der blandt andet fører dem til verdens ende, det grå land, hvor ingen levende sjæl nogensinde har været før, og de må give afkald på det mest dyrebare de ejer for i kampen om noget større. Samtidig er Dr. Mary Malone i færd med at bygge en ravkikkert, som kan se Støv, og sådan en genstand er uvurderlig i en delt verden, der kæmper om dette.

Jeg græd hårdt og længe, da jeg første gang for mange år siden færdiglæste The Amber Spyglass, og lige siden har jeg grædt ved enhver genlæsning af den. Det er efterhånden længe side jeg genlæste den sidst, og jeg leder stadig efter ordene til at beskrive den med. Alene det at skulle beskrive min læseoplevelse giver mig tårer i øjnene, fordi Philip Pullmans serie har betyde så meget for mig. Jeg er ikke sikker på, at jeg har fundet de ord, som jeg så længe har ledt efter, for jeg kan umuligt sige noget rosende om Pullman, som ikke allerede er blevet sagt tusinde gange før. I stedet sidder jeg tilbage med en følelse af taknemmelighed og kærlighed over at have vokset op med denne bog og været en del af dens forunderlige eventyr, præcis som jeg gjorde for så mange år siden.

“I stopped believing there was a power of good and a power of evil that were outside us. And I came to believe that good and evil are names for what people do, not for what they are.”

I mange år var Lyra min litterære veninde, der kravle rundt på tagrygge og rakte ud efter stjernerne i det øjeblik, hun ønskede dem, og jeg elskede hende. Jeg elsker hende stadig med sammen glødende intensitet, og hvert gensyn med hende er med visheden om en slutning, der vil ramme mig hårdt. Hun har altid været  en lige så usædvanlig karakter, som de verdener hun rejser igennem, og hendes rejse har været  længere end de flestes; hun har rejst igennem verdener, knyttet bånd og brudt dem igen, mistede venner i kamp, stået på kanten af verdens ende og set afgrundens dyb udfolde sig under sig. Hun har måtte træffe urimelig valg undervejs, som gang på gang knuste mit hjerte, fordi det knuste hendes, og jeg har set hende vokse fra at være et næsvist pigebarn til en stærk og selvstændig kvinde. Jeg voksede op med hende, og hun med mig. Will har ligeledes en helt særlig plads i mit hjerte, og hans historie er også en del af min.

Jeg forstod ikke Støv som barn, for jeg forestillede mig, at er var tale om ordinært støv og ikke sjælelige partikler, og alligevel elskede jeg historierne på trods af at være fyldt med dette samt politiske ideologer og religionsspørgsmål, der om muligt er endnu tungere i denne tredje bog. Jeg tror det skyldes, at Pullman først og fremmest har skabt så eminent en verden, at det overskygger dens kontroversielle emner. På samme måde som med The Subtle Knife er narrativet i The Amber Spyglass splittet mellem flere forskellige fortællevinkler, der tilføjer dybe til historien. På samme måde som sine forgænger byder denne også på mødet med nye karakterer såvel som genforeningen med gamle kendinge, som på fineste vis bindes sammen på trods af at have verdener til forskel. The Amber Spyglass er dog langt mørkere end sine to forgængere, blandt andet fordi en stor del af den handler om filosofiske emner som døden og hvad, der kommer efter den, men samtidig er det en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har læst.

“Even if it means oblivion, friends, I’ll welcome it, because it won’t be nothing. We’ll be alive again in a thousand blades of grass, and a million leaves; we’ll be falling in the raindrops and blowing in the fresh breeze; we’ll be glittering in the dew under the stars and the moon out there in the physical world, which is our true home and always was.”

Som altid er Pullmans sprog fyldt med malende billeder og hårdtslående sandheder, samtidig med at hans fantasi strækker sig helt til verdens ende, og hans verden bliver kun ved med at udvide sig grænseløst. Han er en mesterlig historiefortæller med et stort og nuanceret persongalleri, hvor selv handlingens skurke er i stand til at føle kærlighed og hengivenhed på samme måde, som dens helte er i stand til at gennemgå ulidelig smerte og træffe urimelige valg. Pullmans historie var i mange år en funklende ledestjerne i mit liv, der nu, mange år senere, leder den mig hjem igen. Han har skabt en historie, som formede mig som læser, og derfor er Lyras historie en stor del af mit læserliv; at vende tilbage til hendes verden er som at besøge en gammel ven, som jeg aldrig bliver klar til at slippe.

Release af Patrick Ness


Release af Patrick Ness, udgivet af forlaget Gyldendal i 2017. Læst på dansk — originalsproget er engelsk.

I dag er en skæbnesvangerdag for Adam Throne. Han er en hemmelighedsvogter, der er fyldt til bristepunktet med fortielser; fortielser om sin seksualitet, som hans religiøse familie ikke vil acceptere, tvivlsspørgsmål om sin arbejdsgivers krænkende tilnærmelser, og den tidligere kærestes fornægtelse af det, de havde sammen. Og så skal hans bedste veninde, som er den eneste der virkelig forstår og accepterer ham, ikke bare flytte til en anden by, men til et helt andet land i en anden tidszone. Det er dog ikke kun Adams liv, der er kompliceret og afhængig af, at han i løbet af de næste 24 timer formår at give slip på sig selv, sine fortielser og andres forventninger, det samme må den døde pige i søgen, og hvis ikke hun finder sin forløsning, bil det medfører verdens undergang …

Patrick Ness er en af den slags sjældne forfatter, der altid efterlader mig håbløst åndeløs. Hans ord er af en anden verden, en anden dimension, og lige meget hvor længe jeg forsøger at finde ordene til at beskrive mine læseoplevelser, blegner de i sammenligning med hans. Det er nu mere end en måned siden jeg første gang læste Release. Siden da har jeg genlæst bogen to gange uden helt at have fundet de rette ord, men måske er det i virkeligheden meget sigende for min læseoplevelse. Ness fortæller ikke bare nogle gode bøger om det at være ung, men han formår også at løfte dem op på et højere niveau, som gør dem svære at placerer, for han skriver ikke bare troværdige ungdomsbøger, han gør det på en måde, der er ulig andre. Når han skriver bøger, så tror jeg på dem — selv når de involverer dødes opvågning og faune!

“Sandheden var altid nu, også selvom man var ung. Særligt hvis man var ung.”

Patrick Ness lader sig ikke placerer som forfatter, og hans bøger er enorm svære at genrebestemme. Hans bøger er ulig noget andet, jeg endnu har læst. Release er ikke kun hans mest personlige bog til dato, men uden tvivl også en af de vigtigste. Den er fyldt med etniciteter, spørgsmål om sex og seksualitet, som giver et langt mere nuanceret billede af det at være ung. Adam har et rigt sexliv, imens hans bedste veninde, Angela, var skuffet over sin første gang, uden at det gør, at hun fortryder den. Adam repræsenterer ikke kun det at være ung og homoseksuel, men også det tabubelagte i at være udsat seksuelle krænkelser, og hvordan han skal placerer sig i forhold til disse. Det gør også, at han betvivler sit værd og overvejer, om han i virkeligheden selv forvoldte disse, og om han af samme grund fortjener dem. Det er foruroligende, ikke så meget fordi han overvejer dette, men fordi det er overvejelser for mange. Han betvivler også, hvorvidt han nogensinde kan blive elsket og selv vil kunne det, og alligevel kaster han sig gang på gang ud i kærligheden og dens grænseløse muligheder. Ness gør op med ofrestillingen om, at problemer i teenageårene er noget, som man vokser fra, og at unges problemer ikke er af betydning, for det er der, hvor det betyder allermest.

Patrick Ness er kendt for at skrive flersporede handlinger, og dette er også tilfældet med Release, hvor den ene del af historien følger Adams søgen på forløsning, sideløbende med at en pige, der er blevet myrdet, står op af søen, akkompagneret af en faun, der skal lede hende på sporet af sin forløsning. Fælles for dem begge er, at denne er nødvendig, for Adam for at hans verden ikke skal bryde sammen, og for pigen for at hele verden ikke skal gøre det. Jeg forstår godt, hvis hendes historie for nogen virker malplaceret, men for mig understregede det kun Ness’ dygtighed som forfatter. Overgangene mellem Adams historie og pigens er ikke pludselige og sammenhængende, for deres historie blander sig løbende, til de til sidst krydser hinanden helt, dog uden at det resulterer i eksplosion af forløsning. Det sker bare, og det sker rigtigt. Jeg elsker dobbelttydigheden i bogen, som både handler om forløsning i hjertet og af en mere seksuel karakter, som Ness beskriver langt mere eksplicit i denne bog, end i sine tidligere bøger.

“Gå aldrig glip af chancen for at kysse nogen. Det er den værste form for fortrydelse.” 

Release er en genistreg, der tager afsæt i Virginia Woolfs Mrs. Dalloway, der begynder med blomsterindkøb og strækker sig over et døgn. Det er en, af mine yndlingsbøger, og jeg er målløs over måden, hvorpå Ness formår at skabe en ungdomsbog på baggrund af denne, samtidig med at han gør den til sin egen. Han er ikke den type forfatter, der skriver den samme bog to gange, og han skriver sjældent noget, der skrevet i forvejen. Det er samtidig ikke en bog, der giver løfter om lykkelige slutninger, men derimod løfter og nye og nødvendige begyndelser, og jeg tror der er en enormt vigtig pointe i det, når man skriver til og om unge mennesker. Det gør også, at Ness’ romaner bliver til noget ekstraordinært og særligt, når han så overbevisende forsøger at gøre ungdomslitteraturen til noget mere. Jeg har så meget at sige om Release, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver færdig med at tale om den. Derfor: Læs den!

Forfatterinterview med Becky Albertalli

Becky Albertalli er den amerikanske bestsellerforfatter til bøgerne Simon vs. the Homo Sapiens Agenda og The Upside of Unrequited. Du kan læse meget mere hende på hendes hjemmeside hjemmeside.

© Decisive Moment Events

Sociale medier spillere en stor rolle i Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. Simon og “Blue” møder hinanden på Tumblr og forelsker sig igennem e-mails. Hvad ligger til grund for dit valg af måde at udvikle deres forhold på?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg svært ved at forestille mig denne histories eksistens uden sociale medier. Internettet spiller sådan en stor rolle i vores liv og endnu større hos unge. For Simon og Blue er anonymiteten på internettet det, som muliggør at de kan række ud mod hinanden på en måde, som er komfortabel. For mange unge, især LGBTQIAP+-unge, kan sociale medier skabe et fælleskab, som ikke nødvendigvis eksisterer offline.

Simon vs. the Homo Sapiens Agenda fejrer diversiteten. Hvorfor tror du denne er så vigtig i YA?
Diversitet i YA er utrolig vigtig — alle unge, børn og voksne fortjener at se dem selv i de bøger, de læser. Jeg ville ønske, der blev lagt større vægt på promovering af bøger skrevet af marginaliserede forfattere såvel udgivelsen af professionelle fra marginaliserede grupper.

Hvilken karakter fra Simon vs. the Homo Sapiens Agenda identificerer du dig mest med?
Simon minder meget om mig selv — især hans rolle i sin vennegruppe, og hans frygt for forandring. Jeg identificerer mig også en del med Leah.

Som jeg har forstået det, er Simon vs. the Homo Sapiens Agenda en del af en bogaftale om to bøger. Bliver den næste bog en efterfølger, eller kommer den til at  foregå samtidig med den forrige bog?
Min anden bog, The Upside of Unrequited, bliver udgivet d. 11/4. Den foregår i samme verden som Simons, og den handler om flere karakterer derfra. Den handler om de venner og den familie, som Amy efterlod i Washington, DC, og den udspiller sig sommeren efter Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. Min tredje bog, Leah on the Offbeat, udkommer i 2018. Den handler om senioråret, som en efterfølger til Simon vs. the Homo Sapiens Agenda, men fortalt fra Leahs perspektiv.

Er du lige så vild med Oreos som Simon? Hvordan foretrækker du at spise dem?
Jeg elsker dem! Jeg foretrækker at spise dem svampet med mælk.

Hvilke bøger var dine yndlings som ung, og hvilke er blandt dine favoritter som voksen?
Nogle af de bøger, jeg elskede som ung: The Perks of Being a Wallflower, Harry Potter, The Awakening. Nogle af mine yndlings nu er to bøger, der lige straks udkommer: The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee og When Dimple Met Rishi af Sandhya Menon.

Afsked med april: en gennemgang i læseglimt

Sjældent har en måned været så forandringsomfattende som denne. Jeg er sikker på, at jeg foretog mig en masse i månedens løb, men jeg kan ærlig talt kun huske den i korte glimt. Jeg husker den bedst for måden, hvorpå den slog benene væk under mig og efterlod mig åndeløs af lykke over, at jeg til sommer starter som marketingskoordinater hos Gyldendal, og jeg dermed kan fortsætte min daglige gang der, dog ærgerlig over, at jeg skal undvære verdens bedste chef, der nu skal være forlagschef for Carlsen. De har alt at glæde sig — heldige asener!

April bød også på en række blandede læseoplevelser. The Hate U Give af Angie Thomas er uden tvivl en af årets vigtigste læseoplevelser med sin portrættering politiets uprovokerede dræb af afroamerikanere i USA. Bonjour Tristesse af Françoise Sagan var også en helt særlig oplevelse, der fik min togture til at synes alt for korte. Selvom jeg har læst 18 bøger i løbet af måneden, kan jeg godt mærke, at specialet begynder at sætte sit tydelige præg på min læselyst. Der er nu en måned til afleveringen, og selvom jeg nyder mit emne, så glæder jeg mig til at sætte punktum for det.

Læseklubben samledes for at tale om den ikoniske I Love Dick af Chris Kraus. Det var ikke en bog, der berøvede nogens nattesøvn, og generelt var stemningen omkring den meget samme. Den fangede ikke kun vores opmærksomhed med det neonfarvede omslag og den opsigtsvægtende titel, men også fordi det er en bog, der er dukket op igen efter flere års glemsel, og som blander fantasi og virkelighed på en helt særlig måde. Snakken flød, og timerne forsvandt alt for hurtigt, sådan som de har for vane at gøre, når læseklubben mødes. Næste gang skal vi læse ungdomsbog, der håbenligt er fyldt med sødme og sommerstemning. Vi skal læse Amy & Roger’s Epic Detour af Morgan Matson, som jeg før har hørt om, men som jeg endnu ikke har læst noget af. Følg læseklubben på de sociale medier på #bedstebogklub.

Den sidste weekend i april markerede også det halvårlige Dewey’s Read-a-Thon, som jeg deltog i for niende gang. Jeg havde egentlig ikke planlagt at deltage i samme grad, som jeg tidligere har gjort, men min læsning tog fart, da min læsestak bestod af nogle virkelig fængslende bøger, og inden jeg fik set mig om, havde jeg læst 2040 sider. Det var som altid fornøjeligt at følge med i andres læsning og samtidig selv finde en helt særlig ro til selv at få læst. April var derfor en forunderlig måned fyldt med følelser og forandringer, som jeg er spændt på at se, hvad der vil fører med sig.

Hvordan var din april? Oplevede eller læste du noget mindeværdig i månedens løb?