“Book collecting is an obsession, an occupation, a disease, an addiction, a fascination, an absurdity, a fate. It is not a hobby. Those who do it must do it.”


Min januarmåned bar præg af eksamenslæsning, der indimellem krævede små litterære indkøb for at holde mig selv gående. Tunge teoretiske tekster fyldte min hverdag langt mere end de selvvalgte bøger gjorde, og derfor nød jeg når postbudet ringede på døren, og fik mig til at løsrive mig fra de svære tekster; på et splitsekund blev jeg let om hjertet, hvor jeg før følte mig så tung. Jeg så frem til at pakke de tunge teorier og gennemarbejdet pensumlister væk, og i stedet hengive mig til min forsømte bogreoler og nye indkøb. Nu er mit femte semester bragt til ende, og lige straks tager jeg hul på det næste. I mellemtiden vil jeg sætte vand over til te, sætte mig til rette i min lænestol med mine nyindkøbte skatte, og forsvinde ned i dem én efter én.

Nedenfor fremviser jeg anden del af mine januar indkøb. Har I læst nogle af bøgerne, som jeg viser frem? Har I ellers købt noget spændende eller noget fint for nylig?

“Second-hand books are wild books, homeless books.”


Jeg aflægger ofte besøg i genbrugsbutikker, hvis udvalg af bøger, jeg ved er stort, antikvariater, der sælger bøger, der forlængst er udgået, i udgaver, der heller ikke er at finde. Jeg frekventerer dem ofte, fordi jeg ikke kan stå imod. De letstøvede hylder emmer af forsømte titler, som jeg ikke kan lade vær med at køre hånden hen over i en kærlig gæstus, og i et split sekund længes jeg efter at tage alle de hjemløse bøger med mig hjem. Bøger som er blevet læst med kærlighed, men som nu er givet videre til andre. Mange af mine indkøb i antikvariater og ved bogudsalg er ofte impulskøb, og flere af dem får jeg slet og ret ikke åbnet, efter at jeg har købt og betalt for dem. I stedet står blot et andet sted og samler støv, end der hvor jeg købte dem fra.

I løbet af januar har jeg dog opstøvet en række bøger, som jeg længe har ville eje, og de er derfor ikke helt så impulsive køb, som mine købsvaner i antikvariater og ved bogudsalg ellers kan være. Tanken var at købe dem på engelsk og fra ny, men da jeg på strøget i København fandt vej ind kirke, hvis bagerste kammer er fyldt med bøger til ingen penge og i Vangsgaards bogudsalg, hvor prisen var lige så, kunne jeg ikke lade vær. Jeg gik derfra med knitrende poser, og det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at stable dem, og sætte mig til rette med den første. Fordi mine januar køb har været så mange, har jeg måtte dele min video op i to dele. Nedenfor fremviser jeg mine genbrugsfund for denne måned. Fremvisningen af de nyindkøbte bøger følger.

Har I læst nogle af bøgerne, som jeg har købt, eller planlægger I at læse nogle af dem? Foretrækker at købe jeres bøger genbrugte, fra ny eller finder i en charme ved begge?

Booktubers #1

Bogvurderinger, overfyldte bogreoler og nyindkøbte litteraturskatte er noget af det, der optager mest plads i min daglige YouTube-feed. De såkaldte booktubers; videobloggere der uploader videoer i et spirende net af rendyrket læselykke. Det er ofte her, at jeg henter stor inspiration til min egen læsning spejlet i deres. Nedenfor at jeg udvalgt tre af dem, hvis videoer jeg ofte drages mod, de er alle vidt forskellige, men fælles for dem alle er deres kærlighed til det litterære, hvad end de kommer i hardback eller paperback.

Ron Lit. Canadiske Veronica fortæller vidt og bredt om forfattere, tidsperioder og specifikke titler og temaer. Jeg stødte på hendes youtubekanal af omveje, omveje der gjorde, at jeg siden da har fulgt hendes læseoplevelesr, debatterende indlæg og boglige fremhævelser med stor fornøjelse. Hendes tilgang til litteraturen bunder ofte i et feministisk syn, som jeg beundre meget. Jeg stoler på hendes vurdering, og flere af hendes fremhævelser har sidenhen afspejlet sig i mine egne læsevaner.

Irske Berry Pierce er veltalende, belæst og dramatisk, og jeg nyder hvert sekund af hans videoer, der med stor indlevelse gengivelser hans læseoplevelser. Han ikke er bleg for blotlægge sin første indskydelse og umiddelbare mening om en bog eller en bagsidetekst; hans bedømmelse er ofte kynisk, men sjældent over grænsen, og jeg elsker det. Den første video, jeg så med ham, præsenterer han en bog med følgende indledning: “Then I read one of the best children’s book every. I mean, if I ever have a child I’ll be reading him this every fucking night. It’s the Communist manifesto!” Vi deler en lignende forkærlighed for klassisk litteratur, både af nyere og ældre dato.

Bag Bookish Thoughts er skoske Jean, hvis videoer ofte afspejler hendes studie og helt store forkærlighed: kærligheden til det litterære af ældre oprindelse. Hun studerer klassiske studier, og jeg føler mig virkelig draget til hendes antikke læsevaner. Fordi hendes læsning spejler sig i ældgammel litteratur og de dertilhørende menneskesyn, er hendes referencerammer stor, og det gør hende enormt belæst. Hun formår at puste liv i støvede værker, som tænder en gnist i min læselyst. Hendes læsevaner begrænser sig ikke kun til den antikke litteratur, hun er også storforbruger af grafiske romaner og fantasybøger, og hun er ganske enkel bedårende at lytte til med sin tunge accent.

Hvilke typer videoer optager mest plads i jeres YouTube-feed? Er det også bøgerne? Hvad er jeres forhold til booktuberverdenen, og har I nogen i foretrækker at følge?

“It is Christmas in the heart that puts Christmas in the air.”


Hvis der er én tid på året, hvor min læsning bærer prag af sæsonen, så er det i disse søde juledage. Selvom bøgerne er mange og lysten til at læse dem vedblivende, banker mit hjerte endnu højere for de atmosfæriske julebøger om faldende snefnug, hjemsøgende juleånder og familiær hengivenhed. Nogle af dette års julebøger er trofaste gengangere, imens andre er nyopdagelser og ukendte titler, som stråler som en julestjerne på mit sofabord, og indbyder til læsning.

Dagene til juleaften er få og kan nu tælles på bare én hånd, og det er i disse dage at jeg giver mig hen til de sidste ulæste bøger i min julebogstak. Jeg indhylder mig selv i varme striktrøjer med julemønstre på og bløde cardiganer med snefnugstryk, lader de dampende tekopper være mange i dagens løb, imens jeg læner mig tilbage med den sidste sødme af denne ikoniske højtid. I vidoen oven for kan I se mine seneste bogindkøb — også de få, som ikke relatere sig til sæsonen, men som alligevel har fundet vej til mine overfyldte reoler med stor glæde.

Hvilke bøger har I købt i December, og har jeres indkøb båret præg af julen? Hvilken vender i hvert år tilbage til for at genlæse, og har I en foretrukken i blandt dem?