Om at være bogblogger #2: opstart og udvikling

Der findes mange måder at være blogger på. Flere end jeg kan tælle til, for det er ikke noget, der er entydigt eller universelt. I stedet er det noget, der begrænser sig til den enkelte bloggers person, og grænserne er derfor endeløse. Dog bliver jeg ofte spurgt om hvordan jeg startede som blogger, og hvordan jeg kan blive ved med at blogge igennem syv år, hvoraf fem-seks af årene har været med fokus på bøger. Når jeg skriver om det at være bogblogger, så skriver jeg ud fra egne erfaringer og måderne, som jeg har grebet det an på, netop fordi jeg ikke tror på universeltgældende regler for blogføring og billedetagning så længe, det man lægger op stemmer overens med det, man har på hjerte. Jeg har derfor samlet en liste nedenfor, der udelukket er baseret på mine egne erfaringer, som jeg har fået gennem årene som blogger. Det er hverken nogle universel regelsæt, men snarere simple guidelines, som jeg har fundet ud af fungerer for mig.

  • Hav fokus på konceptudvikling og helhedsfornemmelse. Jeg tror det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvorfor man begynder at blogge. Jeg begyndte selv, fordi jeg syntes det var sjovt, hvor jeg i dag blogger med et lidt andet formål, der dog stadig udspringer af min lyst til at blogge. Jeg tror samtidig det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvor meget tid man ønsker at bruge på det at blogge. Jeg bruger selv meget tid, men jeg har også erfaret, at min blog også kan bruges erhvervsmæssigt, og derfor bruger jeg meget tid på billedetagning og tekstproduktion.
  • Vær realistisk. I forlængelse af ovenstående, tror jeg også, at det er vigtigt at være realistisk. Jeg har før oplevet andre sige, at de gerne vil være bogblogger for at kunne modtage anmelderbøger, og hvad end det er sagt med et glimt i øjet eller med alvor, så tror jeg, at man helt skal lade vær med at bloggen. En blog burde være resultatet af et ønske om at debattere et emne, og ikke drives af ønsket om modtage bøger fra forlag og forfattere.
  • Planlægning og regelmæssighed. Det er i grunden meget simpelt: jo større regelmæssighed, der er mellem ens indlæg, jo større chance er der også for, at ens besøgende vender tilbage. For at have denne regelmæssighed, forsøger jeg selv at skrive og planlægge mine indlæg i god tid. Det giver også mulighed for refleksion over emnet, hvad end det drejer sig om en boganmeldelse eller et debatterende indlæg.
  • Find din stemme. Det gælder både tekst og billeder, men det gælder også valg af sprog. Selvom publikummet er større i den engelsktalende bloggerverden, blogger jeg på dansk, fordi det for mig giver størst mening i forhold til min kontakt til den danske forlagsbranche. Det er også min erfaring, at blogindlæg med store og personligtaget billeder har større blikfang, frem for forsidebilleder af en bog, som er hentet fra internettet. Det giver ikke kun mulighed for at sætte et personligt præg på billederne, men også det at vise en bog frem på alle ledder og kanter. Billederedigering er en smagssag, men jeg bliver ofte komplimenteret for mine billeders klarhed, lys og opsæt.

I forhold til billedtagning og redigeringsprocessen

  • Jeg bruger et Canon EOS 1100D med henholsvis et 18-55mm f/3.5–5.6 og et Canon EF 50mm f/1.8 objektiv. Det har jeg ikke altid gjort, men jeg investerede i det, fordi jeg ville investere i bloggen, og selvom det er mange penge, så har jeg kun fortrudt, at jeg ikke købte det langt tidligere.
  • Hvis der er én funktion, som jeg konsekvent ikke bruger på mit kamera, så er det blitz. I stedet væbner jeg mig med tålmodighed på det helt rigtige lysindfald, uden at min dagligdag står på standby for dette. Desuden tror jeg det er vigtigt, at billederne på ens blog er store, fordi de fungerer som blikfang. Læs mere om det her.
  • En video er en mulighed for at lade en brøkdel af sin personlighed skinne igennem. Ved videoblogs bruger jeg iMovie til at redigere, og jeg filmer med det samme kamera, som jeg tager billeder med, gerne foran min bogreol.
  • Til at finjustere mine billeder, bruger jeg Adobe Photoshop CS5 Extended, hvor jeg leger meget med lys og kontrast, som gør alverden til forskel uden at det kræver ret meget tidsmæssigt. Der findes dog også mange gode alternativer, som ikke koster penge, og som kan mange af de samme ting som photoshop.

Til de af jer, der selv af bogbloggere, hvordan griber i så hele projektet an? Blogger I af ren forføjelse eller med en fremtidsintention? Til de af jer, der læser blogs, hvad lægger I så vægt på i forhold til de blogs, som I følger?

Reklamer

Booktubers #3

Bogvurderinger, overfyldte bogreoler og nyindkøbte litteraturskatte er noget af det, der optager mest plads i min daglige YouTube-feed. De såkaldte booktubers; videobloggere der uploader videoer i et spirende net af rendyrket læselykke. Det er ofte her, at jeg henter stor inspiration til min egen læsning spejlet i deres, men booktuberne er uoverskueligt mange, og derfor har jeg valgt tre, hvis videoer jeg ofte drages mod. Selvom de alle på mange måder er vidt forskellige i de bøger de læser og måden de laver videoer på, har de kærligheden til litteraturen tilfælles.

Library at the Edge of the World. Holly er omslagsgrafiker fra New Zealand og bosat i London. Hendes viden som grafiker afspejler sig i hendes videoer, hvor hun blandt andet har gennem gået de mange bogforsider til Vladimir Nabokovs “Lolita”, og det giver et spændende og atypisk indblik i bøgernes verden. Hun læser bredt inden for den klassiske genre og er i det hele taget meget belæst og veltalende. Hun laver også videoer om forfatterne bag de bøger, som hun læser, og hendes læserglæde er en stor inspirationskilde.

Bag Shoutame er britiske Amy, læser primært klassikere, fantasy og ungdomsbøger. Hun er hurtigttalende og bredtlæsende. Hun laver kortere og komprimeret boganmeldelser, tag-videoer og bogfremvisninger. Jeg har fulgt hende længe efterhånden, og selvom jeg kun ser hendes videoer sporadisk, så følger jeg hende primært for hendes forkærlighed for J.R.R. Tolkien og hendes brede kendskab til Middle-earth-universet.

WhatKamilReads er min seneste opdagelse blandt de mange, mange booktubere. Han er oprindeligt fra Polen, og jeg har fundet megen glæde i hans boganmeldelser og fremvisninger af bogindkøb. Boganmeldelserne er i fokus, men han er god til at balancere mellem disse og andre bogrelaterede videoer. Han læser næsten kun voksen skønlitteratur og klassikere, men han er en meget alsidig læser inden for de kategorier og læser med stor geografisk adspredelse. Han har læst utallige bøger, jeg ikke kender, og jeg finder stor inspiration i hans videoer.

Hvilke typer videoer optager mest plads i jeres YouTube-feed? Er det også bøgerne? Hvad er jeres forhold til booktuberverdenen, og har I nogen i foretrækker at følge, i så fald hvem?

Læse-refleksioner #2: Charles Dickens fem bedste bøger


Charles Dickens er en mand med et stort forfatterskab bag sig. Hans romaner er ofte omfangsrige, fordi de blev skrevet som føljetoner, der månedligt udkom i lokale aviser, men også fordi de indeholder små fragmenter af det London, som han så; manglen på retfærdighed plagede ham, og derfor er hans bøger oftest samfundskritiske, men ikke mindre læseværdige af den grund. Hans ord er mange og levende, hans karakterer ligeså. At læse hans romaner er som at kravle ned i en tidslomme, og kaste et blik ind i en fjern men virkelig fortid på trods af at hans romaner er fiktive. De er fulde af personligheder, der er svære at glemme igen, på samme måde som de er fyldt med menneskelige eventyr. Et klassisk sted at begynde med Dickens er naturligvis med hans måske mest kendte roman, “Oliver Twist”, og det var også her mit kendskab til ham begyndte. Også længe før jeg var klar over det. Dickens er en mundfuld, og fordi hans forfatterskab er så rigt, har jeg i forlængelse af mit læsemål fra sidste år, udarbejdet en liste over mine fem foretrukne bøger i prioriteret rækkefølge, som forhåbentligt kan inspirer til fremtidig læsning eller debat.

Min to fem over Charles Dickens romaner:

  • #5: “Old Curiosity Shop” er nok den af Dickens’ romaner, der er mest atypisk i den forstand, at den skabte meget posty efter sin afslutning. Handlingen følger som altid et væld af karikerede skikkelser, men hovedsageligt den lille pige Nell og hendes bedstefar, der begge bor i den gamle antikvitetshandel. Lille Nell tager sine første skridt ud i en verden af selviskhed, egoisme og ondskab, som tager mange former. Det er en historie, der blandere genre som realisme, eventyr, allegorier og pastorale. Det er en fortælling hvis slutning jeg aldrig havde set komme, og som indeholder nogle af de meset elskelige af Dickens fiktive kreationer — selv den one dværg, Quilp.
  • #4: “The Bleak House” er en fortælling om hemmeligheder, der for alt i verden må forblive i det skjulte og usagte. Ved at røbe dem, ændres hele skæbner med alvorlig konsekvenser. Lady Dedlock bærer på sådan en, men som kone af en velanset aristokrat. Selv de mest velbevarede hemmeligheder kan blive opdaget, og det er lady Dedlocks. “Bleak House” er en historie, hvor skyggerne tvinges ud i lyset.
  • #3: “Dombey and Son”. Hvis der er en bog af Dickens, som jeg husker særlig klart, så er “Dombey and Son”. Den handler om en mand, der forguder sin søn i sådan en grad, at hans ældre datter visner i skyggerne fra den kærlighed, hun ikke selv får. Hans kone dør under fødselen af sønnen, men Paul Dombeys verden rives først itu, da sønnen, der både er syg og svag, genforenes med sin mor. Imellemtiden er den ældre datter blevet kidnappet, og ganske langsomt begynder Dombeys hjerte at åbne sig og favne den blomst, som han i mange år helt har overset. Bogens afsluttende kapitel fremkaldte både smil og tårer hos mig, og jeg elsker den.
  • #2: “Little Dorrit” er en satrisk roman, men også en vidunderlig roman; som altid tegne Dickens præciøse portrætter af samfundet, men det er ikke fejlfrie billeder. Ikke fordi Dickens ikke evner at fortælle sine historier ordentligt, men fordi det er en del af menneskets natur. Lille Dorrit forsøger at forsøge sin far i fængsel, imens hendes søster lever et burlesk liv med mange flyvske drømme. Samtidig indhentes Arthur Clennam af fortidens uafklarede mysterier om sin far og familieforetagende, og det er herigennem at hans og Dorrits veje krydses. “Little Dorrit” er en svimlende fortælling, men også en fantastisk fortælling, som står mit hjerte meget nært.
  • #1: “Great Expectations”. Efter min mening, er denne Dickens’ absolut største mesterværk, og den er derfor også blandt mine yndlingsbøger i alt almindelighed. Alene tanken om denne bog giver mig lyst til straks at genlæse den. Den unge Pip lever hos sin stride søster og hendes mand under fattige kår. En dag sendes han til en afsidesliggende og forfalden ejendom, der henligger i mørke, for at lege med den velhavende Miss Havishams adopterede og storsnudede datter, Estella. Da lejligheden byder sig, rejser Pip til London med store forventninger om at blive en gentleman, der kan vinde Estella kolde hjerte. Miss Havishams mørke hjemsøger ikke kun hende selv, men griber ganske langsomt også ind i Pips med et fast greb om hans bankende hjerte.

Har I læst Charles Dickens? I så fald, hvilken af hans bøger synes I er bedst og, og planlægger I at læse noget af ham?

The Abbey Bookshop

The Abbey Bookshop var ikke højt på min liste over steder i Paris, som jeg gerne ville se, men den blev utvivlsomt en af turens højdepunkter. Selvom mit hjerte sprang et slag over ved synet af den famøse Shakespeare&Co., så var det den lille boghule, der fik mig til at måbe. Udefra ser butikken ikke ud af meget, men at træde over dørtærsklen er så som at tage et skridt ind i en helt anden og forunderlige verden af bøger fra gulv til loft i ordets bogstaveligste forstand. Reolerne vaklede under de mange titler, og flere af hylderne buede også på midten. Flere af reolerne overlapper hinanden, og skaber en illusion om en evighedsbutik med skjulte skatte. Gangene er små, smalle og skabt af de bøger, der står stablet ved foden af hver af de mange tårnhøje reoler, og hele den nederste etage med den stejle stentrappe er en samling af historie og opslagsværker. Det kan være lidt af et pulsespil at bevæge sig rundt i den lille butik, især når der er andre på udkig efter boglige skatte skjult på de mange hylder, og af samme grund kunne jeg med lethed havde tilbragt flere timer i boghandlen. Det blev dog i stedet til intet mindre end tre besøg i ugens løb.

Selvom jeg hurtigt mistede overblikket over de mange bøger og butikkens systematisering af dem, har ejeren et klart billede af, hvor hver enkelte bog står. Udvalget af bøger dækker over nye såvel som brugte bøger, gamle udgivelser i skrøbelige indbindinger med en fortidsfjern datering og aktuelle udgivelser, der netop er kommet fra trykken. Priserne er lige så varierende alt efter den enkelte bogen og den stand. Blandt butikkens store udvalg, fandt jeg blandt andet “War and Peace” af Lev Tolstoj i Canterbury Classics-udgaven til blot €27. Bogen er ellers ikke til at opstøve nogen steder, og af samme grund efterlod den mit bibliofile hjerte i en lykkerus. Desuden tilbyder butikken gratis te og kaffe med ahornsirup, da ejeren er canadier. The Abbey Bookshop er en gemt perle i en af Paris’ mange sidergader ved latinerkvarteret, som er let at overse. Den er dog besøget og besværet værd, et sandt bibliopolium.

The Abbey Bookshop er lokaliseret på 29 Rue de la Parcheminerie, 75005 Paris.