Interview med Samantha Young

© Billedet er lånt fra forfatterens hjemmeside

Du kender hende måske for hendes populære serie Dublin Street, men ved du hvilken forfatter Samantha Young drømmer om at møde, eller hvad romancegenren betyder for hende? I dette interview kan du lære hende bedre at kende og finde ud af, hvilke krav hun har til en uimodståelig love interest og hvilke forhold hun har til sko og kage. Du kan også læse mere om hende på hendes hjemmeside.

Hvad vil du gerne fortælle om dig selv til læserne?
Jeg er besat af bøger (det er ingen overraskelse), og jeg har faktisk et bibliotek i mit hjem. Jeg er også besat af sko. Jeg har for mange sko. Det burde jeg egentlig ikke sige, for det er det, som andre fortæller mig, selvom jeg ikke mener, at det ikke er muligt at have for mange sko. Jeg elsker også kage. Faktisk er jeg helt vild med bagværk generelt. Bøger, sko og kage. Det er mig.

Du skriver inden for forskellige genrer som romance, paranormal og contemporary. Hvilken er din favorit?
Jeg har faktisk ikke en favorit. Jeg kan dog lide dem alle af forskellige grunde. Jeg elsker at den paranormale genre for måden, den får min fantasi til at strække sig endeløst. Jeg bruger dog min uddannelse i historie til at forme mine paranormale verdener. Med romance elsker jeg at kunne fokusere på personkarakteristik, hvilket også er min yndlingsdel af skriveprocessen. Den contemporary-genren giver mig mulighed for at være real, raw and gritty – jeg elsker at stræbe efter autenticitet

Hvordan har dit liv forandret sig efter din store succes med dit forfatterskab?
Jeg har fået mere travlt, end jeg kunne have forestillet mig. Men jeg har travlt med det arbejde, som jeg elsker, så jeg er meget taknemlig at kunne det, da det ikke er alle, der arbejder med deres drømmejob. Endnu en ændring er, at jeg rejser langt mere nu, end jeg tidligere har gjort. Faktisk har jeg aldrig rejst ret meget, men nu har jeg rejst verden rundt til forskellige events.

Hvordan håndterer du dårlige anmeldelser? Tager det modet fra dig, eller formår du at bruge det konstruktivt?
Jeg ser helt sikkert det konstruktive. Hvis det ikke er konstruktivt, ryster jeg det bare af mig. En af måderne hvorpå jeg håndtere det er ved at læse anmeldelser af mine yndlingsbøger, som ikke er konstruktive, fordi det minder mig om at ikke alle har det på samme måde med en bog. Hvis en anmeldelse er konstruktiv bruger jeg det helt sikkert til at blive en bedre forfatter. 

Hvad betyder romancegenren for dig?
Det er ren eskapisme. For mig handler romance om to karakterer, deres individuelle udvikling, og deres rejse sammen. For mig formår romancegenren også at indfange så mange hverdagstematikker som coming-of-age, tab, succes, fiaskoer, frygt, usikkerheder, underholdning, venskaber såvel som den store kærlighed. Når jeg læser genren vil jeg gerne grine, græde, mærke mit hjerte briste og føle det hele igen til en god og positiv slutning.

Hvilke tre karakteristika mener du at en uimodståelig love interst bør besidde?
Han skal være drilsk, ambitiøs (uanset niveauer), og ikke alt for overbærende men tilpas alfa. ;)

Hvis du kunne date en af mændene fra Dublin Street-serien, hvem skulle det så være?
Ahhh! Det er som at bede mig vælge mellem kage og cookies! Kan jeg ikke få dem alle?

Hvilken forfatter vil du helst møde og hvorfor?
Patrick Ness. Jeg er kæmpefan af hans arbejde, og jeg ville elske at tale med ham og se, hvordan det ville være at tale med så stort et litterært geni.

Reklamer

Forfatterinterview med Becky Albertalli

Becky Albertalli er den amerikanske bestsellerforfatter til bøgerne Simon vs. the Homo Sapiens Agenda og The Upside of Unrequited. Du kan læse meget mere hende på hendes hjemmeside hjemmeside.

© Decisive Moment Events

Sociale medier spillere en stor rolle i Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. Simon og “Blue” møder hinanden på Tumblr og forelsker sig igennem e-mails. Hvad ligger til grund for dit valg af måde at udvikle deres forhold på?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg svært ved at forestille mig denne histories eksistens uden sociale medier. Internettet spiller sådan en stor rolle i vores liv og endnu større hos unge. For Simon og Blue er anonymiteten på internettet det, som muliggør at de kan række ud mod hinanden på en måde, som er komfortabel. For mange unge, især LGBTQIAP+-unge, kan sociale medier skabe et fælleskab, som ikke nødvendigvis eksisterer offline.

Simon vs. the Homo Sapiens Agenda fejrer diversiteten. Hvorfor tror du denne er så vigtig i YA?
Diversitet i YA er utrolig vigtig — alle unge, børn og voksne fortjener at se dem selv i de bøger, de læser. Jeg ville ønske, der blev lagt større vægt på promovering af bøger skrevet af marginaliserede forfattere såvel udgivelsen af professionelle fra marginaliserede grupper.

Hvilken karakter fra Simon vs. the Homo Sapiens Agenda identificerer du dig mest med?
Simon minder meget om mig selv — især hans rolle i sin vennegruppe, og hans frygt for forandring. Jeg identificerer mig også en del med Leah.

Som jeg har forstået det, er Simon vs. the Homo Sapiens Agenda en del af en bogaftale om to bøger. Bliver den næste bog en efterfølger, eller kommer den til at  foregå samtidig med den forrige bog?
Min anden bog, The Upside of Unrequited, bliver udgivet d. 11/4. Den foregår i samme verden som Simons, og den handler om flere karakterer derfra. Den handler om de venner og den familie, som Amy efterlod i Washington, DC, og den udspiller sig sommeren efter Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. Min tredje bog, Leah on the Offbeat, udkommer i 2018. Den handler om senioråret, som en efterfølger til Simon vs. the Homo Sapiens Agenda, men fortalt fra Leahs perspektiv.

Er du lige så vild med Oreos som Simon? Hvordan foretrækker du at spise dem?
Jeg elsker dem! Jeg foretrækker at spise dem svampet med mælk.

Hvilke bøger var dine yndlings som ung, og hvilke er blandt dine favoritter som voksen?
Nogle af de bøger, jeg elskede som ung: The Perks of Being a Wallflower, Harry Potter, The Awakening. Nogle af mine yndlings nu er to bøger, der lige straks udkommer: The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee og When Dimple Met Rishi af Sandhya Menon.

Forfatterinterview med Elle Kennedy

Elle Kennedy er en canadisk New York Times og Wall Street Journal-besellerforfatter til blandt andet den populære new adult serie Off-Campus samt The Royals, som hun har skrevet sammen med forfatteren Jen Frederick. Du kan læse meget mere om hende, få de seneste nyheder og finde hendes bøger på hendes hjemmeside

Fotocredit: Amanda Nicole White

Du har skrevet adskillige romaner (Off-Campus, Out of Uniform, Killer Instincts, The Royals og mange flere). Nogle af bøgerne er suspense, contemporary eller new adult, men det de har til fælles er kærlighedsaspektet. Hvad er det med denne genre, som tiltrækker dig?
Jeg elsker bare lykkelige slutninger! Det og at følge to personer på deres rejse, hvor de forelsker sig.

Hvis du kunne indskrive dig selv i en kærlighedsroman, der allerede findes, hvilken ville du så vælge?
Uden tvivl “Outlander”! Jeg ville elske at opleve Jamie Fraiser falde pladask for mig.

Hvis du skulle vælge mellem fyrene fra Off-Campus, hvem af dem ville du så date?
Jeg ville vælge Garret, fordi han er så pokkers vidunderlig! Jeg elsker hvor selvsikker han er, hvor følsom han kan være, når han sænker sine parader. Og så er han selvfølgelig også lækker!

Off-Campus er efter min mening velafbalanceret new adult med den perfekte mængde kærlighed, hverdagsliv og bagvedliggende problemer for hver af dine karakterer, som gør dem så troværdig. For eksempel forholdet mellem Garret og hans far, eller Hannah og hendes overgreb. Men dine historier er også fyldt med humor. Som nævnt tidligere har du skrevet mange bøger, men hvordan evner du at balancerer med disse mange aspekter?
Det kan være virkeligt svært! Man er nødt til at kende sine karakterer såvel som sine læsere. Med Off-Campus hvor fyrene er hinandens venner og værelseskammerater (og medstuderende!)  var det langt nemmere at indarbejde humoren. Med serier som Killer Instincts, der er mere suspensefyldte og handlingsmættede, er der stadig plads til humor, men det er ikke lige så letsindigt. Lige så snart du forstår karaktererne bliver det lettere at give dem deres personlighed.

Mange af dine bøger har stærke heltinder som hovedpersoner. Hvordan mener du en god heltinde skal være?
Hun skal være forstående, udvise empati og udholdenhed. Jeg tror hun skal vide, hvad det er, hun vil og forstå hvordan andre mennesker har det, og være i stand til at gøre det, der er nødvendigt for at nå slutmålet.

Forfatterinterview med Moïra Fowley-Doyle

© Moïra Fowley-Doyle

Hvad inspirerede dig til at skrive “Ulykkernes tid”, og hvor lang tid tog det dig at færdigskrive den?
Inspirationen til “Ulykkernes tid” kom fra flere steder. Jeg ønskede at skrive noget drømende og en smule magisk, fordi jeg altid har elsket magisk realisme. Jeg ønskede at skrive en bog, som føltes på samme måde som verden nogle gange føles, hvor virkelig kan synes glat og drømmeagtig og fyldt med hemmeligheder og muligheder. Jeg ville gerne tage disse stemninger og pakke en historie ind i dem. For selve historien lånte jeg stykker og detaljer fra en bog jeg skrev, da jeg var seksten år gammel, og som havde lignende elementer af forbudt kærlighed, familie hemmeligheder og en mystisk pige, som efterlader små dukker af sig selv i musefælder. Resten af bogen var ikke planlagt — den blev til i takt med at jeg skrev den.

Ubevidst tror jeg, at jeg var inspireret af det faktum, at jeg selv er lidt af en ulykkesfugl. Jeg har brækket fem knogler siden jeg var sytten – min ankel, mit håndled, min næse og to tæer to gange (så det er syv brud på five knugler). Så det er ikke så overraskende, at det første jeg skrev, da jeg satte mig ned for at skrive denne bog, var: “It’s the accident season, the same time every year.” Jeg skrev det første udkast på mindre end to måneder, renskrev det alene over en periode på seks måneder, så yderligere seks måneder med min agent, og så over endnu et år med mine redaktører. Fra første ord til bogens udgivelse var tre og et halvt år.

Hvordan er din skriveproces typisk?
For det meste involverer mine skriveproces en masse tiltro, en smule magi og meget lidt struktur. Med “Ulykkernes tid” startede jeg med et par tekststykker, detaljer som jeg ønskede at inkluderer. Jeg startede med en stemning. Jeg har måske et par idéer til karakterer, som rumsterer rundt i mit hoved, men det er sådan cirka det. Jeg sætter mig bare ned med min bærbar og ser, hver der kommer ud af det. Det betyder også, at det første udkast af enhver historie jeg skriver er et komplet kaos. Selve bogen bliver langsomt tl over adskillige redigeringsrunder.

Hvilken af dine karakterer identificerer du dig mest med og hvorfor?
Som teenager var jeg meget som Bea — jeg læser stadig tarotkort, tror på det ordinære kan blive ekstraordinært, og spiller endda ukulele (dårligt men enthusiastisk) – men jeg kan også identificere en del med Cara imens jeg skrev. Jeg gav hende bogens stemme, og hun fortalte mig en del om hemmeligheder og stilhed, og det fik mig til at forstå den historie, som hun fortalte og den historie, som hun gemte. Jeg er måske nok også lidt af en upålidelig fortæller. Noget som virkelig overraskede mig, imens jeg skrev, var hvor meget jeg relaterede til Caras mor, sikkert fordi jeg selv blev mor i løbet af få gennemskrivninger. Uanset hvormange fejl, hun begår i bogen, uanset hvor mange gange hun fejler overfor sine børn, er det umuligt som forældre ikke at identificere sig med hendes beskyttergen.

Noget af det, som jeg virkelig godt kunne lide ved din roman er måden hvorpå den efterlod mig usikker i mørket omkring de ting, som sker. Den kan sagtens blive læst som en spøgelseshistorie, men den også blive læst som noget andet og langt mere ildevarslende. Var det din intention at efterlade læserne i syv sind, eller håbede du at efterlade dem med en klar forløsning?
Tak! Det var en af de vigtigste ting for mig i min fortælling af historien: udviske grænserne mellem virkelighed og fantasi. Jeg ønskede helt sikkert at efterlade så meget uforklaret som overhovedet muligt. Hvorvidt historien er en sandhed eller vanvid, magi eller galskab, årsag eller virkening er fulstændig op til læseren. Der er så meget vores sind fordrejer og gemmer for os af forskellige grunde. Der er så meget i denne verden, der ikke bliver forklaret. Underlige og en smule magiske ting sker hver dag, og nogle gange er der en logisk forklaring på det og andre gange er det et tilfælde og nogle gange er det bare et mysterium. Jeg ville gerne skrive en historie om det, når livet nogle gange er sådan. Jeg ønskede at få læseren til at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt historien er virkelig og spørge, om hvad der sker inde i hovederne på karakterer, hvad der er magisk og om der altid er en forskel mellem de tre muligheder.

“Ulykkernes tid” er meget atmosfærisk og smukt skrevet. Var det let for dig at skrive, og hvordan skabte du stemningerne?
Tusind tak! Fordi stemningen i bogen kom før noget andet, var det ret let at lade den drømmende stemning tage over. Faktisk, i det første udkast, var historien mere atmosfærisk end handlingsdrevet. Da jeg redigerede historien blev plottet stærkere udkast for udkast, og jeg blandede det drømmende narrativ med en god dosis mørke for at gøre den mere sælsom end fantastisk. Det håber jeg også er det, som står tilbage med den endelig bog, som er en blanding af de to.

Hvad håber du på læsere tager med sig fra din roman?
Jeg håber de får sanser sløringen af deres egen virkelighed. Jeg håber, at det får dem til at overveje deres egne hemmeligheder, og hvordan de hemmeligholder dem. Jeg håber, at det inspirerer dem til at skrive. Jeg håber, at de får et glimt af noget magisk. Jeg håber, at det giver dem underlige drømme. Og så håber jeg, som enhver anden forfatter, at de elsker den på samme måde, som jeg elsker mine yndlingsbøger: med et glimt af noget genkendeligt, af en forbindelse af en art. Med underlignede passager og noter i margen. Med en næsten sikkerhed om, at denne bog var skrevet helt specielt til dem. Mest af alt håber jeg, at de får et par timers god læsning.

Hvilken bog var din yndlings, da du var yngere, og hvilken bog er det nu?
Da jeg var elleve år læste jeg “Northern Lights” af Philip Pullman for første gang, og jeg har aldrig haft en anden yndlingsbogserie siden. Men jeg elsker også alt af Jeanette Winterson og kate Atkinson, Francesca Lia Bloack og A.S. King, Alice Hoffman og David Almond, Maggie Stiefvater og Catherynne M Valente.

Hvad ville du lave, hvis ikke du var forfatter?
Før jeg skrev “Ulykkernes tid” skrev jeg en afhandling om teenage vampyrer i ungdomslitteraturen, så jeg ville helt sikkert stadig beskæftige mig med ungdomslitteratur på den ene eller anden måde — i stedet ville jeg nok researche om den i stedet for at skrive den. Alternativt ville jeg undervise i dans for små børn og sælge post med vandfarve og digte på søndagsmarkeder.

Hvad er det bedste råd du har gået som debutantforfatter? 
Det råd, som jeg bliver ved med at vende tilbage til, nu her hvor jeg skriver min tredje bog er dette: det første udkast af enhver bog er kun forfatterens fortælling af historien til sig selv, hvor hun lærer sine karakterer at kende og finde ud af det hele. Det er ikke meningen, at det skal være perfekt; det kan det ikke være. Det er bare nødt til at være ord på papir. Alt andet sker i redigeringsprocessen.

Kan du fortælle en smule om, hvad du skriver på i øjeblikket?
Min anden bog hedder “Spellbook of the Lost and Found” og handler om en lille gruppe teenagere, som på mystisk vis begynder at miste deres ting efter en sommerfest. De finder en ødelagt bog med trylleformularer i et gammelt hus, hvorefter de kaster en besværgelse for at finde alt det, som de har mistet. Men nogle mistede ting er det ikke meningen man skal finde igen, og nogle ting er det bedst helt at glemme. det er en bog med tatoverede bortløbende og rustne nøgler, medtagede huse og ønsketræer. Den udkommer i England og USA næste sommer (juni og august for at være mere præcis), og jeg er så spændt på det.