Readers Confession Tag

På et tidspunkt lavede den kære Malene en video om bogtagget Readers Confession, der handler om boglige indrømmelser. Tagget er oprindelig er lavet af BookishCinders, og til min besvarelse af spørgsmålene har jeg taget mig den frihed selv at oversætte spørgsmålene til dansk. Taglege er sådan en fin måde at lære andre læsere at kende, og derfor vil jeg gerne tagge Kirstine, Iben og Line til at lege med.

  • Har du nogensinde gjort skade på dine egne bøger? Der er mange der siger, at slidte bøger er elskede bøger, og selvom jeg tror det er rigtigt nok, tror jeg også det kun er del af sandheden, for velholdte bøger kan vel også været elsket? Jeg passer meget på mine bøger, men det har jeg ikke altid gjort.
  • Har du nogensinde gjort skade på en lånt bog? Nej. Jeg har derimod lånt bøger og fået dem tilbage med alt lige fra rygknæk og en bog, hvor alle siderne faldt ud af bogen. Derfor låner jeg også sjældent mine bøger ud.
  • Hvor langt tid tager det dig at læse en bog? Det er et ret simpelt spørgsmål, som kræver et virkelig kompliceret svar, for min læsehastighed afhænger af mange faktorer. Den afhænger af sprog, genre, humør, tid og bogens tykkelse. Af helt naturlige årsager tager det mig længere tid at læse en bog på 500 sider, end det tager mig at læse en bog på 200 sider, men en 200 siders lang bog kan også være så sproglig tung, at den tager evigheder at læse.
  • Hvilke bøger har du ikke fået læst færdig? The Woman in White af Wilkie Collins. Jeg har efterhånden prøvet at læse bogen af flere omgange, og jeg er kun nået halvvejs i historien — med nød og næppe — før jeg igen har lagt den fra mig med et opgivende suk. Forhåbentligt får jeg læst den en dag.
  • Hvilke populære bøger kan du ikke lide? Jeg hader at indrømme det, men The Fault in Our Stars af John Green formåede aldrig at stjæle mit hjerte. Jeg kan langt bedre lide hans Looking for Alaska.
  • Hvilke klassikere kan du ikke lide? Lady Chatterly’s Lover af D.H. Lawrence. Jeg har efterhånden talt en del gange om denne bog, og jeg afskyr den for forfatterens fejlagtige forsøg på at skrive om kvindes seksualitet i en tid, hvor en meget kontroversiel tid. det er en bog, som alene ved tanken om den gør mig sur.
  • Hvilke bøger har du købt for at se intellektuel ud? Jeg tror aldrig, at jeg har købt bøger, som jeg ikke har haft lyst til at læse, men på første år af universitet lånte og læste jeg en helt masse Charles Bukowski, fordi mange havde læst ham. Heldigvis stjal hans ord mit hjerte, og i dag er han en af min af mine yndlingsforfattere.
  • Er der bøger, som du ikke har afleveret tilbage? Jeg har aldrig fået en biblioteksbøde, og det er på trods af at jeg i en lang periode af mit liv kom næsten dagligt på biblioteket og altid lånte noget. Låner jeg bøger af andre, hvilket er sjældent, sørger jeg altid få at aflevere dem tilbage. Og gerne hurtigt!

Har du nogensinde købt en bog, for at se klog ud, eller glemt at aflevere en bog tilbage til ejeren eller biblioteket? Og hvilke klassikere kan du bare ikke lide? 

En litterats bekendelser #5

Jeg har endnu en gang samlet en liste over mine litterære bekendelser, som handler om alt lige fra forfattere, jeg aldrig har læst til personlige præferencer i bøger og min egen uvidenhed om forfattere og bøger.

  • Jeg har aldrig læst noget af Dennis Jürgensen. Heller ikke da jeg var yngre.
  • Den bog, der har stået på min Goodreads læseliste i længst tid er også den første bog, jeg tilføjede til listen. The Last Unicorn af Peter Beagle har stået på listen siden 2011. Jeg burde nok snart få den læst.
  • Jeg kan bedre tilgive en fejl i en bog på side 100 end på side 10.
  • ‪Lige så meget som jeg synes opskårede bogsider er flotte, ligeså  besværlige synes jeg de er at vende.
  • Jeg bliver altid så skuffet, når jeg bestiller bøger fra Book Depository, og der ikke følger et bogmærke med. Faktisk er bogmærkerne den primære grund til, at jeg overhovedet køber bøger der.
  • Jeg foretrækker titelløse kapiteloverskrifter end kapitler med kapiteloverskrifter.
  • I lang tid troede jeg, at forfatteren til Bonjour Tristesse var en mand, men det er faktisk en kvinde.
  • Jeg har en ret omfattende bogmærkesamling, og alligevel tager jeg mig selv i gang på gang at bruge de samme tre bogmærker, som alle er nogle, jeg har flere af, og jeg ved virkelig ikke hvorfor det er sådan.
  • Jeg foretrækker at læse i sengen, i sofaen, i min læsestol eller i morgentoget på vej til arbejde.

Har du det på samme måde eller helt modsat med nogle af mine litterære indrømmelser, og hvilke har du selv på sinde?

Afsked med april: en gennemgang i læseglimt

Sjældent har en måned været så forandringsomfattende som denne. Jeg er sikker på, at jeg foretog mig en masse i månedens løb, men jeg kan ærlig talt kun huske den i korte glimt. Jeg husker den bedst for måden, hvorpå den slog benene væk under mig og efterlod mig åndeløs af lykke over, at jeg til sommer starter som marketingskoordinater hos Gyldendal, og jeg dermed kan fortsætte min daglige gang der, dog ærgerlig over, at jeg skal undvære verdens bedste chef, der nu skal være forlagschef for Carlsen. De har alt at glæde sig — heldige asener!

April bød også på en række blandede læseoplevelser. The Hate U Give af Angie Thomas er uden tvivl en af årets vigtigste læseoplevelser med sin portrættering politiets uprovokerede dræb af afroamerikanere i USA. Bonjour Tristesse af Françoise Sagan var også en helt særlig oplevelse, der fik min togture til at synes alt for korte. Selvom jeg har læst 18 bøger i løbet af måneden, kan jeg godt mærke, at specialet begynder at sætte sit tydelige præg på min læselyst. Der er nu en måned til afleveringen, og selvom jeg nyder mit emne, så glæder jeg mig til at sætte punktum for det.

Læseklubben samledes for at tale om den ikoniske I Love Dick af Chris Kraus. Det var ikke en bog, der berøvede nogens nattesøvn, og generelt var stemningen omkring den meget samme. Den fangede ikke kun vores opmærksomhed med det neonfarvede omslag og den opsigtsvægtende titel, men også fordi det er en bog, der er dukket op igen efter flere års glemsel, og som blander fantasi og virkelighed på en helt særlig måde. Snakken flød, og timerne forsvandt alt for hurtigt, sådan som de har for vane at gøre, når læseklubben mødes. Næste gang skal vi læse ungdomsbog, der håbenligt er fyldt med sødme og sommerstemning. Vi skal læse Amy & Roger’s Epic Detour af Morgan Matson, som jeg før har hørt om, men som jeg endnu ikke har læst noget af. Følg læseklubben på de sociale medier på #bedstebogklub.

Den sidste weekend i april markerede også det halvårlige Dewey’s Read-a-Thon, som jeg deltog i for niende gang. Jeg havde egentlig ikke planlagt at deltage i samme grad, som jeg tidligere har gjort, men min læsning tog fart, da min læsestak bestod af nogle virkelig fængslende bøger, og inden jeg fik set mig om, havde jeg læst 2040 sider. Det var som altid fornøjeligt at følge med i andres læsning og samtidig selv finde en helt særlig ro til selv at få læst. April var derfor en forunderlig måned fyldt med følelser og forandringer, som jeg er spændt på at se, hvad der vil fører med sig.

Hvordan var din april? Oplevede eller læste du noget mindeværdig i månedens løb?

Dewey’s Readathon: en minutiøs opdatering #9

img_4505

img_4505

img_4505

Kl. 13:12 – Klokken nærmer sig langsomt to, timerne op til føles lange og mine øjne kredser endnu en gang om min bogstak. Både Twitter, Instagram og i bloggerverden er langsomt ved at blive fyldt med læsebegejstring og overdådige bogstakke, og jeg glæder mig sådan til at klokken slår to og læsedøgnet begynder.

Kl. 14:03 – Klokken har slået to. God læselyst til alle, der deltager!

Kl. 16:01 – Det regner og de første to timer af læsedøgnet er nu gået. Jeg har læst de første 280 sider i Strange the Dreamer af Laini Taylor, der som altid skriver som en drøm, selvom jeg stadig er i tvivl om handlingen.

Kl. 17:40 – Strange the Dreamer var en mærkværdig læseoplevelse. Det er en bog, hvis handling jeg har svært ved at knytte ret mange ord til, men som i stedet efterlod mig en helt særlig følelse. Efter en lille omgang blogklikkeri er jeg klar til at dykke ned i et par af Neil Gaimans Sandmand-tegneserier og forsvinde i de kulørte sider.

Kl. 20:35 – Tiden er løbet fra mig. I løbet af de sidste par timer har jeg kun læst 150 sider i Sandman. I stedet har jeg spist sushi med Emil, der altid er så sød til at sørge for mad, når der er readathon, og så har vi også set Herkules. Lige straks vil jeg sætte vand over til te og finde Gaimans drømmeverden frem igen.

Kl. 06:25 – Med Sandman fandt jeg langsomt trætheden efter et par hundrede sider, som jeg valgte at give efter for, men inden dag fik jeg forudbestilt A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas. Nu er det søndag, jeg vil få noget morgenmad og en kop kaffe, før jeg finder Fangirl af Rainbow Rowell frem.

Kl. 10:13 – Fangirl inspirede mig til at have et emergency dance party, ligesom bogens hvoedperson. Jeg er over halvvejs med bogen, og jeg flyver nærmest igennem den. Min læsning bliver kun afbrudt af sporadiske klik rundt på de sociale medier. For mig er det at interagere med andre læsere lige så vigtigt som selv læsningen til readathon.

Kl. 11:00 – Jeg har netop vendt den sidste side i Fangirl, og jeg kom virkelig til at holde af den. Klokken har baseret elleve, så jeg vil straks vende tilbage til Gaimans tegneserier og blive der, til læsedøgnets fortryllelse ophæves.

Kl. 14:02 – Klokken har slået to, og de 24 timer er gået. Hvor jeg tidligere læste ganske let i Sandman, blev jeg i de sidste par timer virkelig grebet af historien, og pludselig havde den nået sin ende. Det betyder, at jeg har læst 2040 sider i løbet af det sidste døgn. Sandman er dog med sine 1040 sider ikke nær så teksttung, som mine andre bøger, og sideantallet er ikke helt så slående, som det lyder, selvom det er mange sider. Det har som altid været en fornøjelse at deltage i Dewey’s Readathon, og jeg har virkelig nydt at fordybe mig i min bogstak og følge andre læsere.

img_4505

img_4505

img_4505