Boglige filmatiseringer jeg ser frem til i 2017

Det er altid med en hvis nervøsitet, når bøger skal filmatiseres, for frygten for en dårlig filmudgave af ens yndlingsbøger er næsten ikke til at bære. 2017 byder dog på en række boglige filmatiseringer, som jeg venter spændt på. Nogle af dem er allerede udkommet, imens jeg stadig venter tålmodigt på resten, som du kan læse om lige her:

Film

  • My Cousin Rachel. Jeg var nær ved at falde ned af stolen, da jeg så traileren til denne filmatisering. Daphne du Maurier er en af mine yndlingsforfatter, og “My Cousin Rachel” er en af mine yndlingsbøger (trailer).
  • We Have Always Lived in the Castle. Filmen er allerede blevet filmet, og meget mere har jeg ikke kunne finde på den. Sherley Jackson er en mester i at fortælle historier, der kryber ind under huden på sin læser og efterlader dem skælvende, og denne bog er ingen undtagelse.
  • Hidden Figures af Margot Lee Sheerly. En film om afroamerikanske kvinder, der arbejder som computere hos NASA og kæmper for deres rettigheder som mennesker? Det lyder som en god film. Bogen har jeg endnu til gode, stående i min bogreol, og filmen får min klareste anbefaling (trailer).
  • The Circle af Dave Eggers. Det er sjovt, når det er filmatiseringen, der vækker interessen for en bog og ikke den anden vej rundt. Jeg havde forlængst afskrevet Eggers bog inden jeg overhovedet havde læst den, men en film med både Tom Hanks og Emma Watson gør det svært ikke at blive bare en smule nysgerrig på bogen (trailer).

Tv-serier

  • The Handmaids Tale af Margaret Atwood. Jeg mangler altid ord til at beskrive denne bog med, men jeg ved dog med sikkerhed, at jeg har svært ved at vente på tv-serieudgaven (trailer).
  •  A Series of Unfortunate Events af Lemony Snicket. Er det underligt at glæde sig til filmatisering af en bogserie, som man aldrig har læst? Jeg glæder mig i hvert fald til at se Sinckets skøre verden folde sig ud på Netflix, og jeg er allerede godt i gang med serien, dog uden at jeg jager igennem den.
  • American Gods af Neil Gaiman. Jeg synes ikke, at denne er Gaimans stærkeste bog, selvom det er den brede befolknings mening, men historien er alligevel så tlipas forunderlig til at fange min interesse, og det ser ud til, at filmholdet virkelig har formået at indfange essensen af Gaimans skøre gudeverden.  (trailer).

Hvad med dig? Hvilke boglige filmatiseringer ser du frem til i løbet af året?

Afsked med februar: en gennemgang i læseglimt

Februar var en måned, der gik lige så hurtigt, som den kom, sådan som februar har for vane at gøre. Februar markerede min 25-års fødselsdag, specialestart og et nyt kapitel i mit forlagsliv. Det blev en måned med venindebesøg, familie fejringer og stille stunder på sofaen. Februar var alt det, jeg havde håbet på og mere til. Min daglige gang på Gyldendal er blevet mindre på grund af mit speciale, men jeg nyder stadig hvert sekund af min tid der. Jeg er heller ikke — 7, 9, 13 — nået til mætningspunktet med mit speciale om Jane Austens efterliv i populærkulturen, som jeg ved andre har. I stedt nyder jeg virkelig at kunne svælge i litteratur og tekster og min absolutte yndlingsforfatter.

I løbet af februar læste jeg 20 bøger fordelt mellem specialerelateret, frilæsning og forlagsbøger. Jeg troede ikke, at læsningen ville kunne have en plads i min nye hverdag som specialeskrivende, men med det er dog alligevel lykkedes mig at skabe en klar fordeling mellem de to. Jeg tror nemlig slet ikke, at jeg ville kunne undvære bøgerne i min bogreol de næste tre måneder. De bedste bøger jeg læste i februar var “Mere end det” af Patrick Ness med sin grænseløse fantasi og eminente sprog, “The Long Way to a Small, Angry Planet” af Becky Chambers med sit karakterstudie i det ydre rum, “A Court of Mist and Fury” af Sarah J. Maas, som fik mig til at græde, og “Chokolade til morgenmad” af Pamela Moore, som jeg stadig mangler ord for. I marts vil jeg læse “Kamp til stregen” af Elle Kennedy og “Den halve konge” af Joe Abercrombie. Jeg håber også på at finde tid og lyst til at give mig i kast med  at læse “Nixen” af Nathan Hill. To nye bogreoler er også blevet tilføjet til mit nye hjem i Roskilde, hvilket har gjort, at jeg har kunne tømme alle mine flyttekasser. Der er endda plads tilbage på hylderne til nye tilføjelser, selvom de allerede spilder over af min bogsamling.

I februar skrev jeg også et interview med New York Times og Wall Street Journal-bestsellerforfatter Elle Kennedy, der blandt andet har skrevet den populære new adult-serie Off-Campus. Selvom jeg kun har læst en brøkdel af hendes bøger, i forhold til hvor meget hun har skrevet, er hun en forfatter, som griber ud efter, når jeg har brug for koble af med en god historie. Hun skriver så fint, forførende og fjerlet. Du kan læse mit interview med Elle Kennedy her.

Jeg mødtes også med læseklubben hjemme hos Rikke, for at tale om bogen “The Wrath & the Dawn” af Renee Ahdieh, som er en genfortælling af 1001 nats eventyr. Det var en læseoplevelse vi generelt var meget enige om. I vanens tro forsvandt eftermiddagen med bogsnak og tapasspisning indtil mørket trængte sig på og virkeligheden kaldte på os. I næste måned skal vi mødes hos mig til fødselsdagsfejring og for at tale om  Becky Chambers science-fiction roman “The Long Way to a Small, Angry Planet”, som jeg virkelig glæder mig til at tale om. Jeg købte bogen, da jeg var i Amsterdam, og det har virkelig krævet mig af mig ikke at læse den i alt for god tid. Måske læser jeg den igen inden mødet.

Marts bliver endnu fyldt med meget mere af alting; hurtigere og med masser af deadlines og delmål. Jeg har skrevet den først tredjedel af mit speciale, og vejen til mål er endnu lang. Jeg forventer dog stadig at bruge mine aftener og pendlertid med næsen i bøger fra min bogreol. I forholdt til min gang på Gyldendal er udgivelserne mange i marts, og der kommer derfor ikke til at være et øjebliks stilhed på den front. Underligt nok glæder jeg mig til det. Min far og hans familie kommer på besøg fra Jylland for at fejre min 25-års fødselsdag, og det samme gør læseklubspigerne. Jeg skal se La La Land med Helene, og så har jeg planlagt nogle bogindkøb til at forsøde min hverdag.

Hvad med dig? Læste du noget særligt i løbet af februar, eller oplevede du noget mindeværdigt? 

En læseliste af kærlighedsbøger til valentinsdag

Der findes mange måder at fejre kærligheden på. Nogle siger nogle siger det med blomster, imens andre siger det med ord, og det er ordene jeg er særligt interesseret i — nærmere bestemt de skrevne ord. En af de mange måder, hvorpå man kan fejre kærligheden på, er nemlig ved at læse om den, så hvis du mangler en bog at valentinsdate, så foreslår jeg fem bøger i tre forskellige genre, der alle handler om kærlighed, og som forhåbentligt kan inspirere din valentinslæsning.

Fantasy:

  • “Howl’s Moving Castle” af Diana Wynne Jones er en pudsig historie i bedste eventyrstil, der fortæller historien om hvordan Sophie Hatter bliver forvandlet til en gammel dame og den eneste, der kan hjælpe hende med at ophæve forbandelsen er den frygtede troldmand Howl, der er kendt for at spise unge pigers hjerter.
  • The Goose Girl af Shannon Hale er en genfortælling af det klassiske Brødrene Grimm-eventyr om en prinsesse, der mister sin trone, men som finder kærligheden til prins blandt de gæs hun vogter over.
  • “Deathless” af Catherynne M. Valente er inspireret af russiske eventyr, hvor to ud af tre søstre gifter sig til velstand med respektable mænd, imens den tredje gifter sig med Koschei, den dødsløse. Sådan begynder en magisk rejse til livets kant i grænselandet mellem liv og død, hvor kærligheden blomstrer mod alle forventninger.
  • “Heartless” af Marissa Meyer er en genfortælling af “Alice’s Adventures in Wonderland” men foregår før Alice faldt ned gennem kaninhullet og ned i en underfuld verden. I stedet handler den om hvordan Hjerterdame mistede sit hjerte og dermed også sin forstand i en svimlende forelskede, der ændrede Eventyrland for evigt.
  • “The Princess Bride” af William Goldman er en fantasifuld fortælling om en prinsesse og en stalddreng i et forunderligt kongerige af fjollerier. Golding leger med formatet og tager det op på et metaplan ved at inkorporerer en historie i en historie, der dog begge fortæller historien om den altovervindende kærlighed.

Klassiker

  • “Frenchman’s Creek” af Daphne du Mairier handler om de mange længsler, som Lady Dona St. Columb har og som gør, at hun en dag rejser bort fra livet i byen for at tilbringe en stille stund alene. I stedet fører det hende lige i armene på en fransk pirat, som er lige så længselsfuld efter kærlighed og eventyr som hende selv.
  • “Wuthering Heights” af Emily Brontë fortæller om en stormfuld forelskelse mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, hvis kærlighed er så intens, at den næsten bliver dæmonisk.
  • Pride and Prejudice af Jane Austen er en oplagt valentinsbog med dens udødeliggjorte historie om umulig kærlighed på tværs af klasser og den hårfine grænse mellem kærlighed og had. Det er en af den slags historier, som jeg aldrig bliver færdig med at læse, fordi historien vinder hver gang.
  • “Anna Karenina” af Leo Tolstoy er ikke nogen typisk kærlighedhistorie, men handler ikke desto mindre om kærlighed mellem to elskende, om kærlighed til sin familie og kærlighed mellem mand og kone, og de mange sideliggende historier er så dybtfølte, at jeg alligevel endte med at sætte bogen på listen.
  • “First Love” af Ivan Turgenev er en hvirvlende fortælling om storladet følelser, da en række mænd fortæller hinanden om deres første store kærlighed, og en af mændene fortæller hvordan han forelskede sig i en prinsesse.

Contemporary

  • “Aftalt spil” af Elle Kennedy er en af den slags bøger, hvor siderne vender sig selv. Den fortæller den klassiske historie om to modsætninger og en bytteaftale, der i stedet bringer dem tættere sammen.
  • “Det er ikke mig, det er dig” af Mhairi McFarlane er en virkelig intelligent og sjov historie om en ung kvinde, hvor hverken karriere eller kærlighed fungerer for hende. Og så er der hendes hemmelige dobbeltliv som superhelt i sin egen tegneserie, som giver hende styrken til at opsøge det, som hun virkelig ønsker sig.
  • “Eleanor & Park” af Rainbow Rowell handler om den første store kærlighed, hvis følelser Rainbow Rowell indfanger med stor overbevisning. Det er en bog, der giver sommerfugle i maven og let hjertebanken.
  • “Som stjernerne står” af Cora Carmack handler om at turde give slip og miste kontrollen et øjeblik, om at turde give sig hen og tillade kærligheden at blomstre. Det er en letsindig, fjerlet og sød historie med noget på hjertet.

Hvad med dig? Hvilke bøger planlægger du at valentinsdate? Og hvilken kærlighedshistorie er den absolut yndlings?

Hvad lægger jeg vægt på i mine anmeldelser?

img_5362

Det er svært at sige med sikkerhed, for det er aldrig det samme, der gør udfaldet. Sommetider er det en sikker følelse i maven, der melder sig hurtigt og andre gange kommer snigende, lyden af mit hjerte der hamrede af sted ved lyden af klare ordspil, eller blot en udefinerbar fornemmelse, der hvisker mig blidt i øret at denne bog er noget særligt. Andre gange står det mig langt klare; nogle bøger vurderer jeg på baggrund af hvor hurtigt jeg læser dem, efter i hvor høj en grad de opslugte mig, imens jeg andre gange vurderer dem på baggrund af plot, sprog eller andre tekstlige elementer. Mine vurderinger af bøger er sjældne konsekvente men snarer et stort roderi, der begrænser sig til den enkelte bog, og som giver mening for mig. Hvis jeg skar alle bøger over en kam, ville mine vurderinger af dem adskillige sig fra hvordan det virkelig forholder sig. Jeg tror ikke, at alle bøger skal vurderes ud fra de samme kriterier. Hvis jeg læste bøger for deres litterære kvaliteter, ville ethvert klassisk værk befinde sig på listen over mine yndlingsbøger, og sådan forholder det sig ikke — langt fra! Jeg ville læse bøgerne alene fordi de har haft stor indflydelse på litteraturhistorien, men det betyder ikke ikke nødvendigvis, at den enkelt klassiker er en god bog. Blandt andet fandt jeg D.H. Lawrences “Lady Chatterly’s Lover” helt utålelig i måden, hvorpå forfatteren fejlbarligt forsøger at give kvindens seksualitet en stemme i en tid, hvor det var et kontroversielt emne, og måden han gør det det på er ud fra sin egen forståelse som mand af kvindens seksualitet. Jeg tror heller ikke, at klassiske værker nødvendigvis skal vurderes ud fra dens tempo eller hvorvidt handlingen er handlingsdrevet, sådan som en fantasyroman måske ville det, fordi det er en type roman, der åbner for en tidslomme og indfanger et fortidsfjernt øjebliksbillede.

Hvis jeg som læser derimod lagde vægt på faktualitet i min læsning, ville ethvert eventyr om magiske bønnestager og bestøvlede katte og enhver fantasyhistorie om drager og eleverfolk falde til jorden med et brag, hvor jeg ville loveprise dem alle for deres handlingsmættede historier, hvis handlingen var den afgørende faktor. Da jeg læste Tamora Pierces Alanna-bøger, færdiggjorde jeg hver bog på blot et par timer, hvortil en veninde konstaterede, at de nødvendigvis måtte være gode, siden jeg havde læst dem så hurtigt, men sådan forholdte det sig ikke. Jeg læste dem hurtigt fordi de er korte og ukompliceret i sprog og opbygning, og hvis læsehastigheden af en bog afgør, om den er god, ville jeg blive nødt til at udelukke en lang række vidunderlige bøger, som jeg måtte bruge længere tid på, fordi kompleksiteten var mere omfattende. Det ville være bøger som “The Luminaries” af Eleanor Catton, der dokumenerer nattehimlens bevægelser, månens faser og planeternes positioner, og karaktererne spejler sig i et kæmpemæssigt stjernekort. Jeg følger ingen vant formular, når jeg anmelder en bog, og selvom min måde at opstille mine anmeldelser følger en formel i sit udtryk, så er jeg ikke mere patentlig med opsætningen, end at jeg bryder mit eget mønster for at give plads til ordene eller manglen på samme. Det som jeg lægger vægt på i mine anmeldelser er mindre håndgribeligt, men dog konkret i måden hvorpå de rør mig. Da jeg første gang begyndte at anmeldebøger tilbage i 2009, forsøgte jeg at holde dem saglige og objektive, noget jeg sidenhen har opgivet, fordi læseroplevelser for mig er noget personligt, og det hverken kan eller skal sagliggøres. Det er for mig et umuligt projekt, som jeg ikke vil forsøge at realisere, for det kan jeg ikke. Siden da har ordne strømmet igennem mig langt mere ubesværet, på trods af jeg ikke følger en formel, når jeg læser og anmelder.

Hvad med dig? Hvad vurderer du bøger ud fra? Er der tale om særlige kriterier, er det handlingen, sproget, eller er det noget helt andet og knap så håndgribeligt, som jeg selv?

img_5362