Fem bøger der med stor sandsynlighed giver dig lyst til at gå i skole igen

Jeg elskede at gå i skole. Sommetider savner jeg det endda. De lange dage på universitet med fordybelse og ny viden, der kun gjorde mig sulten efter mere. Alle de mange timer jeg tilbragte på biblioteket på jagt efter nyt læsestof, jeg kunne slæbe med hjem og fylde min hverdag med. Derfor har jeg samlet en liste over fem bøger, der handler om skoleliv, som med stor sandsynlighed vil give dig lyst til at gå i skole igen. Continue reading “Fem bøger der med stor sandsynlighed giver dig lyst til at gå i skole igen”

Reklamer

Bogoprydning #1: These books does not spark joy

I forbindelse med den modvind, som Marie Kondo har mødt hos mange læsere, har jeg reflekteret meget over omfanget af min bogsamling. Marie Kondos oprydningstilgang stræber mod minimalisme, og hun anbefaler derfor at begrænse sin bogsamling til 30 bøger, som du har lyst til at læse igen. Med en samling på omkring 1000 bøger bliver det aldrig mit mål at reducere mine bøger så markant, men det betyder ikke, at jeg ikke kan rydde ud i min samling. På grund af pladsmangel rydder jeg jævnligt ud i mine bøger. Jeg vender og drejer dem mellem hænderne, mærker efter i maven med stor omtanke før jeg enten sætter dem tilbage på deres plads i reolen eller fjerner den endegyldigt. Denne gang har jeg fundet fem bøger, som jeg har valgt at skille mig af med.

Continue reading “Bogoprydning #1: These books does not spark joy”

Profilerer forfattere sig på succesfulde bøger?

Opsang og undskyldning

Forfatteren til Children of Blood and Bone var genstand for stor kritik da hun i et tweet skrev, at “it would be nice if an artist could create something special without another artist trying to shamelessly profit off it”. Tweetet, der sidenhen er blevet slettet, indeholdte også et billede af to bøger. Den ene var Tomi Adeyemis egen, og den anden var Of Blood and Bone af Nora Roberts. Debatten fik mange til tasterne i takt med at den tog til, valgte dronningen af romance også at forsvare sig selv. I sit statement gjorde hun det klart, at hun har været i branchen i mere end 30 år med over 200 bøger bag sig, og at hun selv har oplevet at blive plagieret: “I’ve been plagiarized, and will always have an open wound from the blow. To me, plagiarism is the most terrible sin a writer can commit.” Det var dog ikke kun Nora Roberts, som Adeyemis tweet fik til tasterne. Flere læsere påpegede, at det var muligt at forudbestille Roberts’ bog før Children of Blood and Bone overhovedet var udkommet. Flere præsenterede også forfatteren for en lang række af bøger, der hedder noget tilsvarende hendes bog, som beviser, at Adeyemi trods sin placering på de store internationale bestsellerlister ikke selv har begået en genistreg i forhold til at navngive sin bog. Efter talrige opfordringer efter situationen blev løst internt, har Adeyemi slettet sine oprindelige tweets, og kun efterladt sig det afklarende, hvor hun samler op på sagen og fortæller, at hun har sagt undskyld.

Et gram af sandhed?

Jeg nød virkelig at læse Children of Blood and Bone, men det er samtidig også en bog, der gør brug af rigtig mange uoriginale troper som trekantsdramaer, the chosen one og en verden, der lever i skyggerne fra den øverstbefalende ordensmagt med truslen om en revolution hængende over sig. Det er der ikke noget nyt i, og det er set mange gange før med bøger som Harry Potter, The Hunger Games og Divergent. Det gjorde ikke bogen mindre god for mig, men i sammenhæng med det, som Adeyemi kritiserede, så henleder det kun mine tanker på ordsproget om ikke at kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Men er der i virkeligheden et gram af sandhed i Adeyemis udsagn, som ikke nødvendigvis relaterer sig til Nora Roberts? Jeg tror ikke, at det er nødvendigt for Roberts at forsøge at profilere sig på Adeyemis bestseller, for hun er allerede en kæmpe succes, men jeg tror samtidig, at det er noget der sker uden at det står klart i hvilken grad. Selv hvis en forfatter udgiver en bog med en titel tilsvarende en bestsellers, så betyder det ikke automatisk, at bogen har fået sin titel i forsøget på at profilere sig. Ligningen kan være mere kompliceret end det. Selv hvis det er tilfældet, så har Nora Roberts ret, når hun i sit forsvar skriver følgende: “I titled this particular book, wrote this book, turned this book into my publisher nearly a year before her book–a first novel–was published. So unless I conquered the time/space continuum, my book was actually titled before hers. Regardless, you can’t copyright a title. And titles, like broad ideas, just float around in the creative clouds. It’s what’s inside that counts.”

Har du fulgt med i sagen på de sociale medier, og hvad mener du om det hele? Tror du, at der er forfattere, der forsøger at profilere sig på succesfulde titler af andre forfattere?

Det bliver et nej fra mig – The nope book tag

Det kan være svært at sige nej, og alligevel er det ofte noget jeg gør, når jeg læser. Ofte sker det, når handlingen spidser til, og har ikke føler mig klar til at nå slutningen, når den tager en pludselig og uventet drejning, når hovedpersonen kaster sin kærlighed på den forkerte, eller forfatter beslutter sig for endegyldigt at skrive en af mine yndlingskarakterer ud af sin historie. Det sker også, når en bog slet ikke falder i min smag, og det er lige præcis det, som The Nope Book Tag. går ud på. A Booktube Book står bag det oprindelige tag, og jeg har taget nej-hatten på og selv oversat spørgsmålene.

  • En slutning der fik dig til at sige nope enten i benægtelse, vrede eller fordi slutningen var direkte dårlig.
    I lang tid brød jeg mig faktisk ikke om epilogen til Harry Potter and the Deathly Hallows, fordi jeg fandt den alt for sentimental med bryllup og børn hele vejen rundt i persongalleriet. Faktisk var jeg direkte rasende, første gang jeg læste den. Det er jeg dog ikke længere. Måske var det også fordi, jeg slet ikke var klar til at forlade Hogwarts.
  • En hovedperson du ikke kunne lide eller som drev dig til vanvid.
    Det må være Darius fra Darius the Great is Not Okay. Han sagde “um” på hvad der føltes som hver side i bogen, og da jeg først fik øje på det, kunne jeg ikke abstrahere fra det. Det irriterede mig grænseløst.
  • Et ship du ikke støtter op om.
    Tamlin and Feyre i A Court of Thorns and Roses Sarah J. Maas. Jeg havde så mange problemer med Tamlin, at jeg til at begynde med havde svært ved at komme igennem bogen.
  • Et plot twist du slet ikke havde set komme, og som du ikke kunne lide.
    Jeg fik for noget tid siden spoilet noget i Alt eller intet af Nicola Yoon, som jeg ellers glæder mig til at læse, men selve plot twistet lyder helt forfærdeligt, så jeg tager stadig tilløb.
  • En genre du aldrig kommer til at læse.
    At sige aldrig er måske at sætte det på spidsen, men jeg læser sjældent krimier.
  • Et format du hader og undlader at købe, indtil bogen udkommer i et andet format.
    Det må uden tvivl være pocket-bøger. Jeg er ret glad for Outlander-bøgerne, og jeg har netop læst A Breath of Snow And Ashes, som er knap 1500 sider lang og i pocket format. Bogens længde er i forvejen intimiderende, men det lille format hjælper bestemt heller ikke på det med sine papirtynde sider og lille skriftstørrelse.
  • En trope som er et stort nope. 
    Trekantsdramaer fungerer sjældent for mig. Måske fordi de fyldte ret meget i YA i en periode?
  • En bog du hele tiden får anbefalet, men som du nægter at læse.
    Jeg stiller mig sjældent på bagben for en bog, men der er selvfølgelig bøger, som jeg har fået anbefalet, men som ikke umiddelbart har fanget min interesse, eller som blot ikke er prioriteret nu. En TBR-liste skaber jo ikke sig selv.
  • En kliché eller en pet peeve som altid får dig til at himle med øjnene.
    Sætningen: “She let out the breath she didn’t know she’d been holding.” Jeg har det virkelig også stramt, når en hovedperson har en usædvanlig øjenfarve som violet. Det var virkelig populært i YA for en del år siden, men var fuldkommen formålsløst. Det får mig også til at himle med øjnene, når en hovedpersons øjne er en anormal farve som lilla, eller de bliver beskrevet som farveskiftende.
  • En love interest som slet ikke burde have eksisteret.
    Kærligheden mellem hovedpersonen og barndomsvennen i Det ender med os af Colleen Hoover. Historien ville i min optik have været langt stærkere, hvis ikke kærligheden mellem dem havde været tilstede.
  • En bog som ikke burde eksistere.
    Bøger betyder noget forskelligt, alt efter hvem der læser dem, og jeg bryder mig derfor ikke om at nedgøre det, der kan være en andens yndlingsbog. Jeg er ikke fan af Fifty Shades-bøgerne, men de var med til at løfte bogmarkedet, og det kan jeg godt værdsætte dem for – også selvom jeg ikke synes om dem.
  • En skurk du ikke ønsker at komme på tværs af.
    Dolores Umbridge. Alene tanken giver mig myrekryb. I’ll take Voldemort any day!
  • En karakters død, som stadig hjemsøger dig.
    Uden at afsløre noget, kan jeg godt røbe, at listen er lang, og en del af navnene på den er fra Harry Potter-bøgerne, men senest er det en af karaktererne fra Six of Crows. Jeg genlæste det kapitel så mange gange, fordi jeg troede, at jeg havde læst forkert. Det håber jeg nok stadig, at jeg gjorde.
  • En dårlig læseoplevelse fra en forfatter, som du har valgt ikke at læsere mere af.
    Tamora Pierce. Jeg var virkelig ikke begejstret for bøgerne om Alanna, så jeg har indtil videre ladet mit bekendtskab til forfatteren blive ved dem. Heller ikke selvom jeg har fået anbefalet hendes resterende forfatterskab mange gange.

Hvad med dig? Har du også haft en dårlig oplevelse med en forfatter, som du helt har afskrevet af samme grund, og hvilken fiktiv skurk ønsker du ikke at krydse veje med?