Serier som er gået i glemmebogen

Jeg plejede at læse rigtig mange serier. Det gør jeg tildeles stadig. Jeg er i hvert fald god til at påbegynde flere serier ad gangen i sådan en grad, at jeg hurtigt mister overblikket. Det sker, at jeg helt mister interesse for en serie, og at den derfor går i glemmebogen, men andre gange sker det gradvist og næsten ubemærket, fordi nye bøger løbende kommer til og fastholder mit fokus. Selvom jeg prøver at holde lidt igen med serielæsning, så banker mit hjerte stadig for den slags historier, for det er nu noget helt særligt ved at kunne blive i en god historie i længere tid en bare den første bog.

Her er en top fem liste over serier, som jeg er gået i stå med

  • Study-serien af Maria V. Snyder. Den oprindelige trilogi er blandt mine yndlingsfantasybøger, og da forfatteren offentliggjorde, at nye bøger var på vej, kunne jeg dårligt få armene ned. Alligevel har jeg endnu ikke fået læst bøgerne, og selvom jeg gerne vil tager jeg tilløb til at få det gjort. Før eller siden skal det nok lykkes.
  • Fever-serien af Karen Marie Moning. Jeg var ret begejstret for denne serie, og jeg fløj da også igennem de første fire bøger. Siden da er jeg ikke kommet videre med bøgerne. Serien har siden da sneget sig op på ti bøger, og er pludselig blevet et projekt, jeg ikke helt kan overskue, selvom jeg ret godt kan lide de bøger, jeg allerede har læst.
  • Anne of Green Gables-serien af L.M. Montgomery er min helt store litterære skam. Jeg har kun læst de første tre bøger i serien, og det er på trods af, at jeg forguder forfatterens andre bøger. Alligevel står hendes mest kendte serie tilbage som en brændende skam i min bogreol. Måske i også min største litterære skam overhovedet.
  • Green Rider-serien af Kristen Britain. Jeg elskede den første bog i serien, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har genlæst den. De første fem bind står også i min reol, og tre af dem har jeg allerede læst, men nu er det ved at være så længe siden, at jeg føler mig nødsaget til at genlæse dem igen, før jeg læser eventyret til ende, og da bøgerne er på op mod 700 sider lange, er det endnu et projekt, jeg ikke helt kan overskue.
  • Barsoom-serien af Edgar Rice Burroughs. Jeg lyttede til A Princess of Mars for et par år siden, og jeg kunne ret godt lide den, men oplæseren til den efterfølgende bog var så ringe, at jeg ikke har læst bøgerne siden.

Er du også en hardcore serie-læser, og hvis du er, hvordan holder du så styr på dem? Er der nogen serier, hvor du har måtte opgive dem, eller som du har helt har glemt eksisterede? 

Reklamer

Bloggerevent med Celeste Ng — om identifikation, moderskab og farveblindhed

Et blankpoleret samfund på overfladen

Der er lidt som at træde ind i en ny verden, når man møder forfatteren bag en bog, der stjal ens hjerte. Sådan havde jeg det, da forlaget Hr. Ferdinand inviterede til bloggerevent med Celeste Ng (hvis du er i tvivl om, hvordan hendes efternavn skal udtales, henviser jeg til hendes twitter), der lige nu er aktuel med Små påsatte brande. Det er en af den slags prisbelønnede bøger, som jeg har set alle steder i bogverdenen, og som jeg længe måtte tage tilløb til selv at læse af netop samme grund. Bogen endte med at stjæle min nattesøvn. Det er en bog, der kan læses for den umiddelbarhed, som den besidder, men det er også en historie fyldt med dybe lag og svære tematikker, og dem valgte forfatteren at italesætte en regnvåd eftermiddag i København. Små påsatte brande handler om to familier, der er hinandens modsætninger, og som netop tiltrækkes af den grund. Den handler også om et samfund med strenge regler om hvor affald skal opbevares, for at gaderne tager sig bedst ud, og hvor bøder udskrives, hvis græsset bliver for højt. Det er et samfund med en blankpoleret overflade, men som gemmer på dybe hemmeligheder i hver en skygge.

Walk a mile in my shoes

I bøger lærer vi at sætte os i andres sted, og derfor ændrede Ng også syn på sine karakterer undervejs i skriveprocessen. Det var hendes intention fra starten, for ingen mennesker er udelukkende gode eller onde, selvom det ofte er den forestilling vi bliver præsenteret for. Her henviste hun Chimamanda Ngozi Adichies fænomenale Tedtalk om faren ved the single-story. Derfor er det er ikke uden grund, at familien McCullough vil adoptere Bebe Chows datter, og det er heller ikke uden grund, at Bebe var nødt til at opgive hende, eller at Elena Richardson behandler Izzy som hun gør. Alt er enormt velovervejet og virkelig veludført. Ngs oplæg handlede også om det at være mor, for det er også et gennemgående tema i bogen. En række forskellige mødre præsenteres løbende og viser et nuanceret billede af moderskabet på godt og ondt, men hun talte også om hvad moderskab egentlig er. Er det defineret ved blod eller kærlighed, og er det overhovedet det samme? Hun giver ingen svar, men opfordrer læseren til at tage stilling. Ng talte også om det at være farvet i USA, hvordan hendes generation troede, at feminismen var et overstået og vellykket projekt, og hvor lidt, der i virkeligheden har ændret sig. Hun tog afsæt i sin egen opvækst, hvor hendes mor kæmpede for at finde bøger og legetøj, som hun kunne spejle sig. I den forbindelse talte hun også om påtaget farveblindhed og det hvide privilegium, som også er en vigtig del af bogen. Eksempelvis bliver en hvid pige gravid med en afroamerikansk fyr, og hvor hun allerede planlægger deres fremtid, tager han afstand på grund af det syn, der er på hans etnicitet.

En filmatisering med kvinder i fokus

Der er ingen tvivl om, at jeg skal læse mere af Celeste Ng. Hun er en utrolig intelligent og velovervejet kvinde, som jeg sagtens kunne have lyttet til i timevis uden at kede mig. Hendes evne til at observere selv de mindste tendenser i mennesket, og hendes evne til at gennemgive dem nuanceret, detaljeret og realistisk er imponerende. Bogen udspiller sig i Shaker Heights, som er en virkelig by i USA, og selvom jeg aldrig har besøgt byen (og til at begynde med troede, at der var tale om en fiktiv by), formåede Ng at virkeliggøre byen i sådan en grad, at jeg følte, at jeg havde været der. Til sidst gik snakken på den kommende TV-filmatisering af bogen, som Reese Witherspoon instruerer og medvirker i, og af samme grund bliver det en produktion med kvinder i fokus. Indtil da kan jeg varmt anbefale bogen.

Litterære links #3: “Does it come as a surprise / That I dance like I’ve got diamonds / At the meeting of my thighs?”

Næsten lige så meget, som jeg elsker at læse, holder jeg af at læse om læsningen. Jeg interesserer mig for litterære debatter, tendenser og simpel læseglæde, og i løbet af de sidste par uger har jeg læst en række tekster om netop disse.

  • Building and Maintaining a Reading Habit er en podcastepisode fra Smart Podcast, Trashy Books, som handler om at gøre læsningen til en daglig vane og vigtigheden heraf. Det er virkelig interessant at høre de forskellige kvinder fortælle om, hvordan litteratur fylder i deres hverdag og hvor vigtige bøger er.
  • Cover Snark: He’s Just Got the One Dollar. Endnu et bidrag fra Smart Bitches, der altid laver de sjoveste kommenteringer af romance-forsider, og denne er ikke undtagelse.
  • Er du også vild med Gilmore Girls? Serien er fyldt med bogreferencer, og hvis du også drømmer om at krydse alle bøgerne af i The Rory Gilmore Challenges, så kan jeg kun anbefale at følge gilmoregirlslibrary på Instagram.
  • 11 Poems By Women To Read When You Are Totally Over Men er en række vittige og vigtige digte om kvinders syn på mænd, herunder Dorothy Parker, Rupi Kaur og Maya Angelou, som alle rammer hovedet på sømmet om kvinders forhold til mænd, men i særdeleshed også til sig selv og i forhold til verden.
  • I’ve decided to tell the internet a story about piracy. Maggie Stiefvater, der er blandt andet er forfatter til The Raven Boys, har skrevet en vigtig tekst om konsekvenserne af illegal deling af bøger online, og hvordan en af hendes bøger nær ikke var blevet udgivet på grund af piratkopiring.
  • Meet Justina Ireland, YA Twitter’s Leading Warrior. Justina kæmper for diversitet og synlighed i YA-litteraturen. Hendes pointer er vigtige, og hendes artikel er spændende og relevant læsning.

Har du læst nogle interessante bogartikler eller anmeldelser på det seneste, som du har lyst til at tippe om? 

Noget om lydbøger

Lydbøger har aldrig fyldt ret meget i min læsning. At høre en bog blive læst op kræver for mig noget andet, end når jeg selv læser ordene inde i mit hoved. Det kræver koncentration at lytte til en lydbog, høre oplæseren tage sig tid til at forme ordene helt rigtigt, mærke indlevelsen og de mange kunstpauser, som jeg selv springer over, når jeg læser. Lydbøger har aldrig fyldt ret meget i min læsning, og det tror jeg heller ikke, at de kommer til. Jeg foretrækker følelsen af bogens vægt mellem mine hænder, men de oplevelser jeg har haft med lydbogslæsning har været overvægtende gode. Jeg husker stadig mine mange og lange gåture med The Princess of Mars i ørerne, eller den sommer hvor jeg lyttede til Neil Gaimans drømmende oplæsning af The Ocean at the End of the Lane.

Sidste år tilbragte jeg en uge med at lytte til Leoniderne af Nanna Foss, som jeg hver dag, når jeg forlod lejligheden eller forlaget, satte i ørerne til min togrejse. Jeg købte bogen i mellemtiden, men fortsatte med at lytte den til ende. Lydbøger udgør kun en brøkdel af min læsning. Jeg bruger den til at blive i litteraturens verden, når min hænder er optaget af noget andet som for eksempel, når jeg gør rent eller er i træningscenteret, hvor jeg lige har lyttet til Ready Player One af Ernest Cline, hvilket fungerede overraskende godt. Den er i hvert fald blevet min nye yndlingsbog. I lang tid følte jeg, at jeg snød, når jeg sagde, at jeg havde læst en bog, som jeg havde hørt som lydbog af den simple grund, at jeg ikke selv havde læst ordene. Det gør jeg ikke mere.

Hvor meget udgør lydbøger af din læsning? Er det noget du bruger, eller foretrækker du at læse i et helt andet format?