Litterære links #2: Hvis Dorothy Parker havde Twitter …

Næsten lige så meget, som jeg elsker at læse bøger, holder jeg af at læse om dem og læsningen generelt. Det har jeg gjort lige så længe jeg kan huske. Denne omgang litterære links indeholder boganbefalinger baseret på forfatterskaber, bogklubsanbefalinger fra Facebook og sjove indslag om kendte på forfattere på de sociale medier.

  • Dead Authors On Social Media er en spekulationsartikel om, hvordan store afdøde forfattere ville være på sociale medier, og Dorothy Parker ville helt sikkert være dronning af Twitter. Ingen tvivl om det.
  • RW Book Club er en online læseklub, hvor Reese Witherspoon udvælger månedens bog, som deles under #TheLoveOfReading og #TheLoveOfReading.
  • Modern Reads for Fans of the Brontës er en boganbefalingsliste til de, der elsker Brontë-søstrenes bøger. Jeg plejer ikke at være så vild med denne form for lister, men lige netop den her ser ret lovende ud, og The Madwoman Upstairs står allerede på min tbr-liste. 
  • 5 Books John Green Knows You’ll Love er endnu en anbefalingsliste, som John Green har lavet, og som er noget helt andet, end hvad han selv skriver. Både Kindred og A Thousand Mornings: Poems lyder interessante.
  • Ship of the Dead-trailer får mig til at ønske, at flere bogtrailere var som denne. Jeg elsker Rick Riordans bøger om Percy Jackson, og selvom jeg endnu har til gode at læse hans bøger om Magnus Chase, er denne trailer for den nyeste bog i serien spot on virkelig sjov.

Har du læst nogle interessante bogartikler eller anmeldelser på det seneste?

Reklamer

Geminiderne (Spektrum #2) af Nanna Foss


Geminiderne af Nanna Foss, udgivet af Tellerup i 2015.

Det begynder med kryptiske drømme, en besked fra fremtiden og en rød hættetrøje. Siden Pi og hendes venner ufrivilligt blev bundet sammen på tværs af tid og dimensioner, da de opdagede deres fælles evner til at rejse i tiden, er intet længere det samme. Hverdagen er fyldt med usikkerheder, og det får dem til at famle desperat i blinde efter svar på deres endeløse spørgsmål. For hvem kan de betro sig til, og hvem vil overhovedet tro dem, hvis du afslørede deres fælles hemmelighed? Hver gang antydning af et svar svagt viser sig, dukker nye spørgsmål op, som leder dem på sporet af et nye mysterier, der får tidsdimensioner til at ryste. Pi og hendes venner er nemlig ikke de eneste, der kan rejse i tiden …

Nanna Foss skriver på en måde, som får mit hjerte til at banke hurtigere. Hendes ord er små symfonier, hvis genklang ikke er hørt før. Og så er bogen medrivende fra første til sidste side uden at være forhastet eller kedsommelig. Hun tager sig tid til at lade sit eventyr udfolde sig, lade karakterer forme sig og tempoet tage fart. Hun skriver med en ømhed, der giver gåsehud, og som gør historien svær at lægge fra sig, når man først er begyndt at læse den. Den er noget helt særligt. Jeg elskede Emilies historie, men jeg faldt pladask for Pis. Hendes indre magtkampe med sig selv er relaterbare og stærke. Hun kæmper med minder fra fortiden, der får ilden i hende til at selvantænde, og det var på mange måder så hjerteskærende at læse om hendes oplevelser, at jeg ofte havde svært ved at holde tårerne tilbage

“Jeg har altid syntes at fremtiden var spændende. Tanken om at det kun var mig selv der satte grænserne … det var sindssygt fedt. Men nu er det som om jeg er blevet låst fast på en kurs som har været fastlagt siden universets skabelse. Jeg forestiller mig et koordinatsystem, tegnet i det evigt ubevægelige månestøv. Det har hele tiden været meningen at linjerne skulle mødes og skilles igen. Men hvorfor skal min nutid føles så virkelig, så rigtig, her i fortiden?”

Pis historie adskiller sig fra Emilies ved at besidde en anden dybde, der ramte mig hårdt i hjertet. Men historien adskiller sig også ved det forhøjede tempo. Med Leoniderne tog historien tid til at udfolde sig og præsentere det brede persongalleri, imens tempoet i Geminiderne er noget mere energisk og hurtigt, dog uden at forfatteren mister fodfæste med sin historie. Forestillingen om at kunne rejse i tid og aktivt eller passivt ændre den, samt hvilke skæbnesvanger konsekvenser, det kan få for fremtiden, er virkelig interessant. Historien går samtidig op i en højere enhed, fordi forfatteren blander Pis fortid med hendes nutid, som uden tvivl også kommer til at få indflydelse på hendes fremtid.

Jeg har sjældent oplevet, at efterfølgeren er bedre end sin forgænger, men Geminiderne indfriede ikke bare alle mine forventninger men overgik dem også. Emilie og Pi er også to vidt forskellige hovedpersoner. Emilie er stille og velovervejet, hvor Pi er temperamentsfuld og handlekraftig, men begge stemmer gjorde hver bog til noget særligt at læse. Jeg fandt det også interessant at se, hvordan hver af karaktererne optræder i hinandens historier, hvor den følsomme Pi i Emilies forsat var stærk og mærkbar, imens Emilie er mere usynlig i Pis fortælling. Nanna Foss bringer enhver forestilling om den svære toer til skamme med Geminiderne, der fuldstændig tog fusen på mig. Lige så hurtigt, som jeg blev opslugt af den første bog i serien, lige så hurtigt læste jeg denne til ende, ladt tilbage med et ønsket om mere. Selv med intentionen om at få bogen til at vare så længe som muligt, fløj jeg alligevel igennem bogen, og da jeg nåede slutningen var det med et ømt hjerte, der bankede hårdt mod mine ribben.

Alias Alex af Jenn Bennett


Alias Alex af Jenn Bennett, udgivet af Lovebooks i 2017. Læs på dansk — originalsproget er amerikansk.

Bailey Rydell har fundet sin store kærlighed, der også er en stor filmnørd. Problemet er bare, a hun kun har mødt ham online. Da Bailey flytter til det solrige Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde drømmefyren Alex, som bor i samme by. Det er nemmere sagt end gjort, for Bailey kender kun hans internetnavn. Sommerdagene er lange, og da Bailey møder den søde fyr Porter på sit arbejde, som måske kan få hende på andre tanker, begynder hun at tvivle på, om hun nogensinde vil møde den mystiske Alex. Hun lægger langsomt sin hemmelige onlinefantasi på hylden, men hun er ikke den eneste, der har hemmeligheder: Porter er nemlig Alex.

Har du nogensinde prøvet at læse en bog, der lød for god til at være sand, og som også viste sig at være det? Sådan havde jeg det med Alias Alex, der starter ud med idéen om en onlineflirt, men jo længere jeg kom i historien, jo mere begyndte den at falde fra hinanden. Mine smil over de mange filmreferencer og den nostalgi, de vækkede i mig, blev overgået af et sammenbidt udtryk over de tunge tematikker, som bringes i spil og lades hænge i luften. Historien manglede substans, og begrænser sig til Baileys sommerferiearbejde og de konflikter, der opstår der. Faktisk fylder det så meget, at det helt får bogens egentlige præmis til at falde i baggrunden. Den fortæller ikke ret meget om den konflikt, der er mellem Bailey og hendes familie og den store beslutning der ligger i, at hun valgte at flytte til det solrige Californien for at bo hos sin far. Porter tidligere bedsteven lider af kroniske smerter på grund af en surferulykke, der har ført ham ud i et stofmisbrug. Det værste af det hele er ikke, at han ikke får hjælp af nogen, men at alle omkring ham er af den opfattelse, at hans problemer ville forsvinde, hvis han var villig til at lade det ske. Denne del af historien tjener ikke noget andet formål end at skabe drama, og det kan jeg simpelthen ikke acceptere.

“Jeg havde første dag på mit sommerferiejob i dag. Det var forfærdeligt. Jeg hader det mere end Dick Van Dykes falske accent i Mary Poppins.”

Lige så ofte, som jeg fnisede over bogens sødme, lige så ofte himlede jeg mig øjnene. Måske i virkeligheden mere af det sidst end det første. Hvert kapitel indledes med et filmcitatet, der til at begynde med fungerer rigtig godt, fordi det understøtter Bailey og Alex’ filmnørderi, men i takt med at historien begynder at mangle substans, og filmreferencerne bliver færre, danner citaterne kun rammerne for historien frem for at stå i forlængelse af den. Læseren kender fra start af Alex’ identiet, men på trods af Baileys intention om at finde ham, er hendes søgen vag og nærmest ikke-eksisterende. Lige så snart hun flytter ind hos sin far og begynder på sit sommerferiejob, er det meget få tanker hun gør sig om Alex og hans sande identitet, og i takt med at hun mister interessen, gjorde jeg det også. Det føltes lidt som om forfatteren mistede fokus undervejs med en idé, der startede ud så fint, men som i stedet i stedet mistede sig selv sig undervejs.

Sammen med sin naive forestilling om, hvor god en detektiv Bailey er, på trods af at hun bare render hovedløst rundt uden nogen egentlig plan, er måske også årsagen til, at jeg aldrig helt kom til at holde af hende. Jenn Bennetts forsøger at gøre sin hovedperson quirky, men det slår aldrig rigtig igennem. Hendes portrættering er i det hele taget for unuanceret. Lige siden jeg færdiggjorde bogen for flere uger siden, har jeg tænkt på den og på, hvad jeg egentlig synes om den. Jeg var nødt til at tage små pauser fra den, fordi handlingen helt forsvandt uden at noget andet trådte istedet. Forfatteren skriver udemærket, men hendes ord efterlod mig aldrig åndeløs. I stedet stod historien tilbage som et svagt minde om en sommerflirt, der  aldrig blev til noget, og måske var det meget godt sådan.

Jeg drømmer om læsetid

Mit hjerte længes mod læsningen, og jeg drømmer om tid. Læsetid. Tid til afslapning og fordybelse, dage uden andre gøremål end bøgerne. Jeg trænger jeg til at restituere i min lænestol, imens jeg læser om andre, der redder verden, nedkæmper drager eller krydser Atlanten. Jeg drømmer om at færdiggøre Shades og Magic-serien med A Conjuring of Light af V.E. Schwab og påbegynde hendes Villains-serie med Vicious. Hun skriver ord som få, og som jeg ikke kan undvære alt for længe ad gangen. Jeg glæder mig til at tilbringe en søndag på sofaen med Colleen Hoovers 9. november og færdiggøre den senere samme dag, for sådan er det ofte med hendes bøger — de læser nærmest sig selv. Jeg ser frem til endelig at læne mig tilbage med The Essex Serpent af Sarah Perry og forsvinde ind i en svunden tid og en mørk historie, og langt om længe læse Løgnenes palads af Erin Watt, som stadig er varm fra trykken. Jeg drømmer om tid.

Hvilke bøger står øverst på din læseliste for tiden, og har du læst, eller planlægger du at læse nogle af de bøger, der lige nu befinder sig på min?