Dawn O’Porter har ikke blot skrevet en vigtig roman om kvinder, hun har også skrevet en af mine nye yndlingsbøger


Som det er (org. titel The Cows) af Dawn O’Porter fra forlaget Flamingo, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2017).

Tara er TV-producer, singlemor og på jagt efter kærligheden, og da hun ender på en en noget usædvanlig men vellykket date med masser af kemi, vågner hun op dagen efter som en internetsensation, da en video af hende er gået viralt. Cam er en succesfuld livstilsblogger, der kæmper for sin ret til at bestemme over egen krop, og da hun læser om Tara bliver det en mulighed for Tara til at tage tyrene ved hornene og gå imod den fordømmelse, hun møder online. Et andet sted kæmper Stella med sorgen over at have mistet sin tvillingesøster og sit brændende ønske om at blive mord. I forsøget på at opnå sin drøm planlægger hun at forføre sin chef, der dog lige har været på date med en kvinde, der er gået viral.

Når Daily Telegram kalder Som det er for heftig og sjov, så tager de ikke fejl. Dawn O’Porter har nemlig skrevet en roman om tre meget forskellige kvindeliv, som formår at balancerer humor og alvor til perfektion. Med sine tre hovedpersoner viser Dawn O’Porter det paradoksale i at være kvinde; der er Tara, kvinden, der går viralt, som forsøger at opdrage sin datter feministiske, og som kommer på kant med de andre forældre, fordi hun skiller sig ud, Stella, der sørger over sin søster, som ved et uheld kommer til at sende en venneanmodning på Facebook fra den afdøde søsters profil, og så er der Cam, hende, der virker cool, calm and collected, som kæmper med forældrenes konstante forventninger om, at hun selv skal blive mor. Et af romanens gennemgribende temaer er offentlighedens fordømmende blik. Tara bliver ikke kun dømt af offentligheden for at være et seksuelt væsen, men også for ikke at have fortalt den mand, som hun havde et one night stand med, at han er blevet far. Cam bliver dømt fordi hun ikke ønsker forældreskab, og Stella drømmer om at blive gravid, men mangler en partner for at realisere det inden tiden rinder ud.

“Kvinder med børn er rockstjerner, kvinder uden børn er superhelte. Sammen kan vi erobre hele verden.”

Det er oplagt at stemple Stella som usympatisk for sin tilgang til at blive forældre, men i stedet vælger forfatteren at gå en anden og langt vigtigere vej. Hun viser i stedet en desperat kvinde i sorg, der står til at miste sine reproduktive organer på grund af samme sygdom, som tog hendes mor og søster. Det er derfor ikke svært at føle sympati for hende. Sorgen over at have mistet sin enæggede tvillingesøster er næsten ubærlig at læse. Det havde været oplagt at gøre hende til romanens skurk, men i stedet vælger O’Porter at udvise søstersolidaritet, og det er uden tvivl romanens største styrke. Den skildrer kvinder på godt og ondt; kvinder, der kæmper imod verden og dens normer, men også kvinder, der kæmper imod hinanden, og måden det bliver gjort på er så nuanceret, at det føles som virkeligheden.

Som det er er en af de stærkeste bøger jeg længe har læst. Den fik mig til at grine, græde og krumme tæer over alle de pinlige situationer, men mest af alt fik den mig til at føle mig empowered. Det er en historie, der gjorde så stort indtryk på mig, at jeg ikke kunne glemme den efter endt læsning, og af samme grund er det en bog, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Dawn O’Porter er ikke kun morsom, hun har også et skarpt blik på nogle af de tendenser, der rør på sig i samfundet, en unægtelig forståelse for det at være kvinde og en helt enestående evne til at kombinere disse i en roman, der aldrig bliver belærende eller overfladisk. Faktisk rammer hun hovedet på sømmet i første forsøg. Jeg kan ikke anbefale den nok.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.