Taylor Jenkins Reids pageturner af en roman tager læseren med på en rejse i en hollywoodstjernes turbulente liv


The Seven Husbands of Evelyn Hugo af Taylor Jenkins Reid fra forlaget Atria Books, udgivet i 2017.

Hollywoodstjernen Evelyn Hugo er langt om længe klar til at fortælle hele verden sin historie. Med syv ægteskaber bag sig er gisningerne om hendes sande kærlighed endeløse. Men de mange spørgsmål er kun lige begyndt, at Evelyn vælger den ukendte journalist Monique Grant til at fortælle sin historie. Ingen ved hvorfor. Moniques liv er sønderbombet efter hendes mand forlod hende, og hendes karriere er gået i stå indtil Evelyn tager kontakt. Endelig har Monique mulighed for at bryde igennem, men med nogle hemmeligheder er det bedst at holde dem hemmelige.

The Seven Husbands of Evelyn Hugo er bygget op mysteriet om en succesfuld og velhavende kvinde, der mest af alt er kendt for sine mange ægteskaber. Handlingen deler sig i to mellem fortiden, hvor Evelyn fortæller sin historie til den ukendte journalist, og fortiden, hvori historien hovedsageligt udspiller sig. Af samme grund er bogen svær at lægge fra sig, fordi læseren er nødt til at læse videre for at få hele historien om Evelyn, og selvom der hele tiden sker noget i nutiden, hvor historien fortælles såvel som i fortiden, hvor Evelyn egen historie finder sted, så er giver Taylor Jenkins Reid kun læseren det mest nødvendige af Evelyns historie. Det er dog ikke kun Evelyn Hugo, der er et mysterium. Det samme er hendes valg af journalist, og det er først til allersidst at tæppet rives væk under læseren og sandheden afsløres. Selvom der er masser af hollywoodaction over Evelyns liv, så var afsløringen dog ikke helt så overraskende, som jeg havde håbet på. Den var for forudsigelig og for letkøbt.

“Never let anyone make you feel ordinary.”

Af samme grund er det også bogens første halvdel, der fremstår stærkest, imens den anden halvdel tynges af lette løsninger, der sker alt for hurtigt til at de rigtigt mærkes. Effekterne er for mange så det kammer over uden at efterlade aftryk, og hvad der skal virke som chokerende drejninger i historien virker pludselig flade og afsporet. Evelyns historie er ikke noget eventyr, men da jeg lukkede bogen, var det med en blandet smag i munden. Evelyn Hugo er en interessant karakter, fordi hun ikke virker særlig sympatisk. Tilværelsen har hele tiden forsøgt at modarbejde hende med en vanskelig opvækst, gjort det svært at træde ind i en mandsdomineret verden, hvor man som kvinde kan være nødt til at gøre brug af sin kop som middel til at slå igennem, og så er der alle Evelyns mange ægtemænd.

Som læser forstår man godt Evelyns kølige facade og behovet for at opretholde den, for det handler om overlevelse. The Seven Husbands of Evelyn Hugo er et ambitiøst projekt på under 400 sider, og det virker også til, at Taylor Jenkins Reid har gabt over for meget. Jeg følte ikke, at fordelingen mellem første og anden halvdel stemte overens. Første halvdel af bogen tager sig tid til at etablere Evelyns karakter og liv, imens anden havldel mest af alt virker forhastet, som om forfatteren var ved at løbe tør for sider. Af samme grund følte jeg ikke, at Evelyns relationer virkede særlig stærke, og af samme grund følte jeg mig ikke forbundet til dem. Når det så er sagt, så er The Seven Husbands of Evelyn Hugo langt hen ad vejen en nervepirrende fortælling om en kvindes turbulente liv i Hollywood, som er svær at lægge fra sig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.