Den Tiende Trone er en værdig afslutning på en storslået fantasyserie


Den Tiende Trone (Panteon-sagaen #4) af Boris Hansen, udgivet af forlaget Tellerup i 2018.

Der er meget på spil i Den Tiende Trone, mere end blot liv og død, og Lukas’ verden er ikke kun på kanten til at styrte sammen. For hvert skridt Lucas tager op fra Empyrias undergrund i forsøget på få Cassandra igennem Panteons prøve, rykker katastroferne nærmere, og intet er, som det ser ud til. Da jorden begynder at slå revner i tronsalen, må Lukas og hans venner tage benene på nakken, gå gennem døren og rejse tilbage til Zonen og storbyen, hvis de skal vinde krigen.

Tempoet i Den Tiende Trone er så højt, at det kan være svært at huske at trække vejret. Det gjorde også, at jeg sjældent kunne læse ret længe ad gangen, fordi historien til tider tog pusten fra mig. Samtidig er der meget på spil i dette afsluttende bind om Lukas og hans venner. Måske også en kende for meget. Det kræver i hvert fald, at læseren holder tungen lige i munden fra start, da der er mange forviklinger og karakterer at holde styr på. Hvis man som læser kan mestre dette, har man et storslået eventyr i vente. Historien er så godt skruet sammen, at jeg sjældent kunne forudse, hvad jeg kunne forvente mig at historien, måske netop fordi tempoet er så højt og historien medrivende.

“Hun skar en grimasse. Traf en beslutning. Og sekundet efter hørte han sandheden. De hørte den alle sammen. Cassandra trykkede på aftrækkeren. Og lyden var højere end Terrakus hvinende sværd.”

Hvor første bog begyndte med et varsel om dommedag, befinder denne sig på kanten af varslet. Panteon-sagen er en slags hybridgenre, hvor dystopi og science-fiction-elementer blandes med regelret fantasy, og sammenspillet mellem disse holder hele historien sammen. Det skaber en unik verden, hvor ældgamle guder færdes blandt engle og helt almindelige mennesker, hvor der åbnes portaler som bindeled mellem verdener, der muliggør tidsrejser. Det er intet mindre end medrivende og imponerende.

Med stor overbevisning samler Boris Hansen alle trådene fra de forrige bøger i denne formidable afslutning, der for alvor viser, hvor episk og velkomponeret en historie, han har skabt. På imponerende vis afsluttes historien ikke med et brag af sejrsrus, men derimod med alle de menneskelige komplikationer Lucas’ lange rejse har bragt med sig. Den er fyldt med tab, afsløringer og brudte alliancer og nye sandheder. Det er svært at bære, men det er han nødt til. Måden hvorpå alt ender er menneskelig, og i det øjeblik håbet igen begynder at banke i brystet og nye eventyrer kan begynde, åbner der sig en dør ind til en anden verden. Som det oftest er med slutninger, er de blot begyndelsen på noget andet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.