Når litteratursnobberi tager overhånd

J.K. Rowling over Jane Austen

Jeg husker det endnu så tydeligt. Den første dag på universitet, hvor vi alle skulle præsentere os selv sammen med vores yndlingsbog. Til at begynde med blev der nævnt navne som Marcel Proust, Charles Bukowski og Jane Austen, og ingen turde sige, at J.K. Rowling var deres favorit, lige indtil der var en, som gjorde. Det var som om vores skuldre slappede af, og vi bedre kunne trække vejret igen. Det startede en kædereaktion af bekendelser, som nærmest virkede undskyldende, når nutidige fantasy- og børnebogsforfattere blev nævnt. Det var næsten som om, der var en uudtalt forventning om, at vi skulle kunne lide bestemte forfattere og deres store værker, der har givet historisk genlyd. En af mine underviser mente heller ikke, at Harry Potter-bøgerne var rigtig litteratur. Han uddybede aldrig sin holdning, men jeg var lodret uenig med ham. Litteratursnobberi er altid noget, jeg har forbundet med universitet, men sandheden er at udskamningen af andre læsere lever også i bedste velgående udenfor universiteterne.

Dan Brown og Jussi Adler-Olsen? Må jeg være fri!

Jeg læste på et tidspunkt et facebookopslag, hvor en kvinde efterspurgte en bog i stil med Dan Brown og Jussi Adler-Olsen, og det kløvede kommentarsporet i to. Den ene del anbefalede på livet løs deres yndlingsromaner, imens den anden halvdel valgte at udskamme de forfattere, som der var i spil. Nogen mente ikke, at man kunne sætte dem i samme sætning med ordet “substans” og anbefalede i stedet prisbelønnede forfattere som Haruki Murakami. Det gør ondt i mit læseglade hjerte, når andre føler sig berettiget til at udskamme andres valg af bøger. At du læser Kafka på stranden frem for Da Vinci Mysteriet gør dig ikke til et bedre menneske eller en mere værdig læser. Da jeg gik på universitet, blev en af mine medstuderende overrasket over, at jeg både kunne lide Jane Austen og Ernest Hemingway, som om de var to poler, der aldrig kunne mødes, og beundringen af den ene udelukker den anden.

Når vi udskammer andre for deres valg af bøger, så siger vi samtidig, at der findes rigtige og forkerte læsere, og at der ikke er plads til dem, der ikke læser som os selv. Hvor banalt det end lyder, så holder nogen af at læse papirbøger, imens andre foretrækker at læse dem digitalt eller lytte til dem, nogen kan bedst lide bøger fra 1800-tallet, imens andre griber ud efter nutidens bestsellere. Og er det egentlig ikke også noget af det, gør litteraturen værd at tale om? Sobre diskussioner, uenigheden og den fælles kærlighed til noget, der kan knytte fremmede mennesker sammen og åbne verdener? Det er for mig noget af det, der gør bøger så magiske, og så er det lige meget, om man er til J.K. Rowling eller Jane Austen.

Har du oplevet at blive udskammet for dine valg af bøger, eller har du måske helt afholdt dig fra at fortælle om en bog, du godt kan lide, fordi rigtig mange ikke kan? 

2 thoughts on “Når litteratursnobberi tager overhånd

  1. Det er interessant det her med litterær udskamning. Jeg har ikke oplevet den selv, men det kan også skyldes at jeg i virkeligheden ikke snakker så meget om min læsning med andre.
    Din pointe taget i betragtning, tror jeg ikke det er meningen, men som jeg læser det får jeg lidt følelsen af at du også sætter poler op , hvor man kun kan elske én ting. Hvilket vel bare viser, hvor gennemtrængende opfattelsen af at litteratur kan deles op på den ene eller anden måde er.
    Personligt læser jeg meget blandet. Jane Austen har sin egen charme, men det gælder også mange nye bøger. Wurthering heights var bestemt spændende at læse, men det samme kan jeg sige om mange andre bøger. Den store episke fantasy-fortælling har en stor plads i mit hjerte, men jeg skammer mig heller ikke over at elske den garanti for en lykkelig slutning man finder i romancer.

    1. Misforstå mig ikke for jeg elsker virkelig Jane Austen. Hun er min yndlingsforfatter. Jeg ser det bare som en usandhed, hvis man argumentere for, at hun er bedre end nutidige forfattere eller andre klassiske forfattere for den sags skyld. Smag er personligt, også når det gælder litteratur. Jeg ser det først som et problem, når man begynder at udskamme andre for deres præferencer, som om deres smag er mindre værd, mindre litterær eller mindre rigtig. Så når jeg læser din kommentar, så tror jeg sådan set, at vi er enige.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.