Med stort mod fortæller Roxane Gay historien om sin krop, og den burde være obligatorisk læsning for alle


Sult: Historien om (min) krop (original titel Hunger: A Memoir of (My) Body) af Roxane Gay udgivet af forlaget Grif i 2019 (oprindeligt udgivet i 2017).

Roxane Gay var tolv år gammel, da hun blev voldtaget. Hun fortalte det ikke til sine forældre, men beskyttede i stedet sig selv i en årrække ved at spise sig større med skam, skyld og selvhad til følge. Reaktionerne på sit madindtag og øgede størrelse vakte reaktioner hos omverden, der kun så en overvægtig krop i en tid, der hylder den tynde og trænede krop. Det satte dybe spor i hendes liv og resulterede i en mangeårig kamp med sin krop og sin sult. Med afsæt i sin egen historie diskuterer Roxane Gay vores forhold til mad, udseende, race, seksualitet og det at fylde.

Længe har Roxane Gay stået på min bogreol med essaysamlingen Bad Feminist, men det er først med dette memoir, at jeg læser noget af hende. Sult er hård og rammende læsning om den transformation, som Gay har gennemgået efter hun sol tolvårig udsat for en gruppevoldtægt. En transformation, der først og fremmest kun var synlig i form af ekspanderingen af hendes krop, fordi hun ikke fortalte det til nogen, selvom hendes klassekammerater frarøvede hende sit navn og i stedet kaldte hende luder. En flytning gav hende sit navn tilbage og muligheden for at holde på den hemmelighed, der var ved at æde hende op indefra. Løsning på tomrummet i sit indre var en sult, hun ikke kunne stille, og som hun igen og igen hen gav sig til. Den startskuddet på det, der endte med at blive en mangeårig kamp for at overleve.

“”Han sagde” versus “hun sagde”, det er grunden til at så mange ofre (eller overlevende, hvis man foretrækker den terminologi) ikke træder frem. Alt for ofte betyder det, “han sagde” mere, så vi sluger bare sandheden. Vi sluger den, og meget ofte bliver sandheden harsk. Den spreder sig i kroppen som en virus. Den bliver til depression eller afhængighed eller besættelse eller en anden fysisk manifestation af den tavshed, af de “hun” ville have sagt, havde behov for sige, ikke kunne sige.”

Roxane Gay beskriver selv Sult som en fragmentarisk gennemgang af sin krop, som den der var før voldtægterne, og den, der var efter. Det er meget fragmentarisk med kapitler på bare en enkelt eller to sider, og nogle gange er det også for fragmentarisk. Hendes essay-stil er glimrende, men mange af dem er også gentagende, og kunne med fordel være skrevet sammen. Det ville med fordel også have sikre en endnu større gennemslagskraft. Det gør ondt at læse, at forfatteren mange gange har haft succes med at tabe sig, noget hun virkelig gerne vil, fordi hendes tykke krop ikke gør hende lykkelig, men lige så snart hendes nuværende tøj bliver for stort, sætter panikken ind. Den tynde krop er sårbar, så derfor vender hun straks tilbage til den tykke krop, fordi den er sikker, fordi den er tryg.

Med stort mod og en brutal ligefremhed fortæller Roxane Gay ikke historien om at komme ud på den anden side som et nyt menneske. I stedet er det en historie om det at være menneske i en verden, hvor hendes krop krænker andres følelser, fordi den optager plads, og hvor hun i manges øjne, trods sin succes, aldrig vil være andet end sin krop. Igennem adskillige eksempler fra virkeligheden med alt lige fra rality-tv til sprogbrug viser hun hvor lidt trykke kroppe har lov til at være i verden, men også hvad denne dæmonisering gør ved mennesker. Af samme grund er Sult: Historien om (min) krop nærmest selvskrevet som obligatorisk læsning, der er helt umulig at slippe og helt umulig at glemme.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.