Gabriel Tallent har begået en hjerteskærende debut om en 14-årig piges kamp for at overleve i sit hjem


Min kæreste elskling af Gabriel Tallent fra forlaget Hr. Ferdinand i 2018 (org. udgivet i 2017) Læst på dansk — originalsproget er amerikansk.

Fjortenårige Turtle Alveston er en fighter. Hun kender skoven og alle dens vandlød og klippefremspring som bagsiden af sin hånd. Hendes verden synes endeløs, men selvom hun kan tilbagelægge store afstande efter forgodtbefindende, er hendes verden i virkeligheden afgrænset. Siden hendes mor døde, har Turtles far domineret hele hendes tilværelse. Turtle ved godt, at hun gør klogt i at holde afstand til andre, men det ændrer sig, da hun møder Jacob, der lever et helt andet liv. For første gang nogensinde bliver Turtle konfronteret med sandheden om, at hendes far ikke behøver være hele hendes verden …

Gabriel Tallents debutroman er en af den slags bøger, der tager pusten fra læseren, udfordrer og opfylder ønsker. Den både slog luften ud af maven på mig, såvel som den fik mig til at holde vejret. Jeg måtte læse den lidt ad gangen for kunne udholde Turtles lidelser, men samtidig opslugte den mig også i sådan en grad, at jeg havde svært ved at lægge den fra mig, når først læsningen tog til. Den efterlod mig i syvsind med forargelse og beundring. Den tog mig med på en rejse rundt i hele mit følelsesregister, der begynder som en nagende følelse i maven, fordi noget føles forkert, og derfra eskalerer historien hurtigt. Jeg havde lyst til at skrige, lade min vrede gå ud over nogen, ruske vedkommende og lægge mig fosterstilling.

“Når Grønært kender navnet på noget, så tror hun, hun ved alt om det, og hun lader være med at kigge mere på det. Men et navn røber intet, og hævder man at kende navnet på noget, kan man lige så godt indrømme, at man intet ved, endnu mindre end intet.”

Turtle er en overlever. Hun kan navigere rundt i skovene, overleve vildnisset, samle et våben på et øjeblik og ramme et mål på flere hundred meters afstand, men hun er også nedbrudt af selvhad og indestængt vrede over sin fars fysiske og psykiske overgreb. Indvendigt raser også en kamp, der er vanskelig at læse om, fordi Turtle til tider også nyder det, hendes far udsætter hende for, kun for at opleve skammen skylde ind over hende som en tidevandsbølge. Hendes afmagt kommer til udtryk i store udbrud, der blot er en spejling af de ord, som hendes far bruger til at ødelægge hende. Nydelsen, udbruddene, vreden … Det er en måde for hende at overleve på, indtil virkeligheden til sidst trænger sig så meget på, at hun er nødt til at indse, hvad det er, der foregår og gøre op med den. Det er benhård læsning, der nægter at give slip.

Min kæreste elskling åbner en dør ind til i virkelighed, som de fleste har lyst til at lukke igen, men det er umuligt at lukke øjnene og lade som ingenting. Det er det, hele lokalsamfundet gør, og som læser har man desperat lyst til at gribe ind og skærme Turtle for alt det, livet har budt hende, som ingen nogensinde bør opleve. Lokalsamfundets mangel på indgriben gør kun Turtles verden endnu mere afgrænset. Kun i skoven finder hun det pusterum, og det samme gør læseren.  Uden denne ville læsning være udholdelig og Turtles kamp umulig. Af samme grund er naturen nærmest en selvstændig karakter i Gabriel Tallents debutroman. Selv flere måneder efter endt læsning, har jeg svært ved at slippe historien.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.