Forfatteren bag novellen, der gik viralt, har skrevet en novellesamling, hvor det modbydelige forfører og fastholder læseren i et jerngreb


Kattemenneske og andre fortællinger (original titel You Know You Want This: “Cat Person” and Other Stories) af Kristen Roupenian fra forlaget Gyldendal i 2019.

Fortællingen om Margot og Roberts katastrofale date, som blev bragt af The New Yorker, gik viralt og blev læst af over en million mennesker. Med Kattemenneske og andre fortællinger dykker Kristen Roupenian ned i menneskets mange dybder og udforsker det mørke, det gemmer på med alt lige fra en pige, der ønsket sig ”noget ondt” på sin 10 års-fødselsdag til en kontoransat, der bider sine mandlige kollega, til en kvinde, der ved hjælp af trolddom påkalder sin drømmemand, blot for at dræne ham, og en kvinde, der oplever en pludselig kløe, som der ikke findes nogen videnskabelig forklaring på.

Kristen Roupenian har med Kattemenneske og andre fortællinger skrevet sig ind i den moderne litteraturhistorie med tolv stærke noveller, der udforsker forholdet mellem mænd og kvinder, fortalt med et skarpt blik og med afsæt i hverdagsuhygge og magisk realisme, der giver historierne kant og karakter. Roupenians noveller er meget alsidige, selvom mange af dem handler om det billede vi skaber af os selv og andre, hvordan virkelighed og fantasi meget let kan støde sammen, og det moderne forhold mellem mænd og kvinder. Hun skriver mellem linjerne, hvor historierne for alvor bliver interessante, og det er også her, hun peger på nogle af de største sociale tendenser i nyere tid. Min egen forargelse gav genlyd i samtlige af novellerne, og alligevel fandt jeg det helt umuligt at lægge bogen fra mig.

“Margot sank sammen over bordet med hovedet i hænderne. Det føltes som om en igle, tung og svulmende af hendes blod, langt om længe havde revet sig løs af hendes hud og efterladt sig et ømt blåt mærke.”

I Slemme fyr ønsker et par at hjælpe deres ven, der kæmper med skårene fra et ødelagt forhold, men i stedet ender de med at indrive ham i deres seksuelle fantasier. Look At Your Game, Girl tager afsæt i en virkelig mordsag, hvor en ung pige møder en fyr i en park. Hvad der starter ud med at ligne begyndelsen på en kidnapning, tager i stedet en drejning og kommer i stedet til at handle om, hvordan det er at være pige i et samfund, der har i sinde at skade hende. Spejlet, spanden og den gamle lårknogle er en helt anden slags historie, der måske også skiller sig mest ud fra de resterende noveller ved at være et eventyr om en prinsesse, der tvinges til at vælge en ægtemand, men hun har kun øje for sit eget spejlbillede.

På trods af at jeg ikke fandt alle novellerne lige stærke, har Roupenian et særligt talent for at skrive mennesker. Mange af hende karakterer lever rodede, kaotiske og ukontrollerede liv, og selvom nogle af historierne tager ekstreme drejninger, så er der altid genkendelighed at spore i dem. Rammerne for hver historie er umiddelbare, men er samtidig gennemstrømmet af magisk realisme eller et gyserelement. Hun har skrevet en ubehagelig novellesamling, hvor hun inviterer læseren ind i det menneskelige mørke, drevet af så voldsomt et begær, at det sjældent ender godt.  Med det modbydelige forfører og fastholder Roupenian læseren i et jerngreb, når hun dekonstruerer forestillingen om den flinke fyr, udforsker resultatet af, når forestillinger ramler sammen med virkeligheden og dykker ned i magtforholdet mellem mænd og kvinder. Det er mørk, det er foruroligende, og det er fantastisk.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.