Tara Westovers autobiografi er en mundfuld og en mavepuster på en og samme tid


Oplyst (original titel Educated) af Tara Westover fra forlaget Lindhardt og Ringhof i 2019. Originalt udgivet i 2018.

Tara Westover var sytten år, da hun første gang trådte ind i et klasselokale, og hun havde ingen idé om, hvad holocaust var. Før sin uddannelse forberedte hun sig med sin familie på verdens ende i Idahos bjerge. Hun sov med sin rygsæk for nødsituationer, samlede urter for sin mor og hjalp til på farens skrotplads. Sundhedsvæsnet og uddannelse var syndige tanker, og hele familie lagde deres liv i Guds hænder. Tara kæmper med at finde sig til rette i det liv, hun er blevet givet, men hendes kamp for at finde balance mellem en familie, der lever isoleret og en verden, hvor alt er muligt begynder er først lige begyndt.

Tara Westovers historie er en voldsom læseoplevelse. Hun voksede op i et isoleret miljø, hvor farens konstante mistanke overfor staten og samfundet satte helt afgørende spor i familiens hverdag, hvor moren dyrkede naturmedicin og den ene bror tyranisrede hende. Hendes historie fik mig øjeblikkeligt til at tænke på bøger som Min kæreste elskling af Gabriel Tallent og Harpiks af Ane Riel, men Tara Westovers historie afskiller sig fra deres ved at være virkelig. Alligevel føles historien som fiktion, måske fordi den er så fjern fra alt det, jeg kender, og det er først når der bliver refereret til virkeligheden med for eksempel 9/11, Buffy the Vampire Slayer og frysehamburgere, at virkeligheden rammer læseren.

“Jeg blev siddende, indtil alle andre var gået, jeg lod, som om lynlåsen i min frakke var gået i stykker, så jeg kunne undgå at se nogen i øjnene. Så gik jeg direkte hen til computerlokalet for at slå ordet “holocaust” op.”

Tara Westovers voksede op i en stærkt troende familie af mormoner, og med sine skarpe erindringer fortæller hun om livet i Idahos bjerge, hvor familien levede med konstant mistanke og uden kontakt med hverken uddannelsessystemet eller sundhedsvæsnet, fordi faren var overbevist om, at det er noget staten har skabt for at fjerne mennesket fra Gud. På grund af farens overbevisning, bar hverdagen også præg af både psykisk og fysisk vold, som der aldrig blev talt om. Det er først, da Taras ene storebror vælger at uddanne sig frem for at arbejde på farens skrotplads, at hun får øjnene op for en anden verden, et andet liv. Oplyst er ikke kun en vigtig bog, fordi den fortæller en vigtig personlig historie, men også fordi den italesætter vigtigheden af at uddanne sig og tilegne sig viden.

Samtidig er det en enormt ærlig bog, hvor Westover ikke bare blotter sig for læseren, men også indrømme de steder i hendes hukommelse, hvor erindringerne ikke slår til, eller hvor andres udlæg af begivenheder ikke stemmer overens med hendes egne. Det skaber et nuanceret og ærligt billede af det at være menneske. Det er svært ikke at blive betaget af forfatterens livslange forsøg på at balancere mellem familieloyalitet og ønsket om at uddanne sig, en balancegang der ofte synes helt umulig, men som Westover stædigt forsøger at mestre. Det er en historie, der er en mundfuld og en mavepuster på en og samme tid, og mest af alt er det en læseoplevelse, du ikke bør snyde dig selv for. Jeg læste den færdig samme dag jeg begyndte på den, og det er vist meget sigende for min læseoplevelse.

2 thoughts on “Tara Westovers autobiografi er en mundfuld og en mavepuster på en og samme tid

  1. Jeg elskede virkelig også denne bog! Jeg færdiggjorde den dog slet ikke på en dag, da den tog mig lidt tid at holde af. Men da jeg så havde givet den tid, så satte den sig spor i mig. Et fremragende stykke litteratur, der virkelig sætter spotlys på en verden, jeg ikke var synderligt bekendt med.

    1. Det er vildt at tænke på, at det er livet for nogen, når det ligger så langt fra alt det, man selv kender. Det føles næsten fiktivt. Det er en vild og voldsom historie, og hvor underligt det end måtte lyde, så er det svært ikke at holde af den for det mod, den afspejler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.