Forfatteren bag den succesfulde Monster er tilbage i topform


Og havet var vores himmel (And the Ocean Was Our Sky) af Patrick Ness fra forlaget CarlsenPuls i 2018.

Tilværelsen vendes på hovedet, når du dukker ned i hvalernes rige. Havet er himlen, og overfladen er bunden. Bølgerne skummer af optræk til krig, for ligesom menneskerne jager hvalerne, jager de menneskerne. Sådan har det været lige så længe alle kan huske, og sådan vil det formentlig blive ved med at være. Men en dag vendes der endnu en gang op og ned på hvalernes tilværelse, da Batseba og hendes flok angriber et af menneskenes skibe og finder en mand, der bærer på den største hemmelighed af alle. De skifter kurs på jagt efter monsteret, myten, djævelen selv …

Patrick Ness er måske en af de mest alsidige forfattere derude. Som læser kan man altid forvente det uforventelige, og det gælder især for Og havet var vores himmel. Det er en mesterlig fortælling, der tager afsæt i en mastodont af en klassiker, men som samtidig sprænger dennes rammer og er helt sin egen. Ikke siden Monster er jeg blevet bevæget, som jeg blev, da jeg læste Og havet var vores himmel. Hvor klichefyldt det end måtte lyde, så er Ness’ forfatterskab på mange måder som havet selv; så umiddelbart, hvis man kun betragter overfladen, men dykker man ned under overfladen er der så meget mere på spild, og det er her de største skatte er at finde.

”Kald mig Batseba. Det er ikke mit navn, men det er det navn, jeg bruger til denne historie. Et navn, som jeg håbede ville være frit for profetier, frit for den byrde at være uløseligt forbundet med en fremtid, frit for enhver skæbne, der ville rive det fra mig og ødelægge verdner. Du tror, jeg overdriver. Du tager fejl.”

Batseba er en højest usædvanlig hovedperson, og det skyldes ikke kun at hun er en hval. Hun har store sko at udfylde, fordi hun følger i fodsporene på hovedpersonen i den udødeliggjorte fortælling om den hvide hval, men samtidig bærer hun historien som sin egen. I takt med at hendes hvalflok udforsker havet, dykker de også ned i store og svære tematikker, heriblandt spørgsmålet om hvad ondskab er, og hvordan den manifesterer sig i vores liv. Selvom hvalernes verden synes fjern fra vores, så er det slet ikke tilfældet. Svarene bliver aldrig serveret entydige for læseren, og sådan er det med Patrick Ness. Han forventer noget af sin læser, og med Batseba løfter han historien op på et højt litterært niveau, som gør den uvurderlig, men som samtidig også gør udfordrende litteratur tilgængelig.

Bag historiens smukke ord står Rovina Cai, der med sine blyantstreger har vakt historien til live. Sammen med hendes smukke og dystre illustrationer, viser Ness sit værd som forfatter. På bare 160 sider formår han at skabe en storslået historie med stor gennemslagskraft om den klassiske kamp mellem det gode og det onde, menneske over for naturen og ondskab. En fantastisk historie behøver ikke være murstensværk tilsvarende det Herman Melville skrev om kaptajn Ahab, og det understreger Ness. For at sætte tilværelsen i perspektiv kræver det nogle gange, at verden vendes på hovedet, og ikke alene rammer Ness hovedet på sømmet med sin historie, han gøre lige netop det: vender op og ned på alt. Jeg kunne sagtens have tilbragte flere dage i hvalernes verden, men det vindue som jeg fik var helt uvurderlig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.