Celeste Ngs debutroman er hjerteskærende og rammer lige der, hvor det gør allermest ondt


Everything I Never Told You af Celeste Ng fra forlaget Blackfriars i 2014.

“Lydia is dead. But they don’t know this yet.” Sådan begynder Celeste Ngs debutroman fra 2014 om en familie, der går i stykker, da deres vellidte, ambitiøse og pligtopfyldende datter pludselig forsvinder fra deres liv. Men var Lydia overhovedet den datter, som hendes forældre savner? Som kinesisk-amerikansk familie har Lydias forældre måtte kæmpe mod andres racistiske og fordømmende blikke, da kærligheden mellem dem voksede. Familielivet blev ikke til efter planen, men idyllisk ser det ud udadtil. Illusionen braser dog, da Lydias lig bliver fundet ved den lokale flod, og familiens holdepunkt slipper sig tag og langsomt falder alt fra hinanden

Celeste Ngs anden roman var betagende og stærk, men det er i sandhed hendes debutroman, der slog benene væk under mig. På fineste vis skildrer Ng et nuanceret familieliv med mange forskellige udfordringer i en tid med mange forventninger og fordomme. Everything I Never Told You er både et mysterium, der langsomt afdækkes, men også et karakterstudie. Romanen starter hårdt ud med en alvidende fortæller, der afslører, at Lydia er død, men det er der ingen, der endnu ved. Derfra udfolder historien sig langsomt igennem flashbacks, der leder op til Lydias død og den sorg, som familie står tilbage med. Begge forældre er visse om, at deres datter var faglig dygtig og socialt vellidt, men under overfladen er virkeligheden en anden. Det et hjerteskærende at læse om Lydias liv, der ikke på nogen måde er enestående, men som netop får læseren til at gyse.

“Before that she hadn’t realized how fragile happiness was, how if you were careless, you could knock it over and shatter it.”

Før Lydias død bliver afdækket, strækker historien sig helt tilbage til forældrenes møde med morens faglige stolthed og ambition om at nå til tops på trods af en pludselig graviditet og afbrudt studieforløb, og farens evige kamp mod den racisme, der modsætter sig hans ønske om at passe ind i mængden. Lydia drukner ikke kun i floden. Hun drukner også i sine forældres forventninger. Det er vigtigt, at hun realiserer sig som kvinde, gør alvor af sin faglige dygtighed, men også at hun er populær blandt sine klassekammerater – især når det ikke er virkeligheden eller nødvendigvis det liv, hun selv drømmer om. Fra at være en sammentømret familie, søger de hver især væk fra familiens kvælende rammer, der er en konstant påmindelse om den tragedie, der har ramt dem. I stedet for at bygge broer, murer sig inde og krigen bryder ud blandt dem. Det er hårdt at læse, men jeg tror også på, at det er virkeligheden for mange.

Ng viser også, hvordan Lydias to søskende kæmper med hendes bortgang i stilhed, og hvordan den nærmest skaber et vakuum i familien. Det er hårdt at læse og rammer lige der, hvor det gør allermest ondt. Måden forfatteren har valgt at fortælle sin historie på er måske det, der gør den så enestående. I stedet for udelukkende at fokusere på Lydias død som enten selvmord, en ulykke eller et mord, afdækker hun et stort tidsrum, der til sidst kommer til at omfatte hele familien. Det giver et nuanceret billede af familien som institution, men er også med til at besvare læserens nagende spørgsmål om hvorfor Lydia endte i floden. Everything I Never Told You er en af de bedste bøger jeg har læst i lang tid.

Reklamer

4 thoughts on “Celeste Ngs debutroman er hjerteskærende og rammer lige der, hvor det gør allermest ondt

  1. I have Little Fires Everywhere and I haven’t even picked it up yet (sometime this year I’ll pick it up after reading the book stack on my desk) and now I want to get her new one so I can do a marathon of Celeste Ng’s books

  2. Åh, den sælger du yderst fremragende!
    Nu har jeg læst ‘Små påsatte brande’ og den var jeg ret begejstret for, så hvis hun har begået et mesterværk med denne bog, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvor populær en forfatter hun kan ende med at blive.

    1. I mine øjne er den et mesterværk, og det havde jeg ikke regnet med, selvom Små påsatte brande var en virkelig god læseoplevelse. Mest fordi forfattere ofte bliver bedre med deres bøger, men Ng er bare virkelig god til at skrive familiehistorier.

Skriv et svar til brittanyantoinette Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.