My Lady Jane er på mange måder for meget, og netop derfor fungerer den så godt


My Lady Jane (The Lady Janies #1) af Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows, udgivet af forlaget HarperTeen i 2016.

Edward er konge af England, og han i en alder af bare seksten år er han døende. Han vil langt hellere planlægge sit første kys, end hvem, der skal overtage hans trone. Jane er Edwards kusine, og langt mere interesseret i bøger, end kærlighed og kys. Desværre har Edward lovet hende bort til en ung mand, for at sikre sin trone. Hun ved det bare ikke endnu. Gifford er en hest. Han er en Eðian (eth-y-un), der i hans tilfælde betyder, at han fra solopgang til solnedgang gumler på hø. Og så er han også den mand, som Jane skal giftes med. Hun ved heller ikke, at han er en hest. Tilstanden i Edwards rige spidser til, da de alle tre vikles ind i en farlig sammensværgelse, der involverer kongerigets sikkerhed. Og deres egen.

My Lady Jane er en af den slags bøger, der er vanskelig at tale om uden at lyde bindegal. Den tager afsæt i historiske personer med en historisk ramme og enkelte faktuelle begivenheder, men Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows tager sig mange friheder i deres gengivelse af Jane Grey, der regerede England i ni dage. De har i fællesskab skabt en historie, der er helt sin egen. Trods historien noget anderledes verden, hvor Verities og Eðians er i krig (sidstnævnte har even til at forvandle sig til dyr, og førstnævnte hader dem for det), er historien fyldt med fart og tempo.

“No horse jokes,” he said.
“My lord, I apologize for the horse joke. If you put down the book – unharmed! – I will give you a carrot.”
He brandished the book at her. “Was that a horse joke?”
“Neigh.”
“Was that a horse joke?”

Karaktererne er, trods deres historiske afsæt, også meget mere end gode one-liners og skøre påfund. Jane er en læser, der meget hellere vil læse og lære om verden, end selv at leve i den, Gifford, der er en hest det meste af tiden, kæmper hele tiden mod sin fars forventninger, som ikke stemmer overens med sine egne drømme, og Edward, der sætter en ære i at joke med sin sygdom, kæmper samtidig med frygten for sine talte dage og ønsket om at leve. Forfattertrioen giver derfor plads til kompleksitet og dybde, i deres historie, samtidig med at de kritiserer den historiske tidsånd for at være kønsdiskriminerende, som særligt Jane er et billede på med sin kærlighed til bøger og videnskab.

Når først den fiktive verden er på plads, er My Lady Jane en medrivende historie, der er svær at lægge fra sig. Den er fjollet, men aldrig så meget, at det får handlingen til at træde i baggrunden. Historien afbrydes løbende af de tre forfattere, der kommenterer på historien og understreger med humor, når den afviger fra at være historisk korrekt. Det er et greb, der letter for historien, giver afbræk i læsningen, og som fungerer overraskende nok, fordi det aldrig er forstyrrende for handlingen eller tager overhånd. I stedet er den konstant og virker aldrig forceret eller for tynd, og selvom My Lady Jane på mange måder er for meget, så er det måske netop derfor, den fungerer så godt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.