Profilerer forfattere sig på succesfulde bøger?

Opsang og undskyldning

Forfatteren til Children of Blood and Bone var genstand for stor kritik da hun i et tweet skrev, at “it would be nice if an artist could create something special without another artist trying to shamelessly profit off it”. Tweetet, der sidenhen er blevet slettet, indeholdte også et billede af to bøger. Den ene var Tomi Adeyemis egen, og den anden var Of Blood and Bone af Nora Roberts. Debatten fik mange til tasterne i takt med at den tog til, valgte dronningen af romance også at forsvare sig selv. I sit statement gjorde hun det klart, at hun har været i branchen i mere end 30 år med over 200 bøger bag sig, og at hun selv har oplevet at blive plagieret: “I’ve been plagiarized, and will always have an open wound from the blow. To me, plagiarism is the most terrible sin a writer can commit.” Det var dog ikke kun Nora Roberts, som Adeyemis tweet fik til tasterne. Flere læsere påpegede, at det var muligt at forudbestille Roberts’ bog før Children of Blood and Bone overhovedet var udkommet. Flere præsenterede også forfatteren for en lang række af bøger, der hedder noget tilsvarende hendes bog, som beviser, at Adeyemi trods sin placering på de store internationale bestsellerlister ikke selv har begået en genistreg i forhold til at navngive sin bog. Efter talrige opfordringer efter situationen blev løst internt, har Adeyemi slettet sine oprindelige tweets, og kun efterladt sig det afklarende, hvor hun samler op på sagen og fortæller, at hun har sagt undskyld.

Et gram af sandhed?

Jeg nød virkelig at læse Children of Blood and Bone, men det er samtidig også en bog, der gør brug af rigtig mange uoriginale troper som trekantsdramaer, the chosen one og en verden, der lever i skyggerne fra den øverstbefalende ordensmagt med truslen om en revolution hængende over sig. Det er der ikke noget nyt i, og det er set mange gange før med bøger som Harry Potter, The Hunger Games og Divergent. Det gjorde ikke bogen mindre god for mig, men i sammenhæng med det, som Adeyemi kritiserede, så henleder det kun mine tanker på ordsproget om ikke at kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Men er der i virkeligheden et gram af sandhed i Adeyemis udsagn, som ikke nødvendigvis relaterer sig til Nora Roberts? Jeg tror ikke, at det er nødvendigt for Roberts at forsøge at profilere sig på Adeyemis bestseller, for hun er allerede en kæmpe succes, men jeg tror samtidig, at det er noget der sker uden at det står klart i hvilken grad. Selv hvis en forfatter udgiver en bog med en titel tilsvarende en bestsellers, så betyder det ikke automatisk, at bogen har fået sin titel i forsøget på at profilere sig. Ligningen kan være mere kompliceret end det. Selv hvis det er tilfældet, så har Nora Roberts ret, når hun i sit forsvar skriver følgende: “I titled this particular book, wrote this book, turned this book into my publisher nearly a year before her book–a first novel–was published. So unless I conquered the time/space continuum, my book was actually titled before hers. Regardless, you can’t copyright a title. And titles, like broad ideas, just float around in the creative clouds. It’s what’s inside that counts.”

Har du fulgt med i sagen på de sociale medier, og hvad mener du om det hele? Tror du, at der er forfattere, der forsøger at profilere sig på succesfulde titler af andre forfattere?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.