Naomi Aldermans feministiske roman har potentiale, men ender med eksplodere i en stjerneregn af skuffelse


The Power af Naomi Aldermanfra forlaget Penguin i 2017 (org. udgivet i 2016). 

Det begynder med vrede. Da en ung pige opdager, at hun har evnen til at give andre stød ved at røre ved dem i en situation, hvor alt er ved at blive taget fra hende, rejser hun sig fra asken for at tage skæbnen i egen hånd. En efter en lærer hun andre om Kraften, og langsomt begynder kvinder over hele verden at vågne. En revolution er under opsejling. Med flere hundrede års vrede i hjertet har kvinderne endelig muligheden for at skade den mandsdominerede verden. Verdensorden bryder sammen vendes på hovedet og begynder på ny. Den er mørk, vred og kraftfuld.

Naomi Aldermans roman er blevet kaldt mange ting. En af dem er kraftfuld, men jeg så aldrig dens styrke skinne ud gennem siderne. Jeg læste bogen med samme vrede, som kvinderne føler, men min vrede blev aldrig afløst af noget andet, og jeg så aldrig det i bogen, som så mange andre gjorde. I stedet så jeg gnisterne fra alt det, den er blevet udråbt til at være og dens stærke potentiale. Dog er et af bogens mest kraftfulde aspekter der, hvor de unge kvinder lærer de andre generationer om Kraften, og på den måde opdager de deres stemme og styrke til at bruge den.

“One of them says, ‘Why did they do it?’
And the other answers, ‘Because they could.’
That is the only answer there ever is.”

Misforstå mig ikke, for bogens præmis lyder intet mindre end fantastisk. Forestillingen om hvordan kvinder pludselig opdager deres indre styrke, hvordan den tager over og konsekvenserne af den, måden den diskuterer samfundet og samtiden på og dens fremstilling af aktuelle kønsproblematikker tændte noget i mig. Hvad end det var slukkedes det ret hurtigt, for jeg kom aldrig over den tunge start eller ind under huden på nogen af karaktererne. Der er ingen tvivl om, at forfatteren vil noget med sin bog, men der er så mange forhindringer på vejen til, at hendes vision kommer til sin ret.

The Power er en bog, som jeg mere end noget andet ønskede at elske, men sådan skulle det ikke være. Idéen er god, men den er langt fra veludført, på trods af at forfatteren kommer omkring nogle interessante betragtninger. Eksempelvis bliver en mandlig rapporter, der forsøger at kortlægge den historiske udvikling af Kraften, opfordret til at udgive sin beretning under et kvindeligt pseudonym. Alderman tillader også læseren at komme vidt omkring og se historien fra forskellige perspektiver – også kønsmæssigt – men selvom historien er fyldt med stemmer, følte jeg ingen forbindelse til nogen af karaktererne. The Power har potentiale, men ender med eksplodere i en stjerneregn af skuffelse.

Reklamer

4 thoughts on “Naomi Aldermans feministiske roman har potentiale, men ender med eksplodere i en stjerneregn af skuffelse

  1. Bookworm

    Jeg havde det på samme måde. Det er et interessant koncept, men skrivestilen afholdt mig fra at elske bogen. Rigtig ærgerligt.

    1. Nikoline

      I’m glad to know I’m not the only one who feel this way. I really wanted to like it, but is was, as you said, poorly executed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.