To read #1: Tre bøger jeg glæder mig til at læse

Jeg kan mærke, at set er blevet efterår. Ikke så meget på grund af vejrskiftet og udskiftningen i min garderobe, der hovedsageligt består af striktrøjer i alverdens afskygninger, men mere på grund af mit læsehumør. Efteråret kalder på store bøger, den tunge af slagsen på over femhundrede sider, som vejer tungt i hænderne. I bogbranchen er efteråret hektisk, så jeg nyder at skrue helt ned for min læsning og blive lidt længe i de litterære universer. Min læselyst spænder nærmest ben for sig selv, for jeg har lyst til at kaste mig over hver og en af bøgerne på en og samme tid.

  • Ravnenes hvisken 3 af Malene Sølvsten. Den har været længe undervejs, og det var først, da jeg fik den i hænderne, at jeg for alvor fik lyst til at aflyse alle mine planer bare for at læse, og det er på trods af, at jeg det lidt blandet med de forrige bøger i serien. Ikke desto mindre ser jeg frem til at få slutningen med på en serie, der virkelig har taget så mange læser med storm.
  • Min kæreste elskling af Gabriel Tallent er en af den slags bøger, som har givet genlyd. Jeg har set den overalt, fået den anbefalet et utal af gange, og hørt den sammenlignet med A Little Life, som et blandt mine absolutte yndlingsbøger. Jeg glæder mig derfor meget til at læse bogen, som endda er signeret. Bagsideteksten får mig til at tænke på Claire Fullers Our Endless Numbered Days, som jeg virkelig nød at læse.
  • Den Tiende Trone af Boris Hansen er jeg netop gået i gang med – dog med blandede følelser, fordi det er den sidste bog i serien om Panteon sagaen. Jeg prøver derfor at få bogen til at række så længe som muligt, men samtidig spidser historien for alvor til, og det er svært ikke at lade sig rive med.

Har du læst nogen af bøgerne på min liste, eller planlægger du at gøre det? Hvilken bog står øverst på din læseliste lige nu?

Reklamer

12 thoughts on “To read #1: Tre bøger jeg glæder mig til at læse

  1. frklitteratur

    Jeg håber du nyder hver eneste af de tre mursten! Jeg så selv frem til at læse Ravnenes hvisken 3 men blev desværre ret så skuffet – jeg håber du nyder den mere end jeg gjorde! Min kæreste elskling har jeg også selv set alle steder, men indtil videre er jeg ikke interesseret i den, men jeg har heller ikke fået læst Et lille liv endnu. Ups.

    1. Nikoline

      Åh nej, hvad skyldes din skuffelse? Det er simpelthen så ærgerligt, når en seriebog ikke lever op til de forgående.
      Min kæreste elskling er virkelig også overalt, og jeg glæder mig sådan til at læse den. Har du læst Our Endless Numberd Days? Den lyder ret meget som den. Jeg kan varmt anbefale dig at læse Et lille liv. Jeg elskeder virkelig den bog.

      1. frklitteratur

        Der er for mange ting som er forudsigelige eller hvor Anne gør noget dumt som blot tilføjer 100 sider mere uden der sker det store. Den er også forfærdelig antiklimaktisk og der er for mange ting der føles som om de er tilføjet i de sidste 300 sider for at kunne samle op på det hele.
        Our Endless Numbered Days læste jeg for et par år tilbage og jeg var desværre ikke fan af den bog heller. Jeg havde set frem til at læse den, men det var desværre ikke lige mig. Et lille liv venter dog på bogreolen, så den skal nok blive læst på et tidspunkt.

      2. Nikoline

        Forudsigelighed kan virkelig også slå en bog ihjel, hvis ikke der er noget andet, som kompenserer for det – nå ja, så har graden af det virkelig også betydning. Jeg har aldrig været den største fan af bøgerne i forvejen, men af en eller anden grund har jeg set frem til at læse den sidste bog. Jeg håber ikke, at jeg bliver lige så skuffet som dig.
        Et lille liv er også en bog, som har været rigtig mange steder. Især hvis du følger Litteraturklubben på Facebook. Der dukker den stadig op med jævne mellemrum. 🙈 Jeg håber, at den vil falde i din smag.

  2. jannichristiane

    Jeg har Min kæreste elskling stående herhjemme, og den er på listen over bøger, som jeg skal læse i oktober, og jeg glæder mig! Især nød jeg også selv Et lille liv, og hvis den er halvt så god, så er der noget godt i vente.

    1. Nikoline

      Et lille liv er også noget helt særligt, og du har helt ret: hvis Min kæreste elskling er bare halvt så god som den, så bliver det intet mindre end en fantastisk bog, vi begge har i vente. Jeg vil super gerne vide, hvad du synes om bogen, når du har læst den.

  3. Piskeriset

    Jeg må indrømme, at alene titlen ‘Min kæreste elskling’ kan få mig til at læse bogen – alene titlen får mig til at smile, hver gang jeg støder på den :)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

      1. Piskeriset

        Nu er den røget på læselisten i første omgang – så må vi se, hvornår jeg får fat i den :D

        Mvh.
        Den lille Bogblog

  4. Amalie F. Worch

    Både Ravnenes Hvisken 2 og 3 er på min liste, og det er Boris Hansens bøger også, for der har jeg kun læst de to første. Men hold nu op, hvor jeg glæder mig! :D Hyggeligt lige at hilse på dig i dag :)

    1. Nikoline

      Ja, det var godt at se dig. 🙂 Glæd dig til Boris Hansens bøger. Panteon sagaen er helt fantastisk, og den holder hele vejen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.