Det læser jeg for tiden #1: Slægtshistorie og YA

Læsetørke og læsefund

Min læsning har nærmest været ikke-eksisterende de sidste par uger. Jeg har samlet talrige bøger op, blot for at sætte dem tilbage i bogreolen lige så ulæste, som da jeg tog dem ned. Jeg har sukket efter en bog, der ville tage mig med storm, som for alvor kunne kickstarte mit læsegame, og rive mig løs fra mine mange aftener med Netflix. Forleden gik jeg i Arnold Busck efter Han Kangs seneste roman, men i stedet gik jeg derfra med en helt anden bog, som jeg længe gerne har ville læse, og for første gang i lang tid brugte jeg ikke min pendlertid på at lytte til podcast. Darius the Great Is Not Okay af Adib Khorram handler om en amerikansk-iransk fyr, der rejser til Iran med sin familie, og hans forsøg på at finde sig selv. Jeg flyver hurtigt igennem bogen, selvom jeg endnu ikke helt har fundet kemien med hovedpersonen, der trods sine vidunderlige Star Trek og Lord of the Rings-referencer har en frygtelig vane med at sige “um” i hver anden sætning.

Pludselig post, øjeblikkelig lykke

En anden bog jeg har set frem til at læse lige siden jeg opdagede dens eksistens er Pachinko af Min Jin Lee, som strækker sig over otte årtier og fire generationer. Det er en historie om at rejse fra Korea til Japan med afsavn til sit hjemland. Det lyder som lidt af en mundfuld, og det er også en stor bog med et ambitiøst projekt, der begynder med en koreansk familie i en lille fiskerby, der må flytte til Japan i begyndelsen af 1900-tallet på grund af æresårsager. Jeg har kun læst et par kapitler, og selvom siderne er meget deskriptive, vender de nærmest sig selv. Det er en af den slags bøger, som jeg virkelig glæder mig til at komme hjem og læse videre i (jeg læser nemlig Darius the Great Is Not Okay i toget), og jeg er meget spændt på at se, hvor historien tager mig hen.

Læser du noget spændende for tiden, og har du måske læst nogen af de to bøger, som jeg veksler mellem i øjeblikket? 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.