En litterarts bekendelser #7: Ernest Hemingway og kvindesyn

Fra et indlæg til mange

Da jeg skrev det første indlæg om min litterære samvittighed, havde jeg ikke troet, at det ville ende med at blive en indlægsserie, for jeg troede ikke, at min samvittighed var så sort. Men det er den. Denne gang handler det om Harry Potter, Hemings kvindesyn og hvad, der får mig til at krumme tæer ved forældede boganbefalinger til teenagere.

  • De fleste har en favorit Harry Potter-bog, men jeg ved ikke, hvilken jeg bedst kan lide. Dog er den af bøgerne, som jeg mindst kan lide Harry Potter and the Order of the Phoenix. Den er lidt for rodet og lidt for lang.
  • Jeg har det ofte sådan med serier, at jeg holder mest af den første bog, fordi det er der, hvor eventyret begynder.
  • Jeg har ingen tolerance for bøger, hvor kvindelige karakterer taler nedladende om andre kvinder, bare fordi de ikke er bedste venner, eller fordi forfatter gerne vil differentiere den gode fra den onde. Nej, bare nej!
  • Det der måske irriterer mig mest ved romance-genren er, at kvinderne ofte beskriver deres orgasme ens, som en eksplosion bag øjenlågene eller noget i den stil.
  • Jeg krummer altid tæer, når nogen efterspørger en bog til sin teenager, og anbefalingerne lyder på ikke tidsvarende bøger som Onkel Toms hytte, Puk-bøgerne eller Oliver Twist, fordi det er bøger, anbefaler selv læste som ung.
  • Jeg kan ret godt lide Ernest Hemingway, men måden han skriver kvinder på er helt forfærdelig.

Har du det på samme måde eller helt modsat med nogle af mine litterære indrømmelser, og hvilke har du selv på sinde?

Reklamer

To read #1: Tre bøger jeg glæder mig til at læse

Jeg kan mærke, at set er blevet efterår. Ikke så meget på grund af vejrskiftet og udskiftningen i min garderobe, der hovedsageligt består af striktrøjer i alverdens afskygninger, men mere på grund af mit læsehumør. Efteråret kalder på store bøger, den tunge af slagsen på over femhundrede sider, som vejer tungt i hænderne. I bogbranchen er efteråret hektisk, så jeg nyder at skrue helt ned for min læsning og blive lidt længe i de litterære universer. Min læselyst spænder nærmest ben for sig selv, for jeg har lyst til at kaste mig over hver og en af bøgerne på en og samme tid.

  • Ravnenes hvisken 3 af Malene Sølvsten. Den har været længe undervejs, og det var først, da jeg fik den i hænderne, at jeg for alvor fik lyst til at aflyse alle mine planer bare for at læse, og det er på trods af, at jeg det lidt blandet med de forrige bøger i serien. Ikke desto mindre ser jeg frem til at få slutningen med på en serie, der virkelig har taget så mange læser med storm.
  • Min kæreste elskling af Gabriel Tallent er en af den slags bøger, som har givet genlyd. Jeg har set den overalt, fået den anbefalet et utal af gange, og hørt den sammenlignet med A Little Life, som et blandt mine absolutte yndlingsbøger. Jeg glæder mig derfor meget til at læse bogen, som endda er signeret. Bagsideteksten får mig til at tænke på Claire Fullers Our Endless Numbered Days, som jeg virkelig nød at læse.
  • Den Tiende Trone af Boris Hansen er jeg netop gået i gang med – dog med blandede følelser, fordi det er den sidste bog i serien om Panteon sagaen. Jeg prøver derfor at få bogen til at række så længe som muligt, men samtidig spidser historien for alvor til, og det er svært ikke at lade sig rive med.

Har du læst nogen af bøgerne på min liste, eller planlægger du at gøre det? Hvilken bog står øverst på din læseliste lige nu?

The Bone Season er velskrevet og original fantasy med en lidt tung start


The Bone Season (The Bone Season #1) af Samantha Shannon fra forlaget Bloomsbury i 2017 (org. udgivet i 2013). 

Nittenårige Paige Mahoney arbejder i Londons mørke underverden, men byen er slet ikke, som du kender den. Året er 2059 og Scion London er splittet i syv distrikter. Paige lever et kriminelt liv bare ved at eksistere. Hun er clairvoyant, og søger information ved at bryde ind i folks sind. Alene det at hun trækker vejret er landsforræderi. En dag bliver kidnappet og ført til Oxford, der i mere end to hundrede år har været styret af et stærkt og overmenneskeligt folkefærd. Her bides hun til Warden, en rephaite, med mørke motiver. Han er hendes herre, hendes træner og hendes fjende. Det letteste i verden ville være at dø, men Paige er opsat på at genvinde sin frihed. Koste hvad det vil …

Med The Bone Season har Samantha Shannon slået mig omkuld og stjålet mit hjerte. Hendes historie er kun begyndelsen på det, der er planlagt til at blive en meget lang serie, og den første bog er velskrevet med en verden, der er så forunderlig, at den er svær at slippe med øjnene. Det lover godt, selvom der er lang tids venten mellem udgivelserne. The Bone Season er en af den slags bøger, hvor jeg havde planer om virkelig at tage mig tid til at læse den, men i stedet fløj jeg igennem historien med faretruende hast, hvilket uden tvivl ville have efterladt mig med voldsomme bogtømmermænd, hvis ikke det var fordi de næste to bøger i serien allerede er udgivet. Derfra bliver ventetiden ulidelig.

“Knowledge is dangerous. Once you know something, you can’t get rid of it. You have to carry it. Always.”

Selvom der sker en del i The Bone Season, er der skruet ned for tempoet. Dog er den manglende konkretisering og forståelse af den verden, som Shannon har kreeret er måske bogens største udfordring, fordi den ikke tager læseren i hånden. Det gør, at man som læseren enten står af eller kæmper sig igennem i håb om at blive fanget af historien. Det gjorde jeg heldigvis, og da den først tog fart forsvandt alle mine spekulationer som dug for solen, og jeg lod mig opsluge af historien. På trods af bogens rolige tempo, er der den på intet tidspunkt kedelig. Når man først er begyndt at forstå Scion London, er den en af den slags fiktive verdener, hvor man hurtigt finder sig til rette som læser. Jeg nød at gå op opdagelse i byens labyrintiske gange, opleve den enorme kontrast til Oxford og den verden, som er skabt der.

Paige, historiens fortæller, er intelligent, handlekraftig og håbefuld, selv når hendes verden formørkes efter sin tilfangetagelse. Hun formår hurtigt at skabe sig et overblik over nye situationer, og selvom hendes clairvoyante evner er af usædvanlig karakter, er hun ikke upåvirket af dem, når hun har været nødsaget til at bruge dem. I stedet er hun typen, der holder hovedet koldt, selv når følelserne truer med at tvinge hende i knæ. På trods af sin lidt snublende begyndelse og forvirrende konstruktion, er The Bone Season en virkelig velskrevet og originalt fortalt historie med en stærk fortællerstemme, der driver historien frem, og som virkelig tog mig med storm.

Det læser jeg for tiden #1: Slægtshistorie og YA

Læsetørke og læsefund

Min læsning har nærmest været ikke-eksisterende de sidste par uger. Jeg har samlet talrige bøger op, blot for at sætte dem tilbage i bogreolen lige så ulæste, som da jeg tog dem ned. Jeg har sukket efter en bog, der ville tage mig med storm, som for alvor kunne kickstarte mit læsegame, og rive mig løs fra mine mange aftener med Netflix. Forleden gik jeg i Arnold Busck efter Han Kangs seneste roman, men i stedet gik jeg derfra med en helt anden bog, som jeg længe gerne har ville læse, og for første gang i lang tid brugte jeg ikke min pendlertid på at lytte til podcast. Darius the Great Is Not Okay af Adib Khorram handler om en amerikansk-iransk fyr, der rejser til Iran med sin familie, og hans forsøg på at finde sig selv. Jeg flyver hurtigt igennem bogen, selvom jeg endnu ikke helt har fundet kemien med hovedpersonen, der trods sine vidunderlige Star Trek og Lord of the Rings-referencer har en frygtelig vane med at sige “um” i hver anden sætning.

Pludselig post, øjeblikkelig lykke

En anden bog jeg har set frem til at læse lige siden jeg opdagede dens eksistens er Pachinko af Min Jin Lee, som strækker sig over otte årtier og fire generationer. Det er en historie om at rejse fra Korea til Japan med afsavn til sit hjemland. Det lyder som lidt af en mundfuld, og det er også en stor bog med et ambitiøst projekt, der begynder med en koreansk familie i en lille fiskerby, der må flytte til Japan i begyndelsen af 1900-tallet på grund af æresårsager. Jeg har kun læst et par kapitler, og selvom siderne er meget deskriptive, vender de nærmest sig selv. Det er en af den slags bøger, som jeg virkelig glæder mig til at komme hjem og læse videre i (jeg læser nemlig Darius the Great Is Not Okay i toget), og jeg er meget spændt på at se, hvor historien tager mig hen.

Læser du noget spændende for tiden, og har du måske læst nogen af de to bøger, som jeg veksler mellem i øjeblikket?