Fra klassiker til contemporary: Sådan genfandt jeg kærligheden til YA-litteraturen

Mætningspunkt og genopdaget kærlighed

Da jeg læste på universitet, en sætning, der får mig til at skære ansigt, fordi det får mig til at lyde, som om jeg er tudsegammel, læste jeg hovedsageligt de bøger, har givet genlyd op gennem litteraturhistorien. Jeg læser stadig klassikere, men jeg læser i højere grad young adult, comtempory og fantasy uden helt at være klar over, hvorfor det har ændret sig. Måske skyldes det, at jeg på et tidspunkt nåede et mætningspunkt med det, som ungdomslitteraturen kunne tilbyde mig, hvor den i dag er så meget mere favnende. Jeg genfandt kærligheden til en litteratur, som jeg havde set mig nødsaget til at lægge på hylden uden at vide, om jeg ville vende tilbage til den. Den stod som en uafsluttet bog i mine tanker, som jeg ikke kunne slippe, fordi den efterlod mig med en nagende følelse. Jeg læste ungdomsbøger i en tid, der bar præg af overnaturlige tendenser, vampyrer og varulve, med hovedpersoner, der var genstand for fyrenes evige kærlighed, og hvor kærligheden på alle måder var i centrum, og jeg følte mig ikke til rette i det. Jeg følte, at rigtig mange af de heltinder, som jeg stiftede bekendtskab med sjældent var flerdimensionelle, at de ofte var den kedelige outsider, der slet ikke var klar over deres skønhed, og som aldrig var “som andre piger” hvad det så end skal betyde.

YA-litteraturen er blevet mere favnende

Jeg føler ikke længere, at jeg læser den samme historie igen og igen, for i takt med at diversitet er blevet noget, vi taler om, blomstrede min kærlighed til bøgerne igen. Selvfølgelig har young adult længe handlet om svære tematikker, den store kærlighed og at finde sig selv, og det gør den også den stadig, men dagsordenen er blevet en anden, eller måske er den det på en anden måde. Selvom YA-litteraturen er i forsat udvikling, kan jeg blive frygtelig sentimental ved tanken om, hvor inklusiverende den er blevet — særligt der, hvor den ikke nødvendigvis repræsenterer mig, men de, der længe har måtte nøjes med at læse om kærligheden mellem drenge og piger, hvor hovedpersonens køn er givet på forhånd, eller hvor denne ikke kæmper med indre eller ydre udfordringer som kan virke hæmmende i hverdagen. Det gør mig simpelthen så varm om hjertet at vide, at vi med den slags litteratur er med til at skabe forståelse og repræsentation, og det giver håb om en mere favnende tolerant verden, hvor der er plads til alle. Og derfor læser jeg YA.

Hvad med dig? Har du oplevet at miste kærligheden til en bestemt type bøger, og måske været så heldig at genfinde den? 

4 thoughts on “Fra klassiker til contemporary: Sådan genfandt jeg kærligheden til YA-litteraturen

  1. Virkelig spændende emne at tage op! Jeg vil ikke sige jeg har mistet kærligheden til en bestemt type bøger, men nærmere udvidet min smag så jeg næsten læser alle genre. Netop fordi jeg opdagede instagram/bookstagram og fik udvidet mit univers og opdagede alle de bøger der er. Så jeg er gået fra at læse omkring de 40-50 bøger om året til 130. Det gør jeg for ikke bliver træt af et emne, en genre eller bestemte træk ved historier. Løsningen for mig er at læse en masse forskelligt. Jeg har hørt så mange blive træt af en genre eller “dislike” en bog fordi de lige har læst en som minder om den eller har læst alt for mange bøger som minder om det og klandre den det. Hvad den slet ikke kan gøre for og jeg syntes er uretfærdigt. Det er svært at opfinde den dybe tallerken på ny hver gang der bliver skrevet en bog. Man kan selvfølgelig være uheldig og kvaliteten ksn svinge. Alle bøger er forskellige, men vil have nogle karaktertræk som gør at de mere eller mindre ligner hinanden. Jeg sætter pris på historien for den skyld og prøver at nyde og læse forskelligt så jeg ikke er uheldig og blive træt af at læse. Jeg var så heldig at jeg ikke havde samme problem som dig med fantasy, de fantasiløse kvindelig hovedpersoner og den evindelig kærlighed da jeg i den alder var så glad for mine yndlingsbøger at jeg genlæste dem i uendeligheder. Bibliotekerne var førhen ikke så gode til at indkøbe fantasy. Læste mest de få danske forfattere vi har inden for den genre også mine yndlings Tamora Pierce og Trudi Canavan. Åh kom lige i tanke om en ting jeg aldrig brød mig om, men har nu aldrig kunne lidt at læse de bøger. Mine dansk lærer i folkeskolen var meget sød, men uduelig til at finde gode bøger til klassen. Valget faldt næsten altid på en forældet ungdomsroman fra 70erne eller 80erne som var død kedelig og næsten ingen færdiggjorde. Jeg færdiggjorde aldrig en eneste og det siger meget fra en bogorm som siden dengang har DNF’et mindre end 10 bøger.
    Et forlag til et andet emne at sætte fokus på er læserne som lader sig påvirke for meget af hypede bøger eller omvendt og det at nogle disliker, hader eller randter bøger fordi de er så roste eller mener de er overhyped selvom de kan lide bogen eller ikke. Det hader jeg, så går man udover at vurder bogen for det den er. Man kan selvfølgelig ikke undgå at blive påvirket af snak om bøger og deres ry, men det mener jeg er at gå et skridt for langt. Følger en youtuber hvor jeg aldrig ser hendes negative reviews fordi hun gør sådan noget. Har du nogensinde stødt på det? At nogen ikke kan fordrage en bog fordi den er hyped?
    Det gør også mig helt varm om hjertet at bøgerne verden viser et mere realistisk repræsentation af det samfund vi levere i samtidig med at de skaber de gode historier. Også er det også bare så spændende at læse om!
    Skønt og sødt opslag 😊
    Hilsen Malene Erika

    1. Tak for din ros, Malene Erika! Bøger kan i virkelig åbne verdener, ikke sandt?

      Jeg er en af dem, der sagtens kan forstå, at man kan blive træt af en bestemt type af bøger. Det er trods alt det, som hele mit indlæg udspringer af, og det er helt okay ikke at have det på samme måde. Jeg tror på, at der kan og skal være plads til begge dele. Det er trods alt noget af det, som gør litteratur spændende at tale om. Jeg tror dog ikke på, at man skal hade bøger alene fordi de er hypede, men jeg forstår godt, at den slags bøger kan være intimiderende. Jeg har selv en del bøger stående, som jeg forsøger at samle mig mod til at læse, fordi jeg frygter, at de ikke vil leve op til mine forventninger. Det er jo ærlig snak.

      Det er en ret kompleks situation med spørgsmål, som jeg ikke kender svaret på, men jeg oplevede personligt selv at blive træt af YA i en periode, fordi varulve og vampyr-tendens fuldkommen udvandede historien i de bøger, som jeg læste, og det gjorde, at jeg søgte andet litteratur. Det handlede også om, at jeg ikke kunne relatere til de tendenser, der fyldte på daværende tidspunkt. Det betyder selvfølgelig ikke, at man altid skal læse bøger, som man kan sætte 1:1 med sit eget liv. Litteratur handler også om at udvide sin horisont og forstå andre mennesker og kulturer, men jeg tror også på vigtigheden af kunne spejle sig selv i det, man læser. Især når man er ung.

      Når man læser noget (og det behøver ikke kun være to bøger lige efter hinanden), som minder meget om hinanden, så kan det være svært at sætte pris på det. Jeg følte mig i hvert fald fanget af den samme historie i rigtig lang tid, og det betyder selvfølgelig heller ikke, at man som forfatter skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Det tror jeg hverken man kan eller skal. Der er så mange tendenser fra fortidig litteratur, som stadig gør sig gældende i dag (især i fantasy), og det er fordi det virker. Fordi jeg afskrev YA i en periode betød ikke, at jeg ikke kunne vurdere den enkelte bog for det, den var. Det, der gjorde, at jeg trak mig var, at jeg på længere sigt ikke følte mig repræsenteret og at kvaliteten var nedadgående.

      Jeg lader mig påvirke af andres læsning forstået på den måde, at den både er med til at inspirer mig til at læse en bog, men også afholde mig fra at læse noget, hvor jeg måske er i tvivl. Hvis jeg er virkelig i tvivl om en bog, så går jeg på Goodreads og anmeldelser hos de, som jeg deler mest læsesmag med. Men det betyder ikke, at jeg automatisk vil aflyse en bog, som jeg egentlig gerne vil læse, fordi dem, som jeg deler læsesmag med, ikke kan lide den.

      Jeg tror desværre ikke, at man kan fraskrive sig den indflydelse, som vi alle påvirkes af. Derfor synes jeg også, at det er okay at føle sig skuffet over en hypet bog, fordi den ikke levede op til ens forventninger. Det er svært at tilsidesætte den slags følelser og forventninger, når man påbegynder en bog. Men jeg synes ikke, at man skal hate på bøger, som man ikke har læst, alene fordi de er hypede. Læs de bøger, som du gerne vil læse – hype or no hype. Men vid også, at det også er okay at føle sig skuffet over en hypet bog, fordi den måske ikke lever op til dine forventninger. Det er også helt okay at have behov for at tage tilløb til at læse en hypet bog, fordi den måske ikke vil leve op til ens forventninger. Sådan tror jeg rigtig mange har det uden at det betyder, at de ikke kan vurdere bogen for det den er.

      Pyh, det blev en lang kommentar. Jeg håber, at det giver mening. 😅

  2. To me, I completely stopped reading YA because of the same topics over and over again, and started reaching for adult books and sometimes Middle-Grade novels that I know I’m going to love. Sure once in a while I’ll swing over to the YA section of the bookstore or library and grab something I think I’m going to like, like fantasy or supernatural, but I always try and mix it up with contemporary or fantasy novels or whatever else I can find that I would love to read. Then I try to read the YA book I got and after a couple pages I’ll completely abandon it and read something else.

    1. I relate so hard to your answer. The representation used to be bad, and I could hardly ever relate to the the oridnary-lonesome-girl-who-still-manage-to-get-the-attention-of-the-hottest-guy-in-school-trope. But I think that has changed now. of course it is still therealong with some classic topic such as love and sex, but YA is so much more now. At leaste I relate to it more than I used to.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.