Kirsty Logans seneste roman er en mørk eventyrdrøm på grænsen mellem fantasi og virkelighed


The Gloaming af Kirsty Logan, udgivet af forlaget Harvill Secker i 2018.

Havet giver, og havet tager. Mara bor med sin familie på en ø, der er fyldt med historie om magi og havets kraft. En skæbnesvangerdag bryder havet familieidyllen og river den lille familie i stykke, for havet taget hvad det vil. Årene går, men sårene heler aldrig, og byrden føles aldrig mindre på Maras skuldre. Kun bøger om døden holder hende med selskab, men en dag møder hun Pearl, der formår at genkalde den magi, som Mara voksede op med.

Kirsty Logan har gjort det igen. Hun skriver som en drøm, man ikke ønske at vågne fra, på en måde som tager sin læser igennem hvert et aspekt af sit følelsesregister på en måde, som slår benene væk under en. Hendes ord er lokkende lyrik, der kalder skibe til havn, og får havet til at kalde dem hjem igen. Hendes evne til at kombinerer eventyr, sagn og myter med hverdagens trivialiteter og de altødelæggende øjeblikke, vi håber på aldrig at opleve, og som kan få hele verdener til at brase sammen på, er intet mindre end enestående. Hendes prosa er en lyrisk drøm, men hjerteskærende på en måde, der gør den til et vågent mareridt. Den fik mit hjerte til at synge, og fik mit hjerte til at briste.

“The world was so full of magic then that Mara didn’t always know when she was awake and when she was dreaming.” 

The Gloaming er en dybtfølt historie om en familie, der mister, går i stykker og forsøger at hele. Det er en historie om sorgens sorte sider, dens nagende tag i menneskets sind, den altfortærende skyld og den evige magtesløshed. Romanens styrke er at finde i dens stille øjeblikke; der bliver sagt meget undervejs, er der endnu mere at finde imellem linjerne, og selvom Logans ord er så smukke, at de næsten gør ondt, er det netop det usagte, der får hjertet til at briste. Det er ikke en historie, der har travlt, men som istedet udfolder sig ganske langsomt med budskaber, der rammer hårdt, som en tidevandsbølge, der slår læseren ud af kurs.

Samtidig er det en historie om at tude give slip, og tillade sig at opleve livet igen. Mara føler sig ansvarlig for sin families ulykke og søger derfor tilflugt i bøgernes verden, men alle de bøger, som hun læser, handler alle sammen om døden, og på den måde fastholder hun et vågnet mareridt, hun ikke kan undslippe. Med forstenede mennesker, havfruer og det levende hav, balancerer Logan nænsomt på grænsen mellem fantasi og virkelighed, der skaber en atmosfærisk historie, der svær at glemme. At læse The Gloaming er lidt som et befinder sig i tidsrummet mellem nat og dag, stadig med søvnen hængende i øjnene, stadig indhyllet i nattens drøm.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.