The Astonishing Colour of After by Emily X.R. Pan


The Astonishing Colour of After af Emily X.R. Pan, udgivet af forlaget Orion Children’s Books i 2018.

Dagen hvor Leigh Chen Sanders får sit første kys, bryder hele hendes verden sammen. Imens hun smelter sammen med sin barndomsven, tager hendes mor sit eget liv. Tilbage efterlader hun et stykke papir, hvorpå der står “I want you to remember”. Leigh ved ikke, hvad det betyder, men da hun efter morens død får besøg af en stor rød fugl, er hun ikke i tvivl. Fuglen er hendes mor, og der er noget hun skal huske. Hun er nødt til at huske og opfylde sin mors sidste ønske. Derfor rejser hun til Taiwan for at besøge sin mors familie, som der sjældent blev talt om.

The Astonishing Colour of After efterlod mig åndeløs, grådkvalt og sammenkrøllet. Emily X.R. Pan rev mit hjerte ud gang på gang, hjemsøgte mig i dagevis som Leighs røde fugl, men den fik mig også til at føle mig håbefuld. Med den største ømhed gengiver Pan den magtesløshed, der følger med depression og selvmord. Hun gengiver nænsomt, hvordan den langsomt slår klør i et menneske, og hvordan den til sidst tager over og fylder så meget, at et hvert rum føles klaustrofobisk. Hun italesætter også stilheden, der medfølger. Ingen taler om morens depression, selvom den ikke er til at tage fejl af. Den fylder som en elefant i lokalet, og den forsvinder ikke ved at blive fejet ind under gulvtæppet.

“Once upon a time we were the standard colors of a rainbow, cheery and certain of ourselves. At some point, we all began to stumble into the in-betweens, the murky colors made dark and complicated by resentment and quiet anger. At some point, my mother slid so off track she sank into hues of gray, a world drawn only in shadows.”

Forfatteren er en kunstner med ord. Hun bruger farver til at italesætte følelser, når ord ikke slår til. Det fungerer rigtig godt, selvom det fylder meget, og enkelte beskrivelser dog også falder til jorden, fordi de, på trods af deres smukke lyd, blev for abstrakte eller ikke gav mening. Alligevel formår Pan at beskrive nogle af de følelser, som er forbundet med tabet af en nærtstående og sorgen, der følger efter. Hendes ord gør utroligt ondt at læse, men de er ikke desto mindre vigtig læsning. Bogen er heller ikke kun en vigtig repræsentation af sorg og psykisk sygdom, for historien tager afsæt i kinesisk kultur og Leighs forsøg på at placerer sig mellem den kultur, hun kommer fra, og den hun er vokset op i.

The Astonishing Colour of After en synæstetisk historie om identitet, konsekvenserne af psykisk sygdom som pårørende, og at være biracial. Selvom bogen er en smule for lang til at handlingen kan bære den, og at det ville have været en stærkere historie, hvis ikke romancen var en del af handlingen, rammer forfatteren hovedet på sømmet med sine beskrivelser af sorg. Slutningen var en smule forhastet til min smag, men det ændrer ikke på min samlede læseoplevelse. Pan har skabt en vigtig bog, der gjorde så ondt at læse, at jeg flere gange måtte lægge bogen fra mig, og fordi tårerne trængte sig på. Alligevel samlede jeg den gang på gang op igen, netop fordi den er så vigtig.

Reklamer

2 thoughts on “The Astonishing Colour of After by Emily X.R. Pan

    1. Nikoline

      It sure is! And John Green blurbed it and everything, but I really liked it despite a few flaws. It is so raw and emotional. Let me know what you think, when you have read it.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.