Cinder (The Lunar Chronicles #1) af Marissa Meyer


Cinder af Marissa Meyer, udgivet af forlaget Feiwel and Friends i 2012.

Cinder bor i New Beijing, hvor hun arbejder som en talentfuld mekaniker, men hendes verden er alt andet end magisk. Verdensfreden hænger i en tynd tråd, og samtidig hærger en dødbringende sygdom. Cinder er ikke som andre piger. Faktisk er hun halvt menneske og halv robot, hvilket placerer hende som en af samfundets laveste. Men alt ændres, da hendes omdømme fører Prins Kai til hendes værksted inden det årlige bal, og inden hun får set sig om vikles hun ind i en intergalaktisk konflikt med et bankende hjerte for den charmerende prins.

Med Cinder genfortæller Marissa Meyer det klassiske eventyr om en forældreløs pige, en tabt sko og magiske midnatsslag. Men selvom Meyer tager afsæt i det velkendte eventyr, udgør dette kun rammerne for hendes historie, som hun bryder ved at sætte sit eget og enestående præg på fortællingen. Cinder mister ikke sin sko, hun mister sin kunstige fod, og samtidig overvåger det bedrageriske Lunar-folk konstant jorden fra stjernehimlen. Meyers genfortælling er forfriskende, for selvom Askepot-elementerne gør historien forudsigelig (den charmerende prins, det prægtige bal og den uundgåelige afsløring af hendes identitet), så er vejen dertil markant anderledes, og plottet mister aldrig sit tempo.

“Even in the Future the Story Begins with Once Upon a Time.”

Det er helt tydeligt, at Cinder kun er begyndelsen på en lovende serie af genfortællinger, for den ender med en nådesløs cliffhanger, der varsler flere afsløringer og mere spænding. Selvom jeg nød at læse Meyers genfortælling, er den dog ikke uden fejl. Et af romanens helt store spørgsmål går på, hvorvidt Cinder er i stand til at føle kærlighed, fordi hele hendes indre elektronisk. Det er et spørgsmål, der aldrig rigtig besvares, selvom det er tydeligt, at hun i flere tilfælde er langt mere menneskelig, end end de mennesker der omgiver hende. Desuden kastes læseren direkte ind i forfatterens futuristiske verden uden videre forklaring om dens historie eller betydningen af den intergalaktiske konflikt, som truer med at rive den allerede skrøbelige verdensfred itu.

Forfatterens historie har potentiale, men jeg følte aldrig helt, at det blev opfyldt. I stedet føles Cinder mere som en lovende begyndelse. Meyer navigerer let og elegant uden om de elementer i bogen, som for alvor kunne give historien dybde, og det efterlader den i stedet en smule klichéfyldt og transparent. Det samme gælder for historiens mere problematiske aspekter, der overses som om de aldrig har eksisteret. Alligevel var jeg grebet af bogen fra start til slut. Den er begyndelsen på et storslået eventyr, som jeg håber forfatteren formår at gribe i de efterfølgende bøger.

2 thoughts on “Cinder (The Lunar Chronicles #1) af Marissa Meyer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.