9. november af Colleen Hoover


9. november (org. titel November 9) af Colleen Hoover, udgivet af forlaget Lovebooks i 2017 (org. udgivet i 2015). Bogen er læst på dansk — originalsproget er engelsk.

Aftenen inden Fallon flytter fra Los Angeles til New York, møder hun Ben, og selvom hun hader at indrømme det, er deres forelskelse øjeblikkelig og unægtelig. I stedet for at indlede et langdistanceforhold, tilbringer de timerne sammen inden hendes flyvetur. De beslutter sig også for at mødes samme dag én gang om året de næste fem år uden ellers at have kontakt. Men fem år er lang tid, og undervejs kommer hverdagen og livet imellem Fallon og Ben, selvom deres følelser for hinanden kun vokser sig større for hver gang de mødes.

Mit forhold til Colleen Hoover er udfordret af min fascination af hendes popularitet og mange kærlighedshistorier, og det faktum, at det er de færreste af disse, som ender med at vinde mit hjerte. Det gjorde 9. november heller ikke. Den lød lovende med sine to bogelskende hovedpersoner, hvor den ene drømmer om at skrive, imens den anden er en ihærdig læser. Deres beslutning om kun at mødes én gang om året er i bund og grund fjollet, men til at begynde med fungerede den rigtig fint ved at sætte historien i bevægelse og skabe spænding hos læseren. Dog havde jeg nogle grundliggende problemer med Bens verdenssyn og Fallons melodramatiske tankegang som gjorde, at jeg aldrig helt kom til at holde rigtig af dem. Alligevel fungerede de godt sammen med deres forskelligheder.

“Du vil aldrig kunne finde dig selv hvis du fortaber dig i en anden.”

Hooveres historie er dog ikke uden problemer. I takt med at årene går, begynder Ben og Fallon at se livet og hverdagen modsætte sig deres kærlighed på en måde, som tvinger dem fra hinanden og med dette, bringer Hoover nogle virkelig store tematikker på banen, som hun i sidste ende vælger at helt at affeje, som om de aldrig havde været der. Det får historien til at bevæge sig i en ny retning, hvilket får de mange udfordringer til at virkelig som dramatisk fyld. Hvad der begyndte som den fineste kærlighedshistorie, der i takt med sine mange plottwists, endte med at blive en helt anden historie. Før historien begyndte at blive en anden, fløj jeg igennem siderne med stor fornøjelse, men i takt med at handlingen skred frem, blev de svære at vende. Faktisk går det op for mig, at jo mere jeg forsøger at nedfælde mine tanker om bogen, jo mindre synes jeg rent faktisk om den.

Jeg føler, at den tog en unødvendig drejning, der får hele forestillingen om lynkærlighed til at falde til jorden med et brag. Det er som om, at forfatteren mister overblikket over sin historie og det, som den startede ud med at være. Mange karakterer og subplots bringes i spil, og det gør, at historien om kærlighed ved første blik helt drukner. Udfordringerne er mange for Ben og Fallons, og på grund af den geografiske og temporale afstand mellem dem, er det helt naturligt også noget, der fylder rigtig meget i beretningen om deres kærlighed, og alligevel overkommes de så let som ingenting. Det gjorde også, at jeg ikke troede på deres kærlighed, selvom jeg godt kan lide tanken om at tage ansvar og turde tilgive. 9. november kunne have været den fineste kærlighedshistorie, men endte i stedet med at falde lidt til jorden ved at være unødvendig dramatisk og alt for let løst.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s