Historien om et nyt navn (Napoli-romanerne #2) af Elena Ferrante


Historien om et nyt navn (org. titel Storia del nuovo cognome) af Elena Ferrante, udgivet af C&K Forlag i 2017 (org. udgivet i 20012). Bogen er læst på dansk — originalsproget er italiensk.

Historien om et nyt navn er en fængslende roman om to unge kvinders liv i 1960’ernes Italien, deres relation og talrige og tavse kampe med hinanden. Båndet mellem dem forstærkes og svækkes i en helt afgørende tid af deres liv. Den nyligt gifte Lila er grundlag for Elenas grænseløse jalousi, men Lilias ægteskab med Stefano Carracci er langt fra misundelsesværdig, for bag den store frihed og de mange materielle glæder regner overgrebene og volden ned over hende. De er et værn mod de slag, hun rammes af. Elena kæmper stadig med sine studier og sukker efter at starte en tilværelse væk fra byen, hvor hun voksede op. Samtidig vokser forfatterdrømmen sig hele tiden større.

Historien om et nyt navn begynder der, hvor Min geniale veninde slap, men tonen er en anden. Den er langt mere refleksiv med sin nu langt ældre hovedperson, der ser verdenen for, hvad den virkelig er. Barndommens naivitet hænger ikke længere i Elena, som fortæller sin og Lilas historie. Hendes jalousi til sin veninde er dog ikke blevet mindre, og hun sammenligner konstant sine oplevelser med Lilas, som var der tale om et kapløb mellem dem. Hun kan ikke gøre sig fri af hende, og hver gang hun befinder sig i en ny og afgørende situation, er det med Lila i tankerne. Hendes usikkerhed på sig selv og tøven i livet er afgrundsdyb og omslutter hende som et totalt og altfortærende mørke.

“Men Lila vidste hvordan hun skulle trække mig ind i hendes verden. Og jeg var ude af stadn til at modstå. På den ene side sagde jeg: Nu er det nok, på den anden blev jeg deprimeret ved tanken om ikke at være en del af hendes liv, af hendes måde at opfinde på- Var dette bedrag måske ikke bare endnu et af hendes fantasifulde påfund, altid fyldt med risici. Vi to sammen, skulder mod skulder, i kamp mod alle.”

Efter Lilas bryllup tænker Elena meget på ægteskabsnatten, som hun ikke deler med Elena, og første gang Elena befinder sig i en intim situation med en mand, tænker hun på om Lila havde det på samme måde. Selvom stemmerne er tydelige, er det sommetider svært at sige, hvor Elena begynder og Lila ender, men kun når der er tale om at definere Elena. Lila er omkranset af samme mystik, som langsomt tager form i Min geniale veninde. Elenas besættelse handler ikke om, at hun ønsker sig tæv af en mand eller de overgreb, som Lila må udholde, men det piner hende ikke at kende sin venindes inderste tanker og ikke kunne sætte dem i relation til sin egne. Hun har et stærkt behov for at excellere, og selvom hun ulig Lila er under uddannelse med forfatterdrømmen inde for rækkevidde, føler hun sig stadig overgået af hende.

Narrativet i denne er anderledes, fordi den giver indsigt i Lilas liv på en måde, som hverken fortæller eller læser tidligere har haft adgang til. Lilas beretning er hjerteskærende og voldsomme at læse – selv når de gengives med Elena ord. Historien om Lila er stykket sammen af andres gengivelser af hende. Detaljerne fra hendes notesbøger er rige, voldsomme og klaustrofobiske, og de er virkelig kontrastskabende i sammenligning med den Lila, som præsenteres i Elenas beretning, som er blottet for enhver følelse. Her er hun kun en skygge af sig selv. Elena Ferrante fortæller ikke kun om livets svære kår, om dens elendighed og viljestærke håb, den viser også det sted, der findes i et hvert menneske, som kun få bryder sig om at besøge og endnu færre tale om. Det er her vi lagrer de forfærdelige ting, der hænder os sammen med frustrationerne og magteløsheden, usikkerheden bor her, og det samme gør skrøbeligheden. Det er lige så grimt som det er smukt beskrevet og helt fantastisk at læse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s