Turtles All the Way Down af John Green


Turtles All the Way Down af John Green, udgivet af Dutton Books for Young Readers i 2017.

Aza Holmes gør alt hvad hun kun for at være en god datter, en god veninde og en god studerende, men det er ikke let, når den mindste frygt blusser op i hendes tanker og breder sig som en steppebrand i hendes sind. Da millionæren Russell Pickett pludselig forsvinder, og der udloddes en stor dusør til den, der ligger inde med afgørende information i sagen, beslutter Aza og hendes bedste veninde sig for at undersøge sagen. Men det er ikke let for Aza. Hendes hoved er fyldt med tankepiraler, som gør hverdagen og omgangen med andre mennesker svær. Det gør også kærligheden svær for hende, selv når den føles rigtig, og det gør den med Davis Pickett …

Turtles All the Way Down er på mange måder en klassisk John Green-historie, og alligevel er det den mest afstikkende af hans bøger. Forfatteren er kendt for at skrive store historier om en introvert hovedperson med en quirky og overenergisk bedste ven, der drager ud på en søgen efter nogen. Ofte er de skrevet på en måde, som enten får dig til at sukke eller ryste uforstående på hovedet, og sådan en bog er Turtles All the Way Down også. Den fik mig ikke kun til at sukke men også skælve, for nogle gange føles det som om John Green udelukkende skriver i smukke citater. Hans ord er grænsende til det poetiske, og det er alt for let at affeje dem som overdramatiske eller for filosofiske for en YA-bog.

You remember your first love because they show you, prove to you, that you can love and be loved, that nothing in this world is deserved except for love, that love is both how and you become a person and why.

Det er min erfaring, at det oftest gør ondt at læse en bog af John Green, og det er ingen undtagelse med denne. Han har skrevet en roman, hvor Azas følelsesliv er som et vakuum. Hendes tankespiraler er kvælende og gjorde det svært for mig trække vejret. Ikke fordi de er tørvetrillende eller navlepillende, men fordi de er så virkelige. Hendes tanker er relevante, men kører i så højt et gear, hvor selv den mest uskyldige tanke er en hurtig accelleration, der kun venter på at køre af sporet. Det er helt tydeligt, at forfatteren i et eller anden omfang har skrevet hendes erfaringer med OCD og angst ud fra egne erfaringer. De er simpelthen for virkelige til at være fiktive. Med Aza forsøger han heller ikke at skrive en episk kærlighedshistorie, men skaber i stedet noget meget skrøbeligt og fint, som på alle måder føles virkeligt.

Histoiren om mangemillionæren, der forsvinder var aldrig den del af historien, der virkelig vandt mit hjerte. Det gjorde Azas historie og rejse i sig selv derimod. Hendes talrige kampe efterlod mig frustreret, udmattet og håbefuld. De er så virkelig, at jeg fik hjertebanken over hendes pludselige indskydelser, mærkede en knude i brystet ved den mindste bekymring og fik åndenød ved tanken om den magtesløshed, som hun konstant føler. Hendes historie er hjerteskærende og smertefuld at læse, men mest af alt er den vigtig og tabubrydende. John Green giver en stemme til de, der dagligt kæmper indre kampe med et løfte om bedre dage, som gør alle kampene anstrengelserne værd.

3 thoughts on “Turtles All the Way Down af John Green

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.