Min geniale veninde (Napoli-romanerne #1) af Elena Ferrante


Min geniale veninde (org. titel L’amica geniale) af Elena Ferrante, udgivet af C&K Forlag i 2017 (org. udgivet i 2007). Bogen er læst på dansk — originalsproget er italiensk.

Elena Ferrante har skrevet en uforglemmelig spøgelseshistorie om livslange venskaber set i lyset af en benhård opvækst præget af vold og fattigdom. I Napoli opdager Elena, at hendes barndomsveninde Lila er sporløst forsvundet, og at hun ikke har efterladt sig spor. Hun har skåret sit ansigt ud af alle familiefotografierne i hjemmet, og hun har taget alle sine ejendele med sig. Hun har slettet sin historie, og derfor beslutter Elena sig for at fortælle den og sin egen, der begynder i 50’erne i et af Napolis fattige bydele, hvor de to piger møder hinanden, og et livslangt venskab begynder.

Min geniale veninde er en af de mest underspillede romaner, som jeg længe har læst, og alligevel fangede den mig øjeblikket i et jerngreb af intensitet. Jeg kunne ganske enkelt ikke lægge den fra mig. Hvad der forekommer at være en simpel historie om en kvindes forsvinden, og en andens forsøg på at fortælle deres fælles historie, er i virkeligheden meget mere end det. Det er et nøje detaljeret portræt af af et fængslende venskab, men også af en tid og en by, som gør, at man næsten kan mærke den brændende sol over sig, smage støvet fra gaderne på læberne og høre kvinder råbe af deres børn i gården. De to piger er vokset op i hver deres rendesten under irettesættende lussinger og talrige knytnæveslag, magtesløse over for de mange tilnærmelser fra det modsatte køn, og deres evige kamp for at realisere sig i en verden fyldt med begrænsninger. Elena forsøger kronologisk at stykke Lilas historie sammen i forsøget på at finde ud af, hvorfor hun pludselig forsvandt. Det bliver en åre lang rejse gennem livets mange faser, der hele tiden stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt Elena overhovedet kendte sin bedste veninde. 

“Der var noget uudholdeligt ved tingene, ved menneskene, ved ejendommene, ved gaderne, som kun kunne blive udholdeligt, hvis man genopfandt det hele, som under en leg. Det vigtigste var dog at kunne lege, og det kunne hun og jeg, kun hun og jeg.”

Deres venskab er usædvanligt, for Elena kan dårligt eksistere uden Lila. Romanen igennem spejler sit værd i Lilas billede, og selv når Lila er ondskabsfuld over for hende, er vreden, frustrationerne og ydmygelserne ikke nok til at sætte punktum for deres venskab. Elenas besættelse bunder i jalousi og usikkerhed, men Lila har det heller ikke nemt; hendes intellekt gør hende til klassens nummer et, men hendes familie har hverken penge eller interesse i dette, og derfor må hun tage arbejde i familiens skomagerværksted, imens hendes bedste veninde får sig den uddannelse, hun så brændende ønsker sig. Deres historie er ikke præget af en hurtig handling eller pludselig skift i fortællingen, men alligevel er den handlingsmættet på samme måde, som et hvert liv er det. Det er fyldt med begivenheder, hvor selv det mindste kan være skæbnesvangret. Det er de ting, der sætter historien i gang, og får den til at bevæge sig i en ny retning.

Elena Ferrante har siden 1992 formået at holde sin identitet hemmelig med sit nom de plume, og selvom bogen burde kunne stå alene, tilføjer den en mystisk dimension til den i forvejen gådefulde historie om Elena og Lila. Der er noget befriende ved ikke at kende forfatterens identitet, ikke at vide, hvem hun er inspireret af, eller hvorvidt historien er biografisk eller ej, og samtidig er det en nagende nysgerrighed, der ikke vil slippe sit greb i læseren. Ferrantes beskrivelser vækker Napoli til live for øjnene af læseren. Hendes ord er af høj litterær kvalitet og de er autentiske i sådan en grad, at de smager af Italien. Hun evner at indfange tidsånden i pigernes indviklede relation til hinanden og omverdenen på skarpeste vis, uden at gøre det for eksplicit, for der er langt mere at hente i det usagte mellem linjerne. I virkeligheden har svært ved at finde de helt rigtige ord til at beskrive Min geniale veninde, der gjorde så stort indtryk på mig, at jeg købte de efterfølgende tre bøger i serien, imens jeg endnu kun var halvvejs i første bog. Måske er det i virkeligheden meget sigende for, i hvor høj grad den tog mig med storm. Jeg kan ikke anbefale den nok.

Reklamer

2 thoughts on “Min geniale veninde (Napoli-romanerne #1) af Elena Ferrante

  1. Anne Dalbjerg

    Jeg havde hørt forfatterens navn nævnt positivt, men det er første gang, jeg har læst en anmeldelse. Bøgerne er nu rykket ind på min TBR-liste 🙃📚

    1. Nikoline

      Det lyder som en rigtig god beslutning, Anne. Det er i hvert fald nogle bøger, som jeg er ret begejstret for, og heldigvis har jeg endnu den sidste til gode.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s