Interview med Samantha Young

Du kender hende måske for hendes populære serie Dublin Street, men ved du hvilken forfatter Samantha Young drømmer om at møde, eller hvad romancegenren betyder for hende? I dette interview kan du lære hende bedre at kende og finde ud af, hvilke krav hun har til en uimodståelig love interest og hvilke forhold hun har til sko og kage. Du kan også læse mere om hende på hendes hjemmeside.

Hvad vil du gerne fortælle om dig selv til læserne?
Jeg er besat af bøger (det er ingen overraskelse), og jeg har faktisk et bibliotek i mit hjem. Jeg er også besat af sko. Jeg har for mange sko. Det burde jeg egentlig ikke sige, for det er det, som andre fortæller mig, selvom jeg ikke mener, at det ikke er muligt at have for mange sko. Jeg elsker også kage. Faktisk er jeg helt vild med bagværk generelt. Bøger, sko og kage. Det er mig.

Du skriver inden for forskellige genrer som romance, paranormal og contemporary. Hvilken er din favorit?
Jeg har faktisk ikke en favorit. Jeg kan dog lide dem alle af forskellige grunde. Jeg elsker at den paranormale genre for måden, den får min fantasi til at strække sig endeløst. Jeg bruger dog min uddannelse i historie til at forme mine paranormale verdener. Med romance elsker jeg at kunne fokusere på personkarakteristik, hvilket også er min yndlingsdel af skriveprocessen. Den contemporary-genren giver mig mulighed for at være real, raw and gritty – jeg elsker at stræbe efter autenticitet

Hvordan har dit liv forandret sig efter din store succes med dit forfatterskab?
Jeg har fået mere travlt, end jeg kunne have forestillet mig. Men jeg har travlt med det arbejde, som jeg elsker, så jeg er meget taknemlig at kunne det, da det ikke er alle, der arbejder med deres drømmejob. Endnu en ændring er, at jeg rejser langt mere nu, end jeg tidligere har gjort. Faktisk har jeg aldrig rejst ret meget, men nu har jeg rejst verden rundt til forskellige events.

Hvordan håndterer du dårlige anmeldelser? Tager det modet fra dig, eller formår du at bruge det konstruktivt?
Jeg ser helt sikkert det konstruktive. Hvis det ikke er konstruktivt, ryster jeg det bare af mig. En af måderne hvorpå jeg håndtere det er ved at læse anmeldelser af mine yndlingsbøger, som ikke er konstruktive, fordi det minder mig om at ikke alle har det på samme måde med en bog. Hvis en anmeldelse er konstruktiv bruger jeg det helt sikkert til at blive en bedre forfatter. 

Hvad betyder romancegenren for dig?
Det er ren eskapisme. For mig handler romance om to karakterer, deres individuelle udvikling, og deres rejse sammen. For mig formår romancegenren også at indfange så mange hverdagstematikker som coming-of-age, tab, succes, fiaskoer, frygt, usikkerheder, underholdning, venskaber såvel som den store kærlighed. Når jeg læser genren vil jeg gerne grine, græde, mærke mit hjerte briste og føle det hele igen til en god og positiv slutning.

Hvilke tre karakteristika mener du at en uimodståelig love interst bør besidde?
Han skal være drilsk, ambitiøs (uanset niveauer), og ikke alt for overbærende men tilpas alfa. ;)

Hvis du kunne date en af mændene fra Dublin Street-serien, hvem skulle det så være?
Ahhh! Det er som at bede mig vælge mellem kage og cookies! Kan jeg ikke få dem alle?

Hvilken forfatter vil du helst møde og hvorfor?
Patrick Ness. Jeg er kæmpefan af hans arbejde, og jeg ville elske at tale med ham og se, hvordan det ville være at tale med så stort et litterært geni.

Litterære podcasts: Smart Podcast, Trashy Books

Det er sjældent, at jeg lytter til podcasts, men når jeg gør, er det nærmest religiøst. På det seneste har jeg kastet min kærlighed på Smart Podcast, Trashy Books som en række kærlighedslæsende kvinder står bag. Præcis som titlen antyder, handler podcasten om romance readers. Der bliver talt med forskere såvel som helt almindelige læsere, der diskuterer emner lige fra tendenser i romance-litteraturen til deres yndlingsbøger. Siden jeg opdagede det, har jeg næsten lyttet til det dagligt. Faktisk er jeg lige nu så grebet af at lytte, at jeg flere gange har ladet min togbog blive i tasken, og det siger ikke så lidt, fordi min rejsetid typisk også er min læsetid. Hvis man interesserer sig bare den mindste smule for kærlighedsbøger og dens genrer, er dette podcast en klar anbefaling.

Fem anbefalelsesværdige episoder:

  • 247. Romance Readers in Sweden handler om den litterære romance-kultur i Sverige, og hvordan den adskiller sig fra den amerikanske. Der sker i form af et interview med to kvinder fra nordens største romance-podcast, hvor de blandt andet taler om Simona Ahrnstedts bøger, som jeg virkelig er vild med.
  • 209. Couples Who Read Romance Together er en virkelig spændende episode. Her fortæller to ægtepar om, hvordan de begyndte at læse kærlighedsbøger sammen, og hvordan mændene fik øjnene op for genren.
  • 164. Jane Austen, History, and Literature: An Interview with Dr. Juliette Wells var en af de episoder, som jeg lyttede først til. Wells’ tilgang til Jane Austens forfatterskab er virkelig interessant. Her tager hun afsæt i Austens sprog og hvilke filmatiseringer, der er hendes yndlings og hvorfor.
  • 126. Amanda and Sarah Talk Contemporary Sports Romance handler om sports romancer med hvilke sportsgrene der er under- og overrepræsenteret, og hvorfor de overrepræsenterede også er farligere sportsgrene. Episoden er desuden fyldt med skønne anbefalinger.
  • 118. Discussing Rape, Trigger Warnings, and Also What We’re Reading er en vigtig episode, der handler om markedsføring af romance-bøger med svære tematikker som seksuelt overgreb, forfattere, der bruger det som baggrundshistorie for deres karakterer, og hvordan man kan undgå disse bøger.

Lytter du til podcast, og har du nogle, som du kan anbefale – litterære såvel som ikke? 

Når læsere blacklister bøger

Forleden læste jeg en artikel om et internetdrama, som fuldstændig var gået min næse forbi. I kølvandet på debuterende Laurie Forests The Black Witch, der både er blevet kaldt “an intoxicating tale of rebellion and star-crossed romance”, “a massive page-turner that leaves readers longing for more” har særligt én anmelders  ord fået læsere til tasterne på de sociale medier. Anmeldelsen er lang og nøje detaljeret med de steder, der indeholde alt lige fra homofobi, racediskrimination til selvskadende adfærd, såvel som kønsdiskrimination, og dens åbenlyse appel til hvide mennesker på bekostning af marginaliseret individer. Da jeg læste artiklen, var det med forbehold. Hvor slemt kunne det være? Det var slemt, og det siger jeg på baggrund af ikke selv at have læst bogen. Min vurdering baserer sig udelukkende på anmeldelsen, der også giver et overblik over bogens præmis og handlingsforløb. At en bog indeholder disse problematikker er i sig selv ikke problematisk, men det er det, når disse ikke bliver udfordret, og fordi jeg ikke har læst bogen, kan jeg ikke sige, om det her er tilfældet. I følge anmelderen er det ikke tilfældet, da hovedpersonen vedbliver at sige og gøre racistiske ting: “It takes 350+ pages before that redemption arc even starts, and those pages before it are filled with some of the most vile hatred and vitriol I’ve ever seen from a protagonist.” 

Hvor om alting er så begyndte læsere at advare hinanden mod at læse bogen, imens andre rettede henvendelse til både forfatter og forlag med anklagende fingerpeg om racisme og fejlagtig markedsføring med manglende advarsel om sensitivt indhold, såkaldte trigger warnings. Trigger warning et svært emne, fordi det ikke kan gøres universelt. Hvor direkte overgreb er en trigger for nogen, er duften eller følelsen af noget en trigger for andre, men det betyder ikke, at der ikke kan tages højde for førstnævnte, der netop er mere håndgribelig end sidstnævnte. Hvad der begyndte med en anmeldelse, endte ud advarsler på de sociale medier, der medførte at bogens vurdering tog et drastisk dyk på Goodreads, hvor den ifølge artiklen var nede på 1.71 i stjernegennemsnit, hvor den nu har næsten lige så mange 5-stjernet anmeldelser som 1-stjernet. Dette skete, for nogle læsere opfordrede andre til at give bogen en dårlig anmeldelse, selvom de ikke havde læst bogen. Det er et dilemma, at mange læsere udtaler sig om noget, de ikke selv har læst, men samtidig heller ikke ønske at støtte økonomisk, hvis de mange anklager viser sig at være sande. Meningerne om bogen er meget delte, hvor særligt én anmelder, som jeg har fulgt længe, mener, at bogens problematiske tematikker faktisk bliver udfordret: “It is most directly challenged in the second half of this book, but even in the first half, it is clear that we are meant to question it.” Debatten er nu kørt så langt ud, at Laurie Forest er blevet anklaget for at sympatisere med nazister, imens flere forfattere ikke længere mener, at de hverken kan skrive eller tilkendegive noget på De sociale medier, uden at det ender i en shitstorm på grund af gruppementalitet, hvilket har gjort debatten overophedet og kompliceret. Jeg tror på dialog og bryder mig ikke om anklage folk på den måde, som Forest er blevet, men hvor forenklende det end måtte lyde, kan selv en bog med gode intetioner stadig være ringe udført.

Hvad mener du om at blackliste bøger, man ikke har læst, og samtidig opfordre andre til at gøre det samme? Bør forlagene være mere opmærksomme på følsomt indhold i deres markedsføring, og hvad mener du om denne sag? 

Litterære links #1: Et forsvar af romancegenren

Næsten lige så meget, som jeg elsker at læse, holder jeg af at læse om læsningen. Jeg interesserer mig for litterære debatter, tendenser og simpel læseglæde, og i løbet af de sidste par uger har jeg læst en række tekster om netop disse.

  • Why we should stop searching for the next Gone Girl. Jeg har endnu til gode at læse Gone Girl, og selvom artiklen her tager afsæt i denne, handler den lige så meget op opgøret med et bestemt fiktivt kvindeideal og stigmatiseringen, der opstår omkring psykisk sygdom, når denne bruges hensynsløst i litteraturen.
  • Romance Novels, Generated by Artificial Intelligence er romancetitler genereret ud fra en database bestående af 20,000 Harlequin-romaner, og det er virkelig sjovt at se, hvilke buzzord genren rummer.
  • The Bronze Horseman: A Misogynistic Mess. For en del år siden læste jeg The Bronze Horseman med blandede følelser, uden at jeg helt kunne sætte en finger på hvorfor. Her mange år senere, nu hvor jeg har læst denne anmeldelse, tror jeg omsider, at jeg har fundet svaret.

Har du læst nogle interessante bogartikler eller anmeldelser på det seneste?