Har mine læsevaner ændret sig?

Der er sket noget med måden bøger indgår i min hverdag. Mit studie har altid givet mig et stort frihedsrum til at læse efter lyst, og selvom min læselyst ikke er blevet mindre i løbet af det sidste års tid, så har mine vaner dog ændret sig, og jeg er heller ikke længere studerende. Da jeg var studerende kunne jeg sagtens læse helt op mod tyve bøger om måneden, når mit læsegame var stærkest. Jeg pløjede mig med lethed vej igennem murstenstunge klassikere med lille skrift og mange sider, færdiggjorde den ene fantasyroman efter den anden, konstant på jagt efter flere ungdomsromaner og uopdagede skatte i børnehistorier. Uden for mange overvejelser tog jeg den ene bog efter den anden ned fra reolen og satte den hurtigt på plads igen – læst. Sådan er det ikke længere. Nu bærer mine læsevalg præg af beslutninger og lange overvejelser, fordi min læsetid er reduceret til en brøkdel af hvad den tidligere var. Jeg læser ikke længere før solopgang, hvor verden endnu sover, og jeg lister stille rundt på tæerne af frygt for, at vække den. Jeg bruger ikke hver en ledig stund med en bog, og min læsning står ikke længere i forlængelse af min position som studerende. Den begrænser sig til tidlige morgentimer i toget til arbejde. Jeg læser sjældent før sengetid, men ofte om søndage, hvor der er ro til det. Der er også længere mellem de rigtige lange romaner, fordi de kræver mere tid og fordybelse, men derimod er jeg begyndt at finde lydbøger frem igen, fordi de giver mig frie hænder til daglige gøremål. Min hverdag kredser ikke mindre om bøger, end den har gjort, men den kredser om bøger på en anden måde end før.

Hvordan fylder bøger og læsning i din hverdag? Er det noget du arbejder med eller  kun bruger som en hverdagsflugt? 

Reklamer

Leoniderne (Spektrum #1) af Nanna Foss


Leoniderne af Nanna Foss, udgivet af forlaget Tellerup i 2014.

15-årige Emilies store passion er at tegne, og hun er også god til det, så da hun en nat drømmer om en dreng med de mest fantastiske turkise øjne, laver hun en skitse af ham. Dagen efter starter han på hendes skole sammen med sin tvillingesøster. Emilie prøver at overbevise sig selv om, at det nok er et skørt sammentræf, så hun fortæller ikke om sin drøm til vennerne Linus og Alban. Men drømme-drengens ankomst er kun begyndelsen på en lang række usædvanligheder, der binder den lille vennegruppe sammen på tværs af tid og dimensioner. Flere drømme forstyrrer Emilies nattesøvn, drømme om mystiske prismer og farver, som hun ikke kan forklare, og som ganske langsomt udvisker grænserne mellem drøm og virkelighed. Det er kun et spørgsmål om tid, før sandheden lader sig afsløre.

Nanna Foss skriver med en naturlighed som gør, at hun tager sig tid til at fortælle sin historie. Med over 500 sider kunne hun sagtens have skrevet om en afrundet historie som begyndelsen på den planlagte serie, men det gør hun ikke. I stedet skriver hun en begyndelse. Sammenbindingen af vennegruppen er rolig, men aldrig kedelig, sikker men aldrig vag. Fra jeg fik bogen i hånden, slap jeg den kun allernødigst, når hverdagens trivialiteter forlangte min opmærksomhed. Hendes spørg flyder let og ubesværet, grænsende til det lyriske og hvert et ord var en fornøjelse at læse. Dog står hendes skrivestil aldrig i vejen for handlingen. Det er tydeligt at mærke, at mærke, at forfatteren har lavet et grundigt og deltaljeret forarbejde, så troværdigheden holder hele vejen gennem bogen.

“I midten af den kulørte grød på en af siderne kan man lidt god vilje stadig skelne ordene carpe diem. Det betyder ‘grib dagen’ på latin. Altså sådan noget med at leve i nuet. De gamle romers version af YOLO.”

Det er Emilie, der fortæller historien, der kredser om hende og fem venner, der alle er meget forskellige. Det er ikke dem alle, som forfatteren går lige meget i dybden med, men med forventningen om en lang serie, er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal komme løbende. Denne begyndelse på et episk eventyr handler i høj grad også om andet end tidsrejser og dimensionsforståelse. Hverdagen er fyldt med mobning såvel som forældres præstationsforventninger, der ikke kun begrænser sig til Emilie. De seks venner kæmper alle med noget, der gør hverdagen udfordrende. Nanna Foss indfanger en rigtig fin nuance af det at være ung — både i sprogbrug, men også i måden forældrene sjældent involveres på. Jeg tror, at det er let at glemme, hvordan det var at være femten år, hvordan frikvartererne var fyldt med sladderhvisken i krogene, og hvordan dramaet gav os noget at skrive om i vores dagbøger, men det har Nanna Foss ikke.

Leoniderne giver anledning til megen spekulation. Den er kompleks uden på noget tidspunkt at tabe sin læser, og det tror jeg blandt andet skyldes Nanna Foss fortrinlige evne til ikke at haste sig igennem historien. Ting tager tid, og det er forfriskende at læse bog som denne, hvor der er skruet ned for tempoet. Det er dømt nørderi på højt niveau, da bogen handler om tidsrejser, dimensioner og videnskaben bag dem, og det afdækkes både i form af fysiktimer, lektielæsning og stjernekiggeri, og på den måde undgår forfatteren også at tabe sin læser undervejs. Dog forekommer det mig svært helt at placere bogen rent genremæssigt. Der er helt klare elementer af science-fiction såvel som fantasy, der i dette tilfælde skaber en virkelig velfungerende hybrid, der er helt sin egen.

“Jeg har lyst til at fortælle ham om det hele, så hans knusende logik kan berolige mig. Jeg har lyst til at han skal gennemgå det hele trin for trin og til sidst komme med en naturlig forklaring på hvorfor det føles som om min virkelighed er ved at gå i opløsning.”

Det er måske i virkelighed den bedste måde at beskrive bogen på: sin egen. Med velkendte elementer og fragmenter fra bøger, som jeg svagt erindrer, er Nanna Foss’ bog et stjerneskud på den klare nattehimmel.Hvis man som læser forventer, at Leoniderne har en handling med et højt tempo fra start, så tror jeg, at man bliver skuffet, for bogen er kun en begyndelse, men også en begyndelse på noget stort. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at forfatteren har et godt greb om sin historie og visionen for den. Det er tydeligt at mærke, at der ligger et stort forarbejde forud for de ord, som jeg faldt så hårdt for, og som jeg glæder mig til at finde igen i Geminiderne.

Bloggen er nomineret til Danish Book Blog Award – igen

Det lyder måske som lidt af en kliché at sige, at min blog betyder meget for mig, men det er sandt. Den har taget form igennem mange år, skiftet udseende og lyd, til den langsomt har formet sig til det, den er i dag: mit helt personlige pusterum. Det er her, jeg nedskriver mine tanker om bøger, min oplevelser med dem og mine dialoger med forfatterne bag dem. Med den har jeg ikke kun opbygget en platform, hvor jeg trækker stikket ud og taler om noget af det, der står mit hjerte meget nært, med den har jeg også opbygget et bredt netværk, fundet nogle af de bedste mennesker i mit liv og gjort min forlagsdrøm til virkelighed. Den er mit hjerteblog. Det håber jeg også, at du føler, når du læser med.

Der findes mange dygtige bloggere, der også dedikerer meget tid til at skrive om bøger og læseglæde. Det anerkender Plusbog, der for andet år i træk kårer Danish Book Blog Award, og for andet år i træk er Windblown Pages blandt de nominerede. Vinderen bliver udvalgt af en jury på baggrund af de fem bloggere med flest stemmer, og kåres på BogForum fredag d. 10. november. Du kan stemme på mig eller en af de andre nominerede her — tak fordi du læser med!

 

Interview med Samantha Young

© Billedet er lånt fra forfatterens hjemmeside

Du kender hende måske for hendes populære serie Dublin Street, men ved du hvilken forfatter Samantha Young drømmer om at møde, eller hvad romancegenren betyder for hende? I dette interview kan du lære hende bedre at kende og finde ud af, hvilke krav hun har til en uimodståelig love interest og hvilke forhold hun har til sko og kage. Du kan også læse mere om hende på hendes hjemmeside.

Hvad vil du gerne fortælle om dig selv til læserne?
Jeg er besat af bøger (det er ingen overraskelse), og jeg har faktisk et bibliotek i mit hjem. Jeg er også besat af sko. Jeg har for mange sko. Det burde jeg egentlig ikke sige, for det er det, som andre fortæller mig, selvom jeg ikke mener, at det ikke er muligt at have for mange sko. Jeg elsker også kage. Faktisk er jeg helt vild med bagværk generelt. Bøger, sko og kage. Det er mig.

Du skriver inden for forskellige genrer som romance, paranormal og contemporary. Hvilken er din favorit?
Jeg har faktisk ikke en favorit. Jeg kan dog lide dem alle af forskellige grunde. Jeg elsker at den paranormale genre for måden, den får min fantasi til at strække sig endeløst. Jeg bruger dog min uddannelse i historie til at forme mine paranormale verdener. Med romance elsker jeg at kunne fokusere på personkarakteristik, hvilket også er min yndlingsdel af skriveprocessen. Den contemporary-genren giver mig mulighed for at være real, raw and gritty – jeg elsker at stræbe efter autenticitet

Hvordan har dit liv forandret sig efter din store succes med dit forfatterskab?
Jeg har fået mere travlt, end jeg kunne have forestillet mig. Men jeg har travlt med det arbejde, som jeg elsker, så jeg er meget taknemlig at kunne det, da det ikke er alle, der arbejder med deres drømmejob. Endnu en ændring er, at jeg rejser langt mere nu, end jeg tidligere har gjort. Faktisk har jeg aldrig rejst ret meget, men nu har jeg rejst verden rundt til forskellige events.

Hvordan håndterer du dårlige anmeldelser? Tager det modet fra dig, eller formår du at bruge det konstruktivt?
Jeg ser helt sikkert det konstruktive. Hvis det ikke er konstruktivt, ryster jeg det bare af mig. En af måderne hvorpå jeg håndtere det er ved at læse anmeldelser af mine yndlingsbøger, som ikke er konstruktive, fordi det minder mig om at ikke alle har det på samme måde med en bog. Hvis en anmeldelse er konstruktiv bruger jeg det helt sikkert til at blive en bedre forfatter. 

Hvad betyder romancegenren for dig?
Det er ren eskapisme. For mig handler romance om to karakterer, deres individuelle udvikling, og deres rejse sammen. For mig formår romancegenren også at indfange så mange hverdagstematikker som coming-of-age, tab, succes, fiaskoer, frygt, usikkerheder, underholdning, venskaber såvel som den store kærlighed. Når jeg læser genren vil jeg gerne grine, græde, mærke mit hjerte briste og føle det hele igen til en god og positiv slutning.

Hvilke tre karakteristika mener du at en uimodståelig love interst bør besidde?
Han skal være drilsk, ambitiøs (uanset niveauer), og ikke alt for overbærende men tilpas alfa. ;)

Hvis du kunne date en af mændene fra Dublin Street-serien, hvem skulle det så være?
Ahhh! Det er som at bede mig vælge mellem kage og cookies! Kan jeg ikke få dem alle?

Hvilken forfatter vil du helst møde og hvorfor?
Patrick Ness. Jeg er kæmpefan af hans arbejde, og jeg ville elske at tale med ham og se, hvordan det ville være at tale med så stort et litterært geni.