The Hate U Give af Angie Thomas


The Hate U Give af Angie Thomas, udgivet af Balzer & Bray i 2017.

Seksten årige Starr balancerer på kanten mellem to verdener som afroamerikaner. Balancegangen er svær, og en skæbnesvanger nat splintres hele hendes verden, da hendes barndomsven ubevæbnet bliver myrdet af en hvid betjent. Hans navn bliver giver genlyd i nyhederne. Nogle kalder ham en thug, et bandemedlem og en drug dealer, men Starr kender sandheden om sin ven, og hun ved som den eneste, hvad der skete den nat, livet blev taget fra ham. Med frygt for, hvilke konsekvenser det kan få for hendes familie, nabolaget og sig selv, holder Starr på sandheden, men vægten af denne er så enorm, at den truer med at knuse hende. Den forlanger at blive sat fri.

Retfærdigheden hersker ikke i det amerikanske retssystem, og det koster menneskeliv, og det beviser The Hate U Give, der er en af årets vigtigste udgivelser. I flere uger lå den urørlig på New York Times bestsellerliste, men man bør ikke læse den af den grund. Læs den i stedte for den vigtige historie, den fortæller. På trods af sin fiktionalitet tager hun afsæt i et miljø, som hun kender og kommer fra, samt de talrige mord, der har været på afroamerikaner, begået af hvide betjente, der er gået fri, imens familiers liv ligger i ruiner med en ubærlig sorg. Retfærdigheden hersker ikke i det amerikanske retssystem, og det koster menneskeliv. The Hate U Give er ikke bare en historie om at gøre det rigtige, men et stykke fiktionaliseret virkelighistorie, der giver ondt i maven, netop fordi der er så meget vigtighed at spore i den.

“Brave doesn’t mean you’re not scared. It means you go on even though you’re scared.”

Angie Thomas er meget diplomatisk i sin tilgang til problemstillingen. Hun opfordrer ikke til demonstrationer, men i stedet til at tale om tingene, at se bort fra fordømmelse og åbne sit hjerte med imødekommenhed. Samtidig formår hun på fineste vis at vise, hvordan alle menneske bærer fordømmelse i deres hjerte, uanset om den er opstået på baggrund af uretfærdig behandling eller snæversynethed. Af same grund taler Starr med to tunger alt efter, hvem hun taler med. Derfor er romanen også tung med slang og dialektik, som jeg i begyndelsen lige skulle vende mig til. Starrs historie er andres historie om uretfærdighed, mangel på ligestilling og begrænsede frihedsprincipper. Selvom Starr fortier sandheden, er hendes stemme stærk. Den er ikke generisk som så mange andre YA-heltinder.

Thomas’ historie er hverken sort eller hvid. Den er nuanceret og det er uden, at Starr bliver gjort til historiens martyr. Med stor autenticitet formår hun nænsom at behandle et så skrøbeligt og aktuelt emne, der slet ikke burde findes. Hun viser den fra alle dens sider med de, der er åbnelyse racistiske, de, der ikke ved, at de er det, de, der fortier retfærdighed og de, der kæmper for den med de midler, de har. Det er en historie om de, der skal forestille at kæmpe for det fælles bedste, for den enkelte i nød, som i stedet peger på denne og trykker på aftrækkeren. Det er en historie om magtmisbrug og nødvendigheden af at kæmpe imod denne, og Thomas er en stemme for de, der tier af frygt for egen sikkerhed.

“The truth casts a shadow over the kitchen—people like us in situations like this become hashtags, but they rarely get justice. I think we all wait for that one time though, that one time when it ends right. Maybe this can be it.”

Noget af det, som bogen har fået kritik for, er ikke at komme med et løsningsforslag på dens problem, men det er jeg uenig i. Det er måske ikke så konkret, som man kunne ønske sig, men det er heller ikke et problem, der forsvinder som dug for solen. Thomas’ ord er en modstand til de, der sætter grænser for friheden og frarøver mennesker den. Til alle de, der ikke mener, at YA-bøger handler om andet en kærlighedsdramaer – læs den! Til alle de, der ikke mener, at YA-bøger besidder nogen dybde og alvorlig – læs den! Til alle de, der ikke mener, at raceproblematikker stadig eksisterer – læs den! Og selv hvis alt dette ikke omfatter dig – for Guds skyld, læs den alligevel!

Reklamer

A Darker Shade of Magic (Shades of Magic #1) af V.E. Schwab


A Darker Shade of Magic af V.E. Schwab, udgivet af forlaget Titan Books i 2015.

Kell Maresh kan rejse mellem verdener. Han kender det røde, grå og hvide London som indersiden af sin egen bukselomme, og det, der engang var det sorte, før det faldt sammen i sit misbrug af magi. Kells funktion er at rejse mellem disse verdener i kongerigets tjeneste, men han smugler også varer fra de forskellige verdener til de, der er villige til at betale for dem. På en rejse til det grå London, mister han noget dyrebart, som mestertyven Delilah Bard er kommet i besiddelse af, og som han for enhver pris må have tilbage. Det bliver ikke bare begyndelsen på et usædvanligt venskab, men også en kamp mod tiden for at forhindre de fire verdener i at falde sammen og udslettet dem alle.

A Darker Shade of Magic kan være en tålmodighedsprøve. Selvom der er tale om fantasy med et episk plot, er tempoet roligt. Jeg holder lige så meget af storslåede historier, hvor siderne nærmest vender sig selv, som jeg holder af historier, der tager sig tid, og sådan en er første bind i Shades of Magic-trilogien. Den er en af den slags sjældne historier, hvor man kan mærke den komme til live i takt med at man læser. Dens potentiale er stort, selvom jeg til at begynde med afskrev det som prætentiøst, og selv hvis det med tiden skulle vise sig at være tilfældet, kan jeg ikke benægte den originalitet, som historien besidder. Forestillingen om et univers med parallelle verdener, hvor magien er afgørende for, hvordan verdenen ser ud, og kun ganske få ved, hvordan man åbner døre ind til disse, er dragende.

“I’d rather die on an adventure than live standing still.”

V.E. Schwab er ulig nogen anden, og til at begynde med måtte jeg holde tungen lige i munden for at finde sammenhæng i hendes fiktive kosmos. Hendes skrivestil er også anderledes fra andet fantasy, som jeg har læst. Den er mere rolig og fattet. Som læser kan man næsten mærke, hvordan ordene trækker vejret gennem bogens tynde sider, og hvordan historien langsomt vågner. Det kan både virke forfriskende såvel som trættende på læseren, men selv når historien synes at gå i tomgang, lagde jeg kun bogen fra mig, når det var nødvendigt. Kell er en interessant hovedperson, der med sin magi og evner til at rejse mellem de parallelle verdener alligevel faldt lidt i baggrunden for Delilah, som stjal mit hjerte. Det er tydeligt, at hun er en overlever, der lever et liv i rendestenen og på kant med loven.

Forfatteren formår at skabe en udemærket balance mellem Kells styrke til at handle, og hans evige konflikt over sin position i livet. Det samme gælder for Lilah, der er tilsvarende handlekraftig såvel som skrøbelig. Historien er udstyret med en række tilsvarende helte og antihelte, der tilføjer dybde til historien. Verdenskonstruktionen var ikke kun interessant men også en af romanens drivkræfter. Hvad der skete med det sorte London henligger i en tåge af mumlen og uklarheder, og det efterlader læseren med ønsket om at finde ud af, hvad der skete, for det er tydeligt, at historien er ved at gentage sig selv. Flere af historiens karakterer er desuden drevet af selviske ønsker om magisk magt, som henleder læserens tanker på det, der skete med det sorte London, og som for alt i verden ikke må gentage sig.

“I’m not going to die,” she said. “Not till I’ve seen it.”
“Seen what?”
Her smile widened. “Everything.”

Af samme grund er A Darker Shade of Magic en episk fortælling om magtbegær, og hvor langt mennesker er villige til at gå, for at besidde den — det samme gælder for de, der er nødt til at forsvare den og kæmpe imod. Kell og Lilah er et stærkt makkerpar, og på grund af den originale verden, som forfatteren har skabt, er deres historie på intet tidspunkt forudsigelig. Jeg både holdt vejret, og gispede på de rigtige tidspunkter, samtidig med at jeg følte, at forfatteren tog sig tid til at lade sin verden og de karakterer, der betræder den, udfolde sig.