“A novel is the only place where strangers can meet – reader and writer” Paul Auster ved Louisiana Literature (2017)

Hvert år er Louisiana Literature en ny oplevelse. Jeg forbereder, planlægger nøje og køber bøger efter det, og alligevel bliver det sjældent sådan, som jeg havde forestillet mig, og i år var ingen undtagelse. Mit program var begrænset af en weekend fyldt med planer, og jeg havde derfor kun sat mig op efter at se tre forfattere i løbet af lørdagen. Jeg havde planlagt at se Zadie Smith, Siri Hustvedt og Paul Auster, men jeg endte med at se Édouard Louis, der er en fransk forfatter og sociolog, i stedet for Smith, og jeg er ikke ked af den beslutning. Interviewet foregik på henholdsvis dansk og fransk med sporadisk engelsk, hvor forfatteren fortalte om sin transformation fra Eddy Bellegueule til Édouard Louis, hvordan han brændte alt fra sin fortid, for at frigøre sig den, og hvordan han først forstod sin barndoms talrige ydmygelser ti år for sent, da han læste Bourdieu. Han fortalte om sine to bøger En finir avec Eddy Bellegueule og Histoire de la violence, , hvor den sidste er skrevet som et forsøg på at forstå den voldtægt, han var udsat for, og hvor for forfærdeligt det er at være offer for noget i en verden, der ikke tolerer offermentalitet. Begge historier også et forsøg på at forstå ondskaben i dem begge, og samtidig holde fast på sin historie, efter retssystemet og medierne overtog den. Han fortalte også, at et stort forlag afslog hans første bog, fordi de ikke mente, at karaktererne i den var realistiske, og at der slet ikke findes den slags mennesker, selvom der var tale om et autobiografisk værk om hans opvækst.

Dernæst fulgte Siri Hustvedt og Paul Auster i en samtale om deres seneste bøger, A Woman Looking at a Man Looking at a Woman og 4 3 2 1. Hustvedt, som jeg beundrer meget, fortalte om kvindens evige position i mandens skygge, og hvordan den hvide mand er normen, imens Auster understregede, at han og Hustvedts bøger ikke bør sammenlignes, hvilket de ofte bliver og uden grundlag. Hustvedt eksemplificerede dette ved at fortælle om en interview fra Australien, der havde kaldt en af hendes romaner for “domestic”, og en af Austers for “intellectual”. Snakken kredsede om feminisme i relation til kunsten, hvad romanen som genre kan og så selvfølgelig deres seneste værker, som de læste op af. Hustvedt sagde, at “writing fiction is remebering what never happened”, imens Auster understregede, at romangenren ikke er truet, fordi vi har brug for den, fordi den udtrykker noget, vi ikke kan finde andre steder. Det stod i fin relation til Édouard Louis’ argument om, at litteraturens råheder ikke skal bortforklares som fiktive, fordi den sagtens kan bærer disse. Jeg skal helt sikkert læse hans romaner. Desuden fik jeg signeret mit eksemplar af The New York Trilogy og A Woman Looking at a Man Looking at a Woman, hvor mit i forvejen lette hjerte boblede over, da Hustvedt, som jeg før har oplevet, endnu en gang komplimenterede mit navn, da hun skrev det i sin bog. Det var i sandhed en dag, jeg sent vil glemme.

Gæstede du festivalen i år, og hvem fik du set? Hvis ikke du var der, hvilken forfatter vil du så gerne have set?

Reklamer

5 thoughts on ““A novel is the only place where strangers can meet – reader and writer” Paul Auster ved Louisiana Literature (2017)

  1. Pingback: Louisiana Literature (Lørdag): Naja Marie Aidt, Édouard Louis og Zadie Smith – thoughts in purplue

  2. Rebecca

    Det lyder som en rigtig god weekend, du har haft! Jeg vil virkelig gerne opleve Siri Hustvedt en dag! Jeg skulle egentlig ha’ oplevet Paul Auster på Københavns Universitet i sidste uge, men jeg kom desværre til at booke en ferie oveni. Det må blive en anden gang – forhåbentligt. :)

  3. M. Tora

    Sikke en weekend!
    Jeg er simpelthen nødt til at stifte bekendtskab med Hustvedts forfatterskab. Det lyder simpelthen for nice.

  4. Michael Frederiksen

    Havde lovet mig selv at tage afsted i år, men det lå oveni andre planer. Øv. Var især ked af at gå glip af Louis, men jeg håber, jeg får muligheden for at se ham en anden gang. Men hvis Auster og Hustvedt vil undgå at blive sammenlignet, skal de måske lade være med at optræde sammen, blot fordi de er gift, tænker jeg? Jeg skal dog helt klart have læst den essaysamling af Hustvedt – den lyder rigtig interessant! Og så var det jo sætningen “writing fiction is remembering what never happened”, som delvist inspirerede Helle Helle til at skrive “Ned til hundene”.

  5. Kirstine

    Jeg er så glad for I havde en god dag og fik set Paul Auster og Siri Hustvedt – og fik kæmpet jer igennem det kaos det var at få signeret noget! Det var så fedt lige at møde dig og få sat et rigtigt ansigt på bloggen ;) Jeg er stadig trist over, jeg måtte skynde mig ind til Zadie Smith og ikke fik signeret min bog af Edouard Louis. Jeg må få set ham igen en dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s