Ravnenes hvisken (Ravnenes hvisken #1) af Malene Sølvsten


Ravnenes hvisken (Ravnenes hvisken #1) af Malene Sølvsten, udgivet af forlaget Carlsen i 2016.

Ravnene hvisker varsler om død og ødelæggelse: En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel. Anne kan se hændelse, der har fundet sted, hun kan fornemme andre mennesker auraer og læse deres liv ved en let berøring, men en nat forandres alt, da hun i et af sine fortidssyn ser en pige blive myrdet. Hun er bare den første af mange, der alle er rødhåret og har fået skåret et runetegn i huden. Anne, der altid forsøger at tiltrække sig unødvendig opmærksomhed, bliver lige pludselig genstand for selv samme, da den lille by pludselig sværmer med fremmede mennesker, der alle ønsker at hjælpe hende. Men er det venner eller fjender?

Det er ikke kun ravnene, der hvisker. Ravnenes hvisken er en bog, der er blevet talt meget om med rosende ord og talrige anbefalinger. Det er en stor og intimiderende bog af udseende, med løfter om nordisk mytologi og et blandingsvirke mellem klassisk krimi mysterium og episk fantasy, men for mig er det også en bog, hvor forfatteren gaber over for meget. Der er rigtig mange bolde i luften, og det er ikke fordi Malene Sølvsten ikke udnytter pladsen på de mere end 700-sider, men for mig gik historien hurtigt i tomgang med de overvældende mange introduktioner af det enorme persongaller, som lynhurtigt tog pusten fra mig. Imens handling føles episodisk, som begyndelsen på noget større, der aldrig sker.

“Måske bruger du sort som skjold, fordi du ruster dig til det næste angreb, som du ikke aner, hvorfra kommer.”

I takt med at siderne vendes, tager spørgsmålene til, men det tog hurtigt overhånd sammenholdt med de svar, der bliver givet. Flere gange efterlades Anne (og læseren) uden svar, uden nogen egentlig grund, og det blev enormt frustrerende i længden. Samtidig kunne jeg ikke undgå at føle, at en stor del af historien begrænser sig til ligegyldigheder om Annes hverdagsliv, hvor hun får lagt makeup og sat hår, og selvom det sikkert er ment som en del af hendes karakterudvikling, så kommer sådanne sekvenser hurtigt til at virke overflødige, når der er tale om så stor en roman. Til hver karakterer hører en historie, og jeg oplevede, at jeg ret hurtigt begyndte at snuble i de mange handlingstråde. Ikke fordi de var svære at holde adskilt, men simpelthen fordi der er så mange. Jeg kunne dog godt lide både Anne og hendes venner og deres fælles dynamik, selvom de mindede mig om Luna Lovegood og Hulk, hvilket gjorde det hele lidt fjollet.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at forfatteren er begavet. Det skinner tydeligt igennem i bogen, og det samme gør hendes interesse for de mange delelementer, som udgør grundstenene i hendes historie, men jeg følte mig aldrig tilstrækkelig indviet i Sølvstens univers, og af samme grund kæmpede jeg mig også igennem bogen, fordi jeg ikke kunne komme overens med den. Måske skyldes det, at jeg havde forventet en helt anden historie, end den der findes mellem bogens sider. Sølvstens mentalitet til kærlighed og forelskelse vandt derimod mit hjerte. Anne er nemlig ikke genstand for øjeblikke kærlighed med løfter om evig hengivenhed, men oplever derimod interesse fra  og for flere, uden at det gør hende til genstand for et unødvendigt trekantsdrama. I stedet skaber forfatteren en større og realistisk spillerum.

“’Jeg tror på nuet,’ sagde jeg så. ‘Ikke på fortiden eller fremtiden eller skæbnen eller dommen. Jeg tror på lige nu.’”

Ravnenes hvisken er en udemærket bog, selvom den ikke formåede at holde på min opmærksomhed ret længe af gangen. Jeg blev hægtet af historien på grund af dens mange vedblivende og tiltagende spørgsmål, som, når de blev besvaret senere, føltes som en måde at skabe unødvendig spænding på, som i stedet kom til at føles antiklimatisk. Derimod gjorde det ikke noget, at jeg for længst havde gættet morderen af rødhårede piger. Jeg ved endnu ikke, om jeg vil læse videre i serien, netop fordi jeg skulle kæmpe en del for at holde fokus, men måske en dag vil ravnenes hvisken alligevel fange min interesse, præcis som de gjorde med denne bog …

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s