I det øjeblik, var jeg din (You Had Me At Hello #1) af Mhairi McFarlane


I det øjeblik, var jeg din (org. titel You Had Me At Hello) af Mhairi McFarlane, udgivet af HarperCollins Nordic i 2017 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk — originalsproget er engelsk. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mhairi McFarlanes debutroman handler om hvordan mennesker vandrer ind og ud af ens liv og hvordan de, der pludselig forsvandt, men som vi håbede ville blive, kan dukke op igen. Rachel og Ben var bedste venner på universitetet, men deres sidste aften sammen til universitetets afslutningsfest ændrede alting og efterlod dem som to fremmede, der gik hver sin vej. Ti år senere er Rachel netop kommet ud af et årelangt forhold og på en regnvejrsdag, hvor hun løber ind i Ben, forandres hendes verden. Det knuste hjerte, som hun bærer rundt på, skyldes ikke det pludselige brud, men snarere at hun aldrig er kommet sig over Ben. Der er bare et problem: Ben er allerede gift.

I det øjeblik, var jeg din er Mhairi McFarlens debutroman om to mennesker, der genfinder hinanden efter et årtis adskillelse. Med sin britiske humor og forunderlige måde at skrive kærlighedshistorier på, har McFarlane vundet mit hjerte. Hun formår at puste nyt liv i en genre, der føles fortærsket. Kemien mellem Rachel og Ben er ikke til at tage fejl af, men selvom McFarlane er skriver kærlighedshistorier, så er det sjældent kvalmende, og sådan er Rachel og Bens kærlighed heller ikke. Det bliver aldrig pladderromantisk, selvom det er romantisk. For eksempel vælger Ben at sammenligne Rachel med eksem, når han skal beskrive den virkning, som hun har på ham. Det føles virkeligt og ægte.

“Det var … ikke helt kærlighed ved første blik, men – der var noget bekendt ved dig. Ligesom ‘Åh. Hej, det er dig. Det skal være dig. Game over!'”

Denne historie er en klassisk fortælling om den første forelskelse, der aldrig var, og om to uadskillige mennesker, der gik hver sin vej i stilhed, imens misforståelser, fejlfortolkninger og usagte ord hænger tungt i luften over dem. Der er mange selvfølgeligheder i McFarlanes debutroman, for selvfølgelig møder Rachel sin store kærlighed i samme øjeblik, som hun er kommet ud af et forhold, selvfølgelig er han gift, og selvfølgelig kan de ikke modstå at rode op i det, der burde være fortid. Men selvom det hele ender som man håber på, og bogen er formularisk opbygget fra start til slut med sine mange selvfølgeligheder, så gjorde det mig ikke noget. Dog er bogens første halvdel klart den stærkeste.

Jeg kunne ikke undgå at føle, at McFarlane lidt mister overblikket i sin histories fokus, der til at begynde med klart handler om forholdet mellem Rachel og Ben og dets potentiale, som er blevet fortiet i et helt årti. Langsomt falder den i baggrunden til fordel for karrierer bekymringer, spørgsmålet om familieudvidelse og endeløse samtaler mellem venner om disse. Det er naturligvis emner, som de alle er optaget af, men det fylder unødvendig meget, hvilket jeg også tror var årsagen til, at jeg undervejs mistede pusten. Dog værdsætter jeg virkelig, at hun tog sig den nødvendige tid til at udvikle forholdet mellem Rachel og Ben, i stedet for at kaste dem hovedkuls ind i gamle følelser fra fortiden med evige løfter om kærlighed. I stedet tager det lang tid for Rachel at indse, at hun aldrig kom sig over ham, og at smerten i hendes hjerte ikke er fra buddet med sin forlovede, men fra bruddet med Ben.

“Livet handler om beslutninger. Enten træffer man dem, eller også bliver de truffet for en, men man kan ikke undgå dem.”

Et af romanens drivkræfter er det uklare spørgsmål om, hvorfor Rachel og Ben gik hver til sit, samt læserens glødende ønske om at de på trods af fortiden vil finde tilbage til hinanden. Af samme grund er det en oplagt roman til solbeskinnede sommerdage såvel som regnvåde søndage på sofaen. I det øjeblik, var jeg din en rigtig kærlighedshistorie om forspildte chancer, og om man tør gribe muligheden, hvis man er så heldig at blive tildelt endnu en. Den har dog sine begyndervanskeligheder, som så mange stærke forfatterskaber har med deres debutroman, men det ændrer ikke mit syn på McFarlanes forfatterskab, som jeg ikke kan anbefale nok.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s