Ti små åndedrag (Ten Tiny Breaths #1) af K.A. Tucker


Ti små åndedrag (org. titel Ten Tiny Breaths) af K.A. Tucker, udgivet af forlaget LOVEBOOKS i 2017 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk — originalsproget er amerikansk.

Vejen til Kaceys hjerte er hård og ubarmhjertig. Efter hendes forældre, kæreste og bedste ven omkom i en bilulykke for fire år siden, har hendes liv ligget i ruiner. Hendes hjerte er afskåret fra resten af verden, og hendes facade er uigennemtrængelig, men så møder hun nabodrengen, Trent Emerson, efter hun og lillesøsteren flyttede til Miami for at lægge fortiden bag sig. Selvom Kacey kæmper imod, er tiltrækning til Trent er ikke til at komme udenom, og ganske langsomt begynder hendes aflåste hjerte at bryde fri af dets lænker. Men ligesom Kacey kæmper med sin fortid, kæmper Trent med sin, og hans hemmelighed kan true med at ødelægge dem begge.

Hvor nogle bøger kræver at blive vendt og drejet længe efter endt læsning og behandlet eftertænksomt, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, hvad jeg mente om Ti små åndedrag. Sjældent har følt mig så rødglødende over en bog, der ikke tager psykiske lidelser og følelsesmæssigt misbrug alvorligt, og som oven i købet romantiserer fuldstændig uacceptabel opførelse. Uanset hvor charmende eller flot en fyr er, er der intet, der undskylder Trents krænkende adfærd. K.A. Tucker fejer tunge og reelle problemstillinger ind under gulvtæppet til fordel for en romance, som  gav mig ondt i maven. Desuden havde jeg et klart problem med måden hvorpå udtrykket “forgribe sig på” blev anvendt i sammenhæng med tiltrækningen mellem Kacey og Trent, hvilket jeg finder enormt problematisk.

“Ti små åndedrag … Grib dem. Mærk dem. Elsk dem.”

Jeg kan godt se, hvor Kacey kommer fra. Hendes liv ligger i ruiner efter det biluheld, der kostede hende sin familie, hun kæmper med et ubærligt traume, og hendes hårde facade og kolde hjerte er ikke uden grund, men det er hendes evige fornedrelse af andre kvinders værd. Jeg tror på vigtighende af bøger, der skildrer liv på kanten, som bruger dette diskuterende, men sådan en bog er Ti små åndedrag ikke. Det er meget muligt, at Kacey indser, at kvinder, der arbejder som strippere er mindst lige så meget værd, som alle andre mennesker, men det er først, når de står i relation til hende selv. Der er absolut intet formål med hendes syn på omverden, der blot fungerer som fordømmende fingerpeg, der egentlig bare peger tilbage på hende selv.

Selv hvis man ser bort fra romanens tendens til slutshaming og objektivisering af dens karakterer, så er det stadig en enorm problematisk bog, som aldrig bruger sine problemstillinger konstruktivt. I stedet glorificerer den traumer, løgne og bedrag i sådan en grad, jeg fik ondt i maven af at læse den. Selv når forfatteren forsøger at inddrage diversitet er det med fornedrende og stereotype beskrivelser. Jeg har sjældent læst en bog, der faldt til jorden med så øredøvende et brag som denne, og det skyldtes ikke, at jeg havde fået afsløret bogens store plottwist længe før jeg læste den. 

“Vores fortid er ikke dem, vi er. Jeg er mig, og du er dig, og det er dem, vi skal være.”

Der er ingen dybde i K.A. Tuckers roman, hverken i hendes historie eller dens karakterer. Jeg følte absolut ingen kemi mellem Kacey og Trent. Deres tiltrækning forekom mig pludselig, forhastet og lige så vag som et varmt vindpust på en brændende sommerdag. Deres kærlighed gav mig ikke sommerfugle i maven, eller fik mig til at sukke. I stedet skar jeg tænder over forfatterens unødvendige romantisering af en kvinde, der befinder sig i en skrøbelig position med en fyr, der er besat af at hele hendes sår og sin egen dårlige samvittighed. Jeg forstår, at han er ulykkelig, men der er ikke den mindste smule rationalitet over hans adfærd – snarere det modsatte, og af samme grund kom bogens titel til at fungerer som en påmindelse om, at jeg skulle huske at trække vejret og tælle til ti.

Reklamer

6 thoughts on “Ti små åndedrag (Ten Tiny Breaths #1) af K.A. Tucker

  1. Rebecca

    Det er snart en del år siden, jeg læste bogen – men kan nikke genkendende til meget af det, du skriver. Husker den også som virkelig problematisk og overfladisk. Det siger måske også lidt om, hvor dårlig jeg egentlig syntes den er, når jeg stadig den dag i dag kan huske den.

    1. Nikoline

      Det er på mange måder en virkelig ærgerlig bog. Synd den stadig hænger fast hos dig. Jeg vil mest af alt bare gerne glemme den selv.

  2. Line Dalbro Schaumann

    Har lige læst min egen anmeldelse (for lige at blive mindet om hvad jeg mente om den) og jeg fortryder faktisk at jeg ikke var lidt hårdere ved den. For jeg kan sagtens se hvad du mener og jeg er faktisk enig – selvom jeg var ganske godt underholdt, blev bogen aldrig seriøs og som du skriver, bliver de traumatiske oplevelser lidt negligeret og jeg er ret sikker på at i den virkelige verden var den ikke endt som den gør!

    1. Nikoline

      Bøger behøver ikke altid være alvorlig eller vikelighedsrevolutionære for at være gode, bøger må også gerne være ren eskapisme og underholdning. Jeg fandt bare ingen underholdning i Tuckers fiktionsverden, fordi jeg heller ikke synes, at der var meget handling eller dybe karakterer. Alt foregår på overfladen, og det er en skam. Især for bogen har et potentiale for at fortælle en rigtig fin historie og stadig være underholdende, men for mig faldt det bare til jorden med et brag.

  3. Karin

    Åh nej. Det lyder ikke til jeg skal i gang med den bog. De ring du beskriver ville være noget som jeg bare slet heller ikke ville kunne holde ud.

    1. Nikoline

      Historien fungerede i hvert fald slet ikke for mig. Måske fungerer den bedre for dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s