Eleanor & Park af Rainbow Rowell


Eleanor & Park af Rainbow Rowell, udgivet af forlaget Orion i 2013. 

Eleanor er den nye pige i byen, der forstår at gøre sig bemærket med sit uregerlige hår og sin skæve tøjstil. I bussen til og fra skole er hun nødsaget til at sidde ved siden af den ranglede dreng Park, der altid er klædt i sort med sit headset i ørerne og næsen begravet i tegneserier. Ganske langsomt bliver Eleanor lukket ind i Parks verden, men det er dog langt svære for Park at blive lukket ind i hendes. På trods af spirende følelser kæmper Eleanor en daglig kamp med sin familie, der tvinger hende mod desperate valg. På trods af at “Eleanor & Park” har et element af noget langt mere eksistensrystende, er den først og fremmest en historie om den første store kærlighed, og de stormfulde følelser som følger med. Eleanor og Park er hinandens første forelskelse, der både er akavet og uskyldig.

Bogens forside giver søde associationer. Det er også en bog, som ofte er blevet sat i forbindelse med det søde adjektiv, og naturligvis forventede jeg mig en sukkersød kærlighedshistorie om den første store forelskelse, kun for at opdage, at bogen er meget mere end det. Den er autentisk helt ind til kernen både i form af karakterer og deres karaktertræk. Rainbow Rowell formår at beskrive hver en afkrog af det at være en følsom og akavet teenager, hvor ingen er supermodeller eller græske helteafstøbninger. Og så er der hele afbildning af Eleanors liv, som giver historien kant og antydning af alt andet end en sød historie om forelskelse. Desuden tager Rowell sin læser med på en tidsrejse tilbage til 1986’erne, hvor Eleanor og Park lærer hinanden at kende gennem kassettebånd og tegneserier.

“Holding Eleanor’s hand was like holding a butterfly. Or a heartbeat. Like holding something complete, and completely alive.”

Jeg kom hurtigt til at holde af den tålmodige Park, der med sin multikulturelle baggrundshistorie ofte finder det svært at placerer sig i forhold til sine venner og sin familie. Selvom hans evige kamp med den følelsesladet Eleanor er svær, så affejer han hende aldrig som vanskelig eller sær. Hendes historie er mindst lige så enestående som hans. Eleanor lever i en klaustrofobisk tilværelse, hvor hun, sine søskende og deres mor bevæger sig på listetæer under stedfarens kontrollerende adfærd. Eleanors karakter er blevet kritiseret for sine humørsvigninger og måden, hvorpå hun gang på gang river sig løs af sit forhold til Park, som jeg dog ser som en forståelig reaktion på den tilværelse, der langsomt kvæler hende. Eleanor får gang på gang dikteret, at hun ikke er noget værd, og at hun derfor heller ikke fortjener at have det godt, så når lykken tilsmiler hende er det kun forståeligt, at hendes stedfars ord melder sig.

Rowell vandt mit hjerte med sin historie om den usikre, kurvede pige og outsiderfyren med asiatiske rødder. Hun formår på bedste vis at vise, hvor altopslugende og skrøbelig en ungdomsforelskelse kan være. Jeg tog mig selv i gentagende gange at smile over deres klodsede adfærd, men bogen fik mig også til at kæmpe en brav kamp for at tilbageholde de tårer, der stædig pressede sig på. “Eleanor & Park” er nemlig fyldt med følelser — både af den gode og svære slags. Rowell har skabt en helt særlig historie, som jeg ikke mindes at have læst før, og det er på trods af at det er en ungdomsbog, der handler om den første forelskelse. Hendes persongalleri er både nuanceret og alsidigt.

“Eleanor was right. She never looked nice. She looked like art, and art wasn’t supposed to look nice; it was supposed to make you feel something.”

Uden at afsløre den, var jeg til at begynde med i vildrede over bogens slutning. Jeg følte, at Rowell stoppede midt i en sætning med en sådan pludselighed, at jeg febrilsk vendte siderne i håb om at finde mere på deres bagside, uden at det var tilfældet. Men da jeg læste hendes efterord blev slutningen også sat i perspektiv. Hun forklarer ikke alene, hvordan historien blev til, og at hun vidste, hvordan den skulle ende længe før den overhovedet begyndte, men hun forklarer også slutning på fineste vis. Rowell ville ikke skrive en afrundet historie, fordi unge mennesker ikke får den slags. I stedet får de nye begyndelser, og hun ramte mig så hårdt i hjertet med sin realitetssans, at jeg vaklede efterfølgende. Pludselig var slutningen ikke længere afstumpet og pludselig, men derimod helt rigtig og håbefuld.

8 thoughts on “Eleanor & Park af Rainbow Rowell

  1. Fantastisk anmeldelse! Den ramte lige i hjertet, beskriver bogen og Rowell’s forfatterskab perfekt! Helt på samme måde jeg havde det efter at have læst den! ❤❤❤❤❤❤❤

    1. Ih, tak! det er dejligt at høre, at du var lige så vild med bogen, som jeg var. Den er virkelig skøn.

  2. I need to read this book. It’s been on my shelves for two/three years I believe but I haven’t picked it up yet despite liking Fangirl. I don’t know how I feel about Rowell’s need to explain the ending even if it helps understand everything

    1. It’s funny because I wanted to read it for so long too, but the hype made me resist it. I usually find hyped books to be very disappointed, but Eleanor & Park was such a good read. Not only is it light and fluffy, but it’s also very dark and complex. I cannot recommend it enough!
      I think she explained the ending, because people kept asking for it. I actually like it, even though I took something different from it than what she explained. I believe that so many readers (and viewers of films and series too, especially with Thirteen Reasons Why) want a story to be closed very explicitly, but life very seldom works that way, so I can understand why Rowell decided to explain the thoughts behind it.

    1. Jeg har godt læst anmeldelser, der påpeger dette, og der er da også en del klichéer i beskrivelsen af Park og hans familie. Det er interessant læsning, men jeg er ikke sikker på, at det ændrer min læseoplevelse. Idk.

      1. Det behøver det heller ikke. Tænkte bare, hvis ikke du vidste det, så ville jeg lige pointere det. Den slags synes jeg bare altid er fint at have med, om ikke andet så bare så andre læsere kan være opmærksomme på det, da det måske ikke er alle, der kan se bort fra det på samme måde. Men det er selvfølgelig forskelligt, hvad man har lyst til at have med i sin anmeldelse :)

  3. Jeg var også ret utilfreds med slutningen, den kom så abrupt. Jeg ville ønske, der også havde været et efterord i den version, jeg læste, som kunne have sat det lidt i perspektiv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.