Forfatterinterview med Becky Albertalli

Becky Albertalli er den amerikanske bestsellerforfatter til bøgerne Simon vs. the Homo Sapiens Agenda og The Upside of Unrequited. Du kan læse meget mere hende på hendes hjemmeside hjemmeside.

© Decisive Moment Events

Sociale medier spillere en stor rolle i Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. Simon og “Blue” møder hinanden på Tumblr og forelsker sig igennem e-mails. Hvad ligger til grund for dit valg af måde at udvikle deres forhold på?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg svært ved at forestille mig denne histories eksistens uden sociale medier. Internettet spiller sådan en stor rolle i vores liv og endnu større hos unge. For Simon og Blue er anonymiteten på internettet det, som muliggør at de kan række ud mod hinanden på en måde, som er komfortabel. For mange unge, især LGBTQIAP+-unge, kan sociale medier skabe et fælleskab, som ikke nødvendigvis eksisterer offline.

Simon vs. the Homo Sapiens Agenda fejrer diversiteten. Hvorfor tror du denne er så vigtig i YA?
Diversitet i YA er utrolig vigtig — alle unge, børn og voksne fortjener at se dem selv i de bøger, de læser. Jeg ville ønske, der blev lagt større vægt på promovering af bøger skrevet af marginaliserede forfattere såvel udgivelsen af professionelle fra marginaliserede grupper.

Hvilken karakter fra Simon vs. the Homo Sapiens Agenda identificerer du dig mest med?
Simon minder meget om mig selv — især hans rolle i sin vennegruppe, og hans frygt for forandring. Jeg identificerer mig også en del med Leah.

Som jeg har forstået det, er Simon vs. the Homo Sapiens Agenda en del af en bogaftale om to bøger. Bliver den næste bog en efterfølger, eller kommer den til at  foregå samtidig med den forrige bog?
Min anden bog, The Upside of Unrequited, bliver udgivet d. 11/4. Den foregår i samme verden som Simons, og den handler om flere karakterer derfra. Den handler om de venner og den familie, som Amy efterlod i Washington, DC, og den udspiller sig sommeren efter Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. Min tredje bog, Leah on the Offbeat, udkommer i 2018. Den handler om senioråret, som en efterfølger til Simon vs. the Homo Sapiens Agenda, men fortalt fra Leahs perspektiv.

Er du lige så vild med Oreos som Simon? Hvordan foretrækker du at spise dem?
Jeg elsker dem! Jeg foretrækker at spise dem svampet med mælk.

Hvilke bøger var dine yndlings som ung, og hvilke er blandt dine favoritter som voksen?
Nogle af de bøger, jeg elskede som ung: The Perks of Being a Wallflower, Harry Potter, The Awakening. Nogle af mine yndlings nu er to bøger, der lige straks udkommer: The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee og When Dimple Met Rishi af Sandhya Menon.

Reklamer

4 thoughts on “Forfatterinterview med Becky Albertalli

  1. Marie

    Sikke et godt interview. Dejligt med lidt mere indsigt og hun har så evig ret i at diversitet er meget vigtigt.
    Og så smager Oreos altså bedst når de er sprøde :P

    1. Nikoline

      Diversitet er så vigtigt, og jeg synes også hun knytter nogle rigtig fine ord til det. Det med Oreos er lidt skægt. Jeg kan nemlig også bedst lide dem sprøde, men jeg kan så heller ikke fordrage mælk. 😝

  2. Malene Erika Eltved Kristensen

    Vildt spændende interview og så meget aktuelt! Er fuldkommen enig i hendes holdning om diversitet i litteraturen! En ad mine favoritter og rolemodeller indefor det er Tamora Pierce! Hun er virkelig god til det! Glæder mig til læse Beckys bøger! Har lånt den med Simon for et par dage siden på biblioteket og lige fået bog nr. 2 i min Owlcrate! Så interessant at høre der kommer en treer!
    Hader Oreos, syntes virkelig de smager underlig! Stik mig en en rigtig chokoladekiks fra Prince også er jeg lykkelig ❤📚

    1. Nikoline

      Det varmer at høre – tak! Jeg synes også det er tydeligt t mærke, at hun har en stor forståelse for unge på et niveau, der strækker sig ud over den gængse ungdomsforfatter. Måske skyldes det hendes uddannelse? Jeg ved det ikke, men jeg er ret vild med det. Hun er så sympatisk, og det er også tydeligt at mærke i Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. Fedt at du fik den anden bog i din Owlcrate!

      Jeg kan ret godt lide Oreos, men jeg foretrækker helt sikkert ikke at spise dem med mælk til eller dyppet deri.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s