Måske en dag (Maybe #1) af Colleen Hoover


Måske en dag (org. titel Maybe Someday) af Colleen Hoover, udgivet af forlaget LOVEBOOKS i 2016 (org. udgivet i 2014). Bogen er tilsendt af forlaget. Læst på dansk — originalsproget er amerikansk. 

Colleen Hoover skriver fløjlsbløde kærlighedsromaner, som på overfladen forekommer at være meget umiddelbare, men sådan forholder det sig sjældent. Måske en dag handler om pigen Sydney, der lever en drømmetilværelse som studerende med et godt studiejob, og sin veninde og kæreste, som hun bor sammen med. Der er også musikken, som kommer fra altanen over for hendes, hvis blide toner langsomt begynder at danne et lydspor til hendes dagligdag. Men drømmen brister, da Sidney en dag finder ud af, at hendes kæreste er hende utro. Fyre bag musikken, Ridge, giver hende dog håb om, at hun en nok skal komme sig over det, og sammen begynder de at skrive musik: Ridge komponerer musikken, Sidney skriver teksterne, og sød musik opstår mellem dem, men de søde toner kan ikke lade sig gøre.

Måske en dag er min første bog af Colleen Hoover og bestemt ikke den sidste. Hun lever op til sit ry som forfatter til lyserøde og lette kærlighedshistorier, som man flyver igennem langt hurtigere, end det var planen, og alligevel formår hun at tilføje noget dybde, der giver hendes fløjlsbløde historier kant. Sidneys og Ridges gradvise romance er givet på forhånd, men denne kompliceres af flere faktorer, som gør, at Sidney hele tiden må lægge bånd på sig selv i hans nærvær. Ridge har en kæreste, som ville gøre tingene nemmere for Sidney, hvis hun kunne hade, men det kan hun ikke, for de to går godt i spænd på trods af det, som Sidney nødvendigvis må fortie om sit hjerte. Desuden er Ridge døv, hvilket både skaber en barriere og en helt særlig intimitet i skabelsen af musik på papiret og musik i hjertet.

Hey, hjerte. Kan du høre mig? Du og jeg er officielt i krig.

Hoover har ikke kun skabt en ganske særlig historie, men også en rigtig vigtig repræsentation i form af Ridge som musiker, der på trods af sine manglende evner til at hører musik med sine ører, formår at hører den resonerer i resten af kroppen. Ikke alene giver det romanen kant, men det giver den også en helt anden dybde, fordi Hoover beskriver dette så godt, at jeg kunne mærke tonerne selv. Af samme grund af teksten opbygget af en lang række tekstbeskeder, som er måden hvorpå han og Sidney kommunikerer, og det virker forbløffende godt. På trods af at jeg faldt for deres kærlighed, kunne jeg forlig mig med den dobbeltmorale, som tynger bogen. Jeg forstår, at det kan være med til at vise, at selvom man selv er blevet såret og forrådt, så betyder det ikke, at man ikke selv er i stand til at afholde sig fra at gøre det samme, når store følelser er i spil, men i det store hele blev det for amerikansk til min smag

Jeg kunne heller ikke undgå at føle, at Hoover bragte sig selv i en umulig situation undervejs, som samtidig gjorde, at jeg helt havde svært ved at accepterer slutningen. Den virkede for let og så pludseligt, som om hjertet pludselig slog over på en anden frekvens og muliggjorde det umulige, og der kom simpelthen for mange følelser i spil til, at jeg tror på den. Det ændrer dog ikke på, at Hoover kan sit kram, for det er svært ikke at blive berørt af historien om knuste hjerter og håbet om – måske en dag – at finde sammen. Følelserne i Hoovers roman er derfor som et tiltagende stormvejr: Glæde, svigt, frustration og forelskelse hviler rundt mellem bogens sider og efterlader sig dybe spor i teksten.

Jeg forsøger at skubbe de tre små ord om bagerist i mit hoved, de tre ord, der altid kryber frem, når vi er sammen. Måske en dag.

Der er så mange lag i Hoovers roman, og så meget at tale om. Selvom det er en kærlighedshistorie på lige fod med så mange andre i genre, så er det samtidig en lidt atypisk en af slagsen, netop på grund af dens dybdeniveau. Det er en roman, der underholder og er ganske lige til i form af sprog og format, men mest af alt er det en roman, som får sin læser til at føle, og det gjorde den til en særlig læseoplevelse. Hoovers roman ramte mig desuden på et tidspunkt, hvor jeg havde allermest brug for dens lette humor og store følelser. Jeg vendte side efter side med interesse og nysgerrighed, og jeg slap ikke bogen, før der ikke var mere tilbage af den. Måske en dag holdte mig vågen til efter midnat, og på trods af min egen træthed dagen efter og de tiltagende tunge øjenlåg, var den det hele værd.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s