“Anna og det franske kys” (Anna and the French Kiss #1) af Stephanie Perkins


“Anna og det franske kys” (org. titel “Anna and the French Kiss”) af Stephanie Perkins, udgivet af forlaget Lindhardt & Ringhof i 2015 (org. udgivet i 2010). Læst på dansk — originalsproget er amerikansk.

Kærlighedens by kender ingen grænser. Anna Oliphant er ganske tilfreds med sit liv i Atlanta, da hendes forældre beslutter sig for at sende hende kostskole i Paris i et år. Anna er yderst modvillig; hun taler ikke fransk, vil ikke væk fra vennerne, og ser slet ikke lyset i beslutning. På trods af begyndervanskeligheder finder Anna hurtigt sammen med en gruppe andre studerende, hvor særligt Étienne St. Clair, slår benene væk under hende. Egentlig har hun følelser for en fyr hjemme i Atlanta, og Étienne har også en kæreste i forvejen, men selvom Anna forsøger at værne om deres spirende venskab, bliver det svære og svære at skjule sine følelser.

Første gang jeg læste “Anna og det franske kys” var i en periode af mit liv, hvor jeg var mættet af sukkersøde historier om den første store kærlighed, og så havde jeg oven i købet set mig sur på forfatteren for at have skabt en hovedperson, der er selverklæret filmentusiast, men som ikke er klar over, at Paris er en filmmetropol. Det tilgiver jeg hende nok heller aldrig for. Det er sjældent, at jeg genlæser bøger, som jeg har set mig sur på, men fordi jeg har hørt godt om både “Lola og naboens søn” og “Isla og jagten på lykke”, valgte jeg alligevel at genlæse bogen. Jeg har før genlæst bøger, som jeg i første omgang ikke brød mig om, men som alligevel har efterladt mig med en nagende følelse af, at jeg overså noget, eller at timingen ikke var rigtig, og sådan en bog viste “Anna og det franske kys” sig at være.

“Jeg mener, helt ærligt! Hvem sender deres børn på kostskole? Det er så Hogwarts-agtigt. Bortset fra at min skole ikke har søde troldmændsfyre eller magisk slik eller flyvetimer. I stedet hænger jeg på nioghalvfems almindelige elever.”

Stephanie Perkins har skabt en levende historie om kærlighed og venskaber, som er værd at tro på. Anna er på mange måder en klassisk teenager, hvis følelsesliv er en stor rutsjebanetur af turbulens, og selvom jeg stadig ikke tilgiver hende for hendes uvidenhed om franske film, så blev det dog sat en smule i perspektiv, da en af Annas lærer påpeger, at amerikanere har for vane at glemme resten af verden og kun se den ud fra alt det, der er amerikansk. Det er næppe nogen universal virkelighed, men jeg kunne dog ikke undgå at se et glimt af virkelighed i de ord. Desuden er bogen så fin og hurtiglæst, at den vil smelte vinterkolde hjerter, og derfor læste jeg den også i løbet af en enkel eftermiddag.

At bogen til tider er klichéfyldt ser jeg ikke som en svaghed, for er den første store kærlighed ikke indbegrebet af klichéer om evig kærlighed og grænseløse følelser? Jeg synes Perkins formår at beskrive teenageforelskelse rigtig fint, samtidig med at hun giver plads til geografiløse venskaber og glimt af familieliv. “Anna og det franske kys” er så spækket med følelser, at det smitter. Jeg følte Annas frustrationer, hendes længsler og hendes kærlighed, og selvom det i allerhøjeste grad er en bog, som titlen indikerer, der handler om kærlighed og kys, så er jeg glad for, at Perkins gjorde plads til selvstændighed, venskaber og familieliv, selv i de små glimt, som de blev præsenteret i.

“Er det muligt, at ens hjem er en person og ikke et sted?”

Jeg faldt ikke lige så hårdt for Annas store kærlighed, den multikulturelle franks-britiske-amerikanske Étienne St. Clair, der ikke bare knuser pigehjerter i Perkins bog, men også hos mange læsere, og alligevel fik jeg sommerfugle i maven ved tanken om den første rigtige forelskelse og den følelsesforvirring det kan være. For det er netop, hvad Perkins’ fortælling handler om. Kærlighed kan være rodet, selv når den er rigtig, og selv i kærlighedens by, og jeg må også blankt erkende, at Perkins har skabt et fint portræt af netop dette. Jeg nødt ikke kun at blive ført igennem Paris’ gader, som jeg holder så meget af, og som jeg meget svagt kunne se for mit indre øje, men jeg nød også rejsen igennem Annas følelsesliv.

Advertisements

4 thoughts on ““Anna og det franske kys” (Anna and the French Kiss #1) af Stephanie Perkins

  1. M. Tora

    Jeg synes det er en bizar følelse (på den gode måde), når ens læseoplevelse kan ændre sig over tid. Det siger virkelig meget om ens person, og hvor meget man egentligt rykker sig. Fascinerende.

    Men dejligt, at din læseoplevelse af bogen blev bedre. Jeg må ærligt indrømme, at det eneste jeg forbinder med “Anna og det franske kys” er Bazpierce “anmeldelse” af den på Youtube. Ahahaha.

    1. Nikoline

      Det er helt vildt mærkeligt, at det kan være sådan. Det siger også en masse om timing.
      Hans anmeldelse på Goodreads er også noget af det bedste og sjoveste, jeg længe har læst.

    1. Nikoline

      TAAAK! <3
      Det var også en meget bedre bog, end første gang jeg læste den, så den fortjener søde ord.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s