“The Circle” af Dave Eggers


“The Circle” af Dave Eggers, udgivet af forlaget People’s Press i 2015 (org. udgivet i 2013). Læst på dansk — originalsproget er amerikansk. Bogen er er e anmeldereksemplar tilsendt af forlaget. 

Dave Eggers’ “The Circle” er blevet kaldt en moderne genfortælling af George Orwells ikoniske “1984”, og jeg forstår godt sammenligningen. Mae Holland er fået sit livs chance for at arbejde i et af de mest magtfulde internetselskab i verden. Hun er fascineret og betaget af firmaets dynamik og moderne holdning til arbejde, men ganske langsomt begynder hendes verden at flyde over af mistanke, for selvom The Circle er fyldt med alt det hjertet kan begære, begynder firmaets rolle at overtage hendes liv. Maes liv uden for arbejdet svinder ind til ingenting, på trods af bekymrende bemærkninger fra venner og familie, og hendes arbejdsposition bliver også mere krævende og offentlig i endeløse konkurrencer af hengivenhed for firmaets fællesskab.

The Circle er en en internetvirksomhed, der bygger på forestilling om fællesskab og mindskningen af privatliv. Igennem systemer, der tillader forbrugeren at have adgang til alt igennem én profil, indsamler virksomheden enorme mængder data, som giver dem mulighed for at tilrettelægge og sælge designerprodukter til den enkelte bruger. Maes arbejde handler om at indsamle brugerundersøgelser og få en høj score på dem, for at positionerer sig bedre blandt sine kollegaer. Det er aldrig et krav, at man som medarbejder skal konkurrerer, men det det påpegede konstant igennem en tvetydig retorik, som gør, at Mae skubber hele sit liv til siden for at være den bedste.

“Uden for The Circle var der larm og kamp, fiasko og grimt. Men her var alting perfekt. De bedste folk havde skabt de bedste systemer, og de bedste systemer havde tømt fondene, ubegrænsede fonde, som gjorde dette muligt, det bedste sted at arbejde. Og det var helt naturligt, at det var sådan.”

The Circle mimer gigantvirksomheder som Google, Amazon og Facebook, der ligesom The Circle indsamler store mængder brugerdata til at målrette bestemt indhold til den enkelte, og Dave Eggers får virkeligheden til at virke en smule mere skræmmende, når disse virksomheder vokser sig så store til de til sidst tager overhånd. Men ligesom George Orwells “1984” er Eggers “The Circle” en skræmmende fremtidsberetning, der dog ikke starter som den futuriske mareridtsdrøm, som “1984” er kendt for. I stedet lyder idéen bag The Circle interessant, fordi deres vision er at gøre alverdens viden tilgængelig for alle. Men på samme måde som historien indfanger Mae i sit spind af løgner ganske langsomt, indfanges læseren på samme måde. The Circle har nemlig ingen grænser i forhold til tilgængeliggørelsen af viden, selvom der mellem linjerne bliver stillet spørgsmål ved offentliggørelsen af viden der er personlig og privat.

Mae er blevet kritiseret for at være uselvstændig og ukritisk i sit syn på virksomheden, og jeg synes ikke at kritikken er fuldt berettiget. Det er tydeligt fra start, at virksomheden er et glitrende fremtidssyn af muligheder, og som så mange andre drømmer Mae om at slutte sig til en virksomhed, der lever af et gigantisk fælleskabsløfte. Dets præmis er så inkluderende, at jeg godt forstår hendes længseldrøm, især når hendes bedste veninde også fylder hendes øre med sød musik om arbejdslivet der. Det undskylder dog ikke hendes manglende evne til at stille sig kritisk over for firmaets mistænkelig arbejdsmåder og udsagn. Dog kunne jeg ikke undgå at føle, at Maes person uden for virksomheden fra før hun starter hos The Circle forsvinder i skæret fra firmaet, og jeg følte aldrig rigtigt, at jeg lærte hende at kende.

“‘De fleste vil give alt, hvad de ved, og alle de kender — de ville give det hele for at vide, at de er blevet set og anerkendt, at de måske endda vil blive husket. Vi ved alle, at vi skal dø. Vi ved alle, at verden er for stor til, at vi kan blive særlig betydningsfulde. Så alt, hvad vi har, er håbet om at blive set eller hørt, om det så bare er et øjeblik.'”

Historien efterlod mig med spørgsmål i hobetal, og ganske langsomt begyndte jeg også at stille spørgsmålstegn ved Mae som hovedperson, fordi jeg ganske langsomt mistede føling med og forståelse af hendes valg og tankegang. Jeg fik det fysisk dårligt af at læse om Maes enorme arbejdsbyrde, der gjorde at hun blev til firmaet. Hendes potentiale blive aldrig opfyldt, og i stedet blev hun sammen med resten af bogens personer reduceret til at være endimensionel og intetsigende. End ikke hendes historie efterlod mig med nogle særlige indtryk på grund af den dybe afgrund, der var imellem os. På grund af sammenligningen med “1984” forventede jeg hele tiden noget mere af historien. Jeg sad afventende på et opgør, der aldrig kom, der blev erstattet af pludselige handlingsmæssige sving, som jeg ikke helt vidste, hvordan jeg havde det med. I stedet ventede jeg tålmodigt på en historie, der aldrig kom.

Reklamer

3 thoughts on ““The Circle” af Dave Eggers

  1. Kirstine

    Åh, det er ærgeligt! Det lyder ellers til at det kunne have været en fascinerende og skræmmende bog, hvis det var blevet gjort ordentligt. For problematikken er jo relevant og reel nok. Oh well, man kan ikke vinde hver gang, desværre.

    Men super god anmeldelse!

    1. Nikoline

      Mange tak! Problematikken er super relevant med selvrealisering, internet og gigant virksomheder, men jeg tror også projektet bliver for stort for forfatteren.
      Det er egentligt en udemærket bog, der bare aldrig får opfyldt sit enorme potentiale. Men måske er det også urimeligt at skulle kunne være den samme vægt som Orwells roman gør?

  2. Line Dalbro

    Jeg havde det på samme måde! Var virkelig skræmt og stødt over hendes valg mht. hvor meget hun skulle fortælle, hvem hun valgte at stole på osv. Jeg synes ikke hun brød nok med de tanker som The Circle ville have hende til at tænke, hun fulgte bare med strømmen – selv hendes kritiske syn på det hele, bliver hurtigt erstattet. Jeg er spændt på filmen, som jo nok skal ses!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s