Afsked med februar: en gennemgang i læseglimt

Februar var en måned, der gik lige så hurtigt, som den kom, sådan som februar har for vane at gøre. Februar markerede min 25-års fødselsdag, specialestart og et nyt kapitel i mit forlagsliv. Det blev en måned med venindebesøg, familie fejringer og stille stunder på sofaen. Februar var alt det, jeg havde håbet på og mere til. Min daglige gang på Gyldendal er blevet mindre på grund af mit speciale, men jeg nyder stadig hvert sekund af min tid der. Jeg er heller ikke — 7, 9, 13 — nået til mætningspunktet med mit speciale om Jane Austens efterliv i populærkulturen, som jeg ved andre har. I stedt nyder jeg virkelig at kunne svælge i litteratur og tekster og min absolutte yndlingsforfatter.

I løbet af februar læste jeg 20 bøger fordelt mellem specialerelateret, frilæsning og forlagsbøger. Jeg troede ikke, at læsningen ville kunne have en plads i min nye hverdag som specialeskrivende, men med det er dog alligevel lykkedes mig at skabe en klar fordeling mellem de to. Jeg tror nemlig slet ikke, at jeg ville kunne undvære bøgerne i min bogreol de næste tre måneder. De bedste bøger jeg læste i februar var “Mere end det” af Patrick Ness med sin grænseløse fantasi og eminente sprog, “The Long Way to a Small, Angry Planet” af Becky Chambers med sit karakterstudie i det ydre rum, “A Court of Mist and Fury” af Sarah J. Maas, som fik mig til at græde, og “Chokolade til morgenmad” af Pamela Moore, som jeg stadig mangler ord for. I marts vil jeg læse “Kamp til stregen” af Elle Kennedy og “Den halve konge” af Joe Abercrombie. Jeg håber også på at finde tid og lyst til at give mig i kast med  at læse “Nixen” af Nathan Hill. To nye bogreoler er også blevet tilføjet til mit nye hjem i Roskilde, hvilket har gjort, at jeg har kunne tømme alle mine flyttekasser. Der er endda plads tilbage på hylderne til nye tilføjelser, selvom de allerede spilder over af min bogsamling.

I februar skrev jeg også et interview med New York Times og Wall Street Journal-bestsellerforfatter Elle Kennedy, der blandt andet har skrevet den populære new adult-serie Off-Campus. Selvom jeg kun har læst en brøkdel af hendes bøger, i forhold til hvor meget hun har skrevet, er hun en forfatter, som griber ud efter, når jeg har brug for koble af med en god historie. Hun skriver så fint, forførende og fjerlet. Du kan læse mit interview med Elle Kennedy her.

Jeg mødtes også med læseklubben hjemme hos Rikke, for at tale om bogen “The Wrath & the Dawn” af Renee Ahdieh, som er en genfortælling af 1001 nats eventyr. Det var en læseoplevelse vi generelt var meget enige om. I vanens tro forsvandt eftermiddagen med bogsnak og tapasspisning indtil mørket trængte sig på og virkeligheden kaldte på os. I næste måned skal vi mødes hos mig til fødselsdagsfejring og for at tale om  Becky Chambers science-fiction roman “The Long Way to a Small, Angry Planet”, som jeg virkelig glæder mig til at tale om. Jeg købte bogen, da jeg var i Amsterdam, og det har virkelig krævet mig af mig ikke at læse den i alt for god tid. Måske læser jeg den igen inden mødet.

Marts bliver endnu fyldt med meget mere af alting; hurtigere og med masser af deadlines og delmål. Jeg har skrevet den først tredjedel af mit speciale, og vejen til mål er endnu lang. Jeg forventer dog stadig at bruge mine aftener og pendlertid med næsen i bøger fra min bogreol. I forholdt til min gang på Gyldendal er udgivelserne mange i marts, og der kommer derfor ikke til at være et øjebliks stilhed på den front. Underligt nok glæder jeg mig til det. Min far og hans familie kommer på besøg fra Jylland for at fejre min 25-års fødselsdag, og det samme gør læseklubspigerne. Jeg skal se La La Land med Helene, og så har jeg planlagt nogle bogindkøb til at forsøde min hverdag.

Hvad med dig? Læste du noget særligt i løbet af februar, eller oplevede du noget mindeværdigt? 

Reklamer

9 thoughts on “Afsked med februar: en gennemgang i læseglimt

      1. Katrine

        Hold da op.. Er det så bare et helt semester man bruger på det uden at have andre fag? Er det en opgave, som svarer lidt til en SRP i gymnasiet, men bare på universitetet istedet?

      2. Nikoline

        Specialet løbet over et helt semester, og jeg har ikke fag ved siden af.

        Jeg tror specialet er svært at sammenligne med nogen anden opgave i et tidligere uddannelsesforløb, fordi du skriver den i slutningen af det. Det er lidt som at skulle sammenligne en niende klasses stil med en SRP-opgave.

        Da jeg gik i gymnasiet mener jeg nok, at SRPen lidt blev sammenlignet med en universitetsopgave, men sådan har jeg aldrig følt det selv, fordi SRPen er meget strengt opdelt mellem to fag, og sådan er det ikke på mit studie.

        Jeg tror dog man skal se specialet som ens slutpunkt, noget du arbejder dig hen imod lidt som med AT-opgaverne inden SRPen. Giver det mening? Modsat SRP og AT, synes jeg faktisk specialet er en sjov og virkelig spændende ting, fordi du helt selv vælger dit emne.

    1. Nikoline

      Thank you! I’m nor as happy with it yet as I am with my other two shelves, but they also hold my prettiest books.

  1. Julie Fønskov

    Hold op, en pakket kalender! Jeg skriver selv speciale nu, men jeg ved da slet ikke, hvordan jeg skulle magte så meget fart på, som du må have ;)

    Btw, findes der noget mere læks end nye reoler og helt clean slate, altså? Det ser super godt ud! Og endda med lidt plads at tage af. En bogelskers drømmescenarie.

    1. Nikoline

      Det var en god måned, men med lidt for meget læsning (sagde jeg virkelig lige det?!)
      Det bliver så godt at ses på lørdag. 💜

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s